Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives V

På dagens blog kan du bl.a. læse, hvorfor også du har krav på viden om, hvorvidt politikerne indfrier deres løfter. Du kan læse om modsatrettede interesser, der ikke samtidigt kan tilgodeses, samt om hvordan nyhedsjournalistik fragmenterer frem for at perspektivere. Læs endvidere om, hvorfor alt dette er et demokratisk problem.

Når det færdige nyhedsprodukt er sendt til nyhedsbrugerne, er der efterfølgende en række krav, der må indfries. Nemlig løbende krav om validering af partskilders udtalelser.

Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives IV

Sproget er journalistens egentlige værktøj. Og det uanset om man producerer til den trykte presse, til radio eller tv. Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan vi som journalister formulerer os. Dette og mere til kan du læse om i dag, hvor den også står på politikere, der lover og lover, roe-polakker samt førstegenerationsdanskere.

Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives III

For tiden giver jeg en række bud på, hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives. Ind til videre har det handlet om, hvad der sker, inden det besluttes, om en historie skal dækkes eller ej, samt om om fremstilling – nærmere bestemt research og dokumentation .
I morgen, søndag kan du læse om sprogkrav og begejstring. Mens det på mandag omhandler overvejelser om det færdige produkt samt det samfundsmæssige niveau.

I dag handler det om krav om svar på det stillede spørgsmål, samt om at overdrivelse ikke fremmer forståelsen.
Som så mange andre er også jeg træt at, at professionelle partskilder (politikere, bank-økonomer m.fl.) i pressen ikke svarer på det stillede spørgsmål. For faktisk bør praksis være, at med mindre kilden reelt svarer på spørgsmålet, så bringes dennes udtalelser ikke. Hermed er det reelt journalisten/nyhedsmediet – og ikke kilden, der bestemmer, hvad der bringes. Altså en form for tilbageerobring af udtaleretten, om jeg så må sige…

Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives II

For tiden giver jeg en række bud på, hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives. Ind til videre har det handlet om, hvad der sker, inden beslutter, om en historie skal dækkes eller ej, samt hvorfor den evt. skal dækkes.
I morgen, lørdag står den på krav om svar på det stillede spørgsmål samt opgør med at overdrivelse fremmer forståelsen. Søndag kan du læse om sprogkrav og begejstring. Mens det på mandag omhandler overvejelser om det færdige produkt samt det samfundsmæssige niveau.

I dag handler det om fremstilling – nærmere bestemt research og dokumentation. For at der kan produceres kritisk journalistik, skal en række præmisser opfyldes. Disse er:

• Research
• Krav om dokumentation
• Krav om svar på det stillede spørgsmål
• Opgør med at overdrivelse fremmer forståelsen
• Sprogkrav
• Begejstring

Nyt link

Jeg har tilføjet et nyt link – til Voice of San Diego.org – i links i kolofonen ude i højre side.

Voice of San Diego er et nyhedssite, der primært dækker lokale nyheder.
Ifølge Jakob Elkær/Journalisten har Voice of San Diego “ved flere lejligheder sat dagsordenen i lokalsamfundet via undersøgende journalistik med fokus på blandt andet rådhuset, boligområdet og uddannelse“.

Initiativet er primært støttet af lokale kræfter i form af donationer – samt nogle få reklamer. Og hvor er det dog en lise med et nyhedssite, der ikke er pladret til i reklamer!

På bloggen kommer næste indlæg i morgen.
Her handler det om fremstilling, dvs. research samt selve den journalistiske produktion. Dette er anden del af serien om, hvordan man kan og bør bedrive kritisk journalistik.

Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives…

På bloggen vil jeg den kommende uges tid give en række konkrete bud på, hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives. Der er bl.a. tale om så relevante emner som research, dokumentation, krav om svar på det stillede spørgsmål, krav til sproget samt om, hvordan overdrivelse ikke ligefrem fremmer forståelsen.

Nyhedsjournalistik – hvad er meningen?

Tidligere i dag (d. 18. maj) kunne man på en konference om Nyhedsjournalistik – hvad er meningen? i DR’s koncerthus høre en række aktørers holdning til netop denne sag.
Deltagerne var Michael Christiansen, bestyrelsesformand for DR, Erik Rasmussen, chefredaktør for Mandag Morgen, Stine Bosse, adm. direktør for Tryg Vestas, Anne Skare Nielsen, såkaldt fremtidsforsker – samt Ulrik Haagerup, DR’s nyhedschef.
Ordstyrer var Niels Krause-Kjær, som jo også for tiden er med i DR-familien.

Og jeg må sige, at står oplægsholdernes indlæg til troende, er der tydeligvis stor interesse for det projekt, denne blogger i al beskedenhed ønsker med etableringen af et Center for Demokrati & Journalistik. Mere om det nedenfor.

Gratisaviser, nej tak…

At bestemte medier kaldes for gratisaviser, har altid undret mig. Betegnelsen er jo fuldstændig misvisende og noget værre sludder. For selvfølgelig er ingen aviser gratis. Der er altid nogen, der betaler!

Dette gælder selvfølgelig også sponsormedier som MetroExpress, Urban, 24 timer og Søndagsavisen. Og selv om Nyhedsvisens David Trads, Simon Andersen m.fl. formåede at formøble kr. 900.000 om dagen, inden de lukkede og slukkede, var der selvfølgelig også nogen, der måtte betale den regning. 

Krigen mod terror…

Som bekendt har Danmark siden 2001 været i krig mod terror. I USA kaldte man tidligere det for ”global war on terror”. Men siden 26. februar har Barak Obamas regering og administration benyttet den noget mindre mundrette titel: ”Overseas Contingency Operation”.

I dansk presse fastholder man dog stædigt betegnelsen krigen mod terror. Og det på trods af, at denne er inficeret af bestemte ideologiske og religiøse forestillinger om islam.
Hvorfor pressen herhjemme holder fast i denne antikverede betegnelse, står hen i det uvisse. Men så sent som onsdag d. 13. maj kunne man i Horisont på P1 stadig høre om Krigen mod terror – her brugt i forbindelse med konflikten i Pakistan.

Ifølge Reza Aslan, professor i Islam ved University of California, er betegnelsen global war on terror direkte kontraproduktiv i forhold til bekæmpelse af den terror, de fleste af os selvfølgelig tager afstand fra.

Dette forklarede Aslan, af alle steder, i The Daily Show tilbage i april (DR2 d. 21/4-09), hvor han var forbi for at reklamere for sin nye bog (How to win a cosmic war). Samt altså forklare hvorfor det er tåbeligt at putte al-Qaida i samme kategori som f.eks. Hamas, hvilket skete med betegnelsen global war on terror. Og stadig sker med Krigen mod terror. For mens Hamas ifølge Aslan kæmper for et konkret mål (en Palæstinensisk stat), kæmper f.eks. Al-Qaida for himmel på jord.

Det er beskæmmende, at det er i et satireprogram som The Daily Show, man skal opleve et bedre og mere kritisk informationsniveau, end det ofte er muligt på public service stationerne DR og TV2.

Hvorfor er det mon tilfældet?

Jeg har nævnt der flere gange tidligere på denne blog:
Der er brug for et center for demokrati og journalistik herhjemme, der i stil med Center for Public Integrity, kan levere den for demokratiet så afgørende kritiske journalistik. Også derfor vil jeg foreslå, at dem der er interesseret heri, kontakter mig (nallekirk@gmail.com), så vi kan komme i gang.

Kampagnejournalistik

Herfor tiden er jeg her på bloggen i gang med at diskutere journalister og nyhedsmediers faglige ansvar.
Kritikken er relevant, fordi journalister og redaktører, har en alt for udpræget tendens til at fralægge sig ethvert ansvar for deres historier og ikke mindst den vinkel, der er valgt til de pågældende historier.