Straf, straf, straf og mere staf!

Tidens politiske klima kræver flere, længere og ikke mindst meget mere staf.
Men straf virker ikke…i hvert fald ikke kriminalitetsbekæmpende! Dette kan man forvisse sig om, hvis man følger med i den evige strøm af nyheder, der fortæller, at nu er endnu et menneske blevet skudt i vores ellers fredelige land.
Men efter 30 år med en straffepolitik, der kræver mere og mere straf, kan vi altså nu konstatere, at denne er en fejlslåen politik.

Men når straf ikke virker kriminalitetsbekæmpende, hvorfor bliver man politisk så ved at forlange mere straf? Ja, det er jo det, man kalder et godt spørgsmål. Måske kravet om mere straf er udtryk for, at den nok så omtalte kulturkamp i virkeligheden er vundet?

Under VKO-flertallet har vi samtidig set, hvordan ikke-argumenterende politiske påstande har fundet massiv udbredelse i nyhedsmedierne.
Et (af mange) eksempler herpå er udtalelser fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup, formand for Folketingets retsudvalg. Gentagende gange har han afvist den ellers omfattende kriminologiske forskning, der faktisk dokumenterer(!), at straf netop ikke virker kriminalitetsbekæmpende.

Men Skaarup fastholder alligevel kravet om mere straf. For han ”tror ikke på den forskning. Konsekvens har altså en effekt, det tror jeg på”, udtaler han til avisen Information. Men ifølge professor i retssociologi Flemming Balvig, er området ”den del af samfundsvidenskaben, vi ved mest om”, som han siger det i samme artikel i Information.

Skaarups påstand er desværre eksemplarisk for tidens politiske debatniveau, hvor det ikke findes nødvendigt at argumentere for sin sag endsige debattere med udgangspunkt i fakta.
Men hvor det er selvfølgeligt, at et politisk flertal faktisk udnytter sin magt, er det derimod nyhedsmediernes opgave – gennem kritisk journalistik – at sikre en demokratisk funderet debat. For det er altså kun ved at ”yde (selv)kritiske bidrag til vedligeholdelse af en offentlig fornuft, medierne kan legitimere deres udøvelse af redigerende magt” (1).

Det Sociale Forskningscenter for Velfærd har netop offentliggjort en rapport, der viser, at ”der er stor forskel på, hvilket syn man har på socialt udsatte unge i de forskellige nordiske lande. I Danmark bliver de i højere grad låst inde på lukkede institutioner. I Norge og Finland er man ikke glad for at låse døren bag unge mennesker”.

Tea Torbenfeldt Bengtsson, en af forskerene bag førnævnte rapport, siger, at der i de nordiske lande er tale om ”ret betydelige forskelle mellem landene på, hvordan man håndterer de unge, og hvad man ser som løsningen.
I Danmark har vi fokus på, om (man) er kriminel – det er i nogle tilfælde det eneste parameter, (man) bliver vurderet ud fra. Har (man) for eksempel også et misbrug, kommer det i anden række”.

Læs mere om rapporten her…
Interview med Tea Torbenfeldt Bengtsson.