Journalister har da aldrig ansvar…

9. maj 2009 at 12:56 pm Skriv en kommentar

Jeg har netop hørt DR’s ofte interessante meta-journalistiske magasin, Mennesker og Medier, hvor chefen for DR Nyheder, Ulrik Haagerup samt idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen diskuterede DR’s såkaldte undersøgelse om danske muslimers holdninger til f.eks. ytringsfrihed, demokrati og korporlig afstraffelse af børn.

Rollerne var uddelt på forhånd, mens Engelbreth Larsen opridsede sin kritik af ‘undersøgelsen’, afviste Haagerup enhver form for kritik. Jeg har tidligere kommenteret ‘en-undersøgelse-viser-journalistik’ og bl.a. kritiseret netop denne konkrete historie for at være statistisk uvalidgrundet de for få udspurgte.
Men det er ikke vinklen på denne kommentar.
Derimod slog det mig, hvordan Ulrik Haagerup, der er altså er chef for DR Nyheder, konsekvent afviste enhver kritik af ‘undersøgelsen’. Han sagde bl.a., at ”de”, altså muslimer, ”fylder ekstremt meget i den offentlige debat”, hvilket fik værten, Lasse Jensen, til at korrigere til, at ”de bliver diskuteret meget af andre”. Men hele dette set-up, hvor man objektgører en stor og aldeles uhomogen gruppe, blev ikke rigtig kommenteret af hverken Ulrik Haagerup eller Lasse Jensen.

Til gengæld afviste Haagerup konsekvent enhver kritik. Ifølge ham ”har [vi] forsøgt at nuancere det”, samt at ”det vi beskæftiger os med her, det er journalistik”. Ifølge Haagerup var Engelbreth Larsen kritik derimod politisk. Samtidig kørte Haagerup ”den politiske korrekthed” på banen som ‘argument’ for den konkrete ‘en-undersøgelse-viser-journalistik’.
Men især afviste Haagerup kritikken med, at de forskellige historier er valgt ud fra nogle ”klare journalistiske kriterier”. Hvilke kriterier der her konkret har fundet anvendelse, får vi dog ikke oplyst. Men det er tydeligt, at et af de journalistiske kriterier der er anvendt, er konflikt. Og det er jo et valg…et valg, DR Nyheder selv har taget.

Problemet med de (altså ikke tydeliggjorte) ”klare journalistiske kriterier” er, at det knytter an til en klassisk journalistisk forestilling om, at nyheder er noget, der ligesom plukkes ud af den blå luft. En tilbagevendende påstand i journaliststanden er f.eks. udsagnet, ”vi rapporterer jo bare det, der sker”.
Men begivenheder og hændelser er altså alene nyheder, fordi nogen gør dem til netop dette. Det vil sige, at man anskuer verden gennem en nyhedsoptik, samt anskuer verden fra en position – geografisk såvel som holdningsmæssigt. Verdenen i sig selv producerer derimod ikke et bestemt kvantum nyheder, som blot er derude, indtil en journalist henter dem ned fra luften.
Det er derfor ikke et spørgsmål om, men hvordan pressen producerer nyheder til offentligheden. Nyheder i sig selv er perspektiver på verden, dvs. en måde hvorpå visse forhold ved verden gives eksistens som begivenheder eller aktører i en nyhed, samtidig med at et utal af andre sammenhænge, hændelser og aktører fravælges.

Dette perspektiv glemmer mange journalister belejligt (i dette tilfælde tydeligvis også chefen for DR Nyheder, Ulrik Haagerup), i en konstant iver efter at være der, hvor tingene hævdes at ske. Desuden er det jo tydeligt, at det især er de spidsvinklede konflikthistorier, der finder vej til tophistorierne…og ikke de nuancer, vi som seere ellers blev stillet i udsigt af DR. Også det er et valg!

At det der i ‘undersøgelsen’ er tale om konstruerede kategorier tydeliggjorde Engelbreth Larsen ellers, da han konstaterede, at der i Danmark løbende finder sammenstød sted ml. f.eks. fodbold-hooligans. Men netop denne form for vold italesættes jo ikke som ”kristen vold”, ligesom kristnes kulturbaggrund heller ikke konstant sættes til debat. Hermed slår Engelbreth Larsen en pointe fast, der ikke kan siges nok gange. De danske mainstremnyhedsmedier italesætter igen og igen danske muslimer negativt.
For dem der ikke tror på det, kan Rikke Andreasens vel researchede bog Der er et yndigt land – Medier, minoriteter og danskhed, der bygger på hendes ph.d. afhandling, med fordel læses. Og for dem der ikke har råd til at købe endnu en spændende fagbog, kan den også lånes på det nærmeste bibliotek.

At journalister, især chefredaktører, er afvisende overfor kritik, er der såmænd intet nyt. Tjek f.eks. denne artikel i Fagbladet Journalisten. Her kan man bl.a. læse, at det ”[aldrig] har været nemmere for kilderne at sno sig uden om de kritiske spørgsmål på radio og i tv. Radioavisens journalister researcher for åben mikrofon, og på TV-avisen magter værterne ikke at udfordre gæsterne i studiet”. Ifølge artiklen skyldes det, at man ”for at spare på redigeringstid og for at øge autenciteten sætter værterne til at interviewe live”. Men kritikken afvises vanligt af TV-avisens chef, Susanne Hegelund. Hun ”ser det ikke som noget akut problem”, idet hun hævder, at ”TV-avisens seere i dag har større forventninger til, at et interview glider”. Hvor hun har den viden fra, fremgår dog ikke af artiklen.

Tendensen til at fralægge sig ansvaret er beskæmmende for journaliststanden.

Samtidig er det et demokratisk problem, fordi det kamuflerer ansvaret. Ved f.eks. blot at henvise til, at man har valgt ud fra nogle ”klare journalistiske kriterier”, uden at uddybe hvilke samt begrunde disse, afviser Ulrik Haagerup, der altså er chef for DR Nyheder, konsekvent at være sig sit ansvar bevidst. For det er, som nævnt, ikke tilfældigt, hvad der bringes i vores fælles nyhedsmedie DR. Der ligger altid (mere eller mindre) bevidste valg bag, hvilket nyheder der bringes. Og det må man da påtage sig ansvaret for!

Endnu mere beskæmmende er det i dette tilfælde. For det er ikke mere end en uge siden, at DR’s programproduktionsdirektør, Mette Bock på Mediawatch.dk gjorde det klart, at det vil ”være en stor lykke, hvis vi turde lade det kritiske søgelys oplyse vore egne redaktionsgange og direktionslokaler. Så det ikke bliver (…) drømmen om seertal, der sparker røv, der igen og igen får de gennemarbejdede journalistiske programmer til at vige for det lette og muntre”. Men selv om der i dette tilfælde langt fra er tale om ”det lette og muntre”, er det tydeligt, at det er ”drømmen om seertal, der sparker røv”, der også denne gang får DR til at spidsvinkle. Og det oven i købet på informationer fra en ‘undersøgelse’, der end ikke er statistisk valid.

Hvordan DR’s programproduktionsdirektør Mette Bocks ønske om ”turde lade det kritiske søgelys oplyse vore egne redaktionsgange og direktionslokaler”, hænger sammen med Haagerup konsekvente afvisning af Engelbreth Larsen kritik, står stadig hen i det uvisse.

Måske Bock såvel som Haagerup kan oplyse nærmere herom?

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Journalister vs. forskere Servicejournalistik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

maj 2009
M T O T F L S
« apr   jun »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: