Kampagnejournalistik

12. maj 2009 at 12:38 pm Skriv en kommentar

Herfor tiden er jeg her på bloggen i gang med at diskutere journalister og nyhedsmediers faglige ansvar.
Kritikken er relevant, fordi journalister og redaktører, har en alt for udpræget tendens til at fralægge sig ethvert ansvar for deres historier og ikke mindst den vinkel, der er valgt til de pågældende historier. Som fortsættelse til gårsdagens kommentar om servicejournalistik, følger her del II – om kampagnejournalistik.
Som nævnt skyldes en stor del af de journalistiske forringelser, vi ser i disse år, markedets konstante krav om øget omsætning. Dette bl.a. fordi det er dyrt at producere kritisk, dvs. undersøgende, perspektiverende og vidensproducerende journalistik. Derfor vælger mange medier da også billigere versioner af journalistik. Det ses bl.a. på den type journalistik, der fokuserer på det enkelte individ.
Her redefineres publikum, modsat kritisk journalistiks forståelse af modtagerne som statsborger og politiske aktører, mod to helt andre publikumsroller:

1. læseren som forbruger af vareydelser
2. læseren som klient/rettighedshaver

Forståelsen af publikum som individuel forbruger, rettighedshaver og klient genfindes ikke mindst i kampagnejournalistikken. Denne havde tidligere især udbredelse i sensationspressen, men benyttes i stigende grad på DR og TV2.
Eksemplerne er legio, men især TV2’s Godaften Danmark og DR’s Aftenshowet er ‘gode’ eksempler herpå.

Kampagnejournalistikken benytter desuden ofte et populistisk tema om (især offentlige) institutioners overgreb mod og uforstand overfor såkaldte almindelige mennesker – oftest iscenesat med udgangspunkt i en særligt urimelig enkelt-hændelse. Ikke mindst sygehushistorier, ældres kamp mod systemet, og sociale myndigheders ageren er typiske vinkler. Kampagnejournalistikken bygger dermed på ”en populistisk ideologi, hvor man kontrasterer det enkelte, ’almindelige’ menneske overfor det magtfulde ’systems’ uforstand og magtmisbrug i form af ekspertvælde, bureaukrati, regelrytteri, snylteri på statskassen, de velbjærgedes sammenspisthed” (1).
Dette kobles desuden typisk til en tilbagevendende populistisk politisk position om den lille mand kamp mod eliten.

Med kampagnejournalistik og dens populistiske politiske position ses oftest bort fra, at samfundet består af mange forskellige typer institutioner, aktører og interesser. I stedet for indsættes alle aktører i én fast gennemgående modsætning mellem individ og system.

Kampagnejournalistikkens til en vis grad demokratiserende virkning skal dog også påpeges. Dette bl.a. i kraft af en insisteren på, at andre emnekredse end traditionelle samfundsmæssige institutioner (regeringen, byrådet mv.) – f.eks. hverdagsliv (personlig udvikling, parforhold, karriere, sex mv.) – har offentlig relevans, samt optager mange (oftest flere) borgere end politik.

Det faktum skal dog ikke overskygge kampagnejournalistikkens populistiske ideologi, der ”lige så ofte tenderer til at bekræfte eksisterende fordomme om samfundets indretning og dermed ikke bidrager til en mere nuanceret og mangfoldig dialog” (1).

Samtidig øger service- og kampagnejournalistik mulighederne for, at kommercielle medier imødekommer annoncørinteresser, hvorved ”det bliver svært at skelne mellem den redaktionelle del og reklamerne” (2). Der er hermed tale om en ’integrationskultur’, ”der leverer konserves fra en forfalden psykologisk litteratur som offentlig tjenesteydelse til privat konsum” (2), hvor stoffet skal være underholdende og oplevelsesrettet i forhold til modtageren.

Dette (og mere til) stiller en række krav til journalister og medieejere om at udvikle klare principper og adfærdsmæssige retningslinjer for servicejournalistik. Dette for at sikre kritisk journalistik indenfor forbruger- og livsstilsjournalistik. Kravet må være at berige denne ved at tilføre ”tankegods fra den politiske journalistik: mode, sex, bilkøb og børneopdragelse er ikke kun individuelle anliggender, men har en politisk og samfundsmæssig dimension” (1).

Litteratur:
1: Stig Hjarvard: Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati
2. Henning Salling Olsen: Modet til fremtiden – inspirationen fra Oskar Negt

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Undersøgende journalistik…eller ej? Krigen mod terror…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

maj 2009
M T O T F L S
« apr   jun »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: