Gratisaviser, nej tak…

17. maj 2009 at 3:28 pm Skriv en kommentar

At bestemte medier kaldes for gratisaviser, har altid undret mig. Betegnelsen er jo fuldstændig misvisende og noget værre sludder. For selvfølgelig er ingen aviser gratis. Der er altid nogen, der betaler!

Dette gælder selvfølgelig også sponsormedier som MetroExpress, Urban, 24 timer og Søndagsavisen. Og selv om Nyhedsvisens David Trads, Simon Andersen m.fl. formåede at formøble kr. 900.000 om dagen, inden de lukkede og slukkede, var der selvfølgelig også nogen, der måtte betale den regning. 

Men hvem betaler så? Ja, det gør selvfølgelig dem, der køber de varer, der annonceres for i de pågældende medier. Hver gang man køber en vare, skal der betales for fremstilling, distribution og avance. Samt altså de udgifter der er forbundet med at markedsføre den pågældende vare…bl.a. annonceudgifterne.
Det er altså fuldstændig misvisende at kalde nyhedsmedier, der leveres uden umiddelbar synlig omkostning for læseren…for en gratisavis. Til forskel fra bl.a. abonnentsavisen eller den kioskkøbte avis, hvor der betales ved kasse 1, betales der blot andet sted for den såkaldte gratisavis.

Og hvad så, vil en eller anden sikkert udbryde, er det ikke bare lige meget, hvad man kalder tingene? Men nej, selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, om man kalder en skovl for en skovl, eller et reklamefinansieret medie for gratis.

Der er flere problemer forbundet med den falske betegnelse gratiavis. Dels et demokratisk og dels et journalistfagligt problem.
Rent demokratisk er det et problem, at så meget journalistik overlades til markedsvilkår. Problemet er ikke mindst, at medier, der langt primært er afhængige af reklameindtægter, ofte er betydelig mindre kritiske overfor de interesser, der reklamerer i det pågældende medie. For man bider jo ikke den hånd, der fodrer en! Det er altså især den kritiske og demokratiunderstøttende journalistik, der må stå for skud, når medier betales af annoncer.

Men det er ikke alene annonceindtægtsafhængighed, der reducerer niveauet af kritisk journalistik i sponsormedierne. Oftest benyttes her en meget kortfattet form for nyhedsformidling, kaldet faktuel nyhedsformidling, som er billig at producere. Hvilket igen er et demokratisk problem. For den faktuelle formidlingsform ”kræver større forhåndskundskaber af modtageren. (…) Det paradoksale er, at den faktuelle form, der umiddelbart kan fremstå som den enkleste, kan være den mest krævende i forståelsesmæssig henseende (…) men samtidig give modtageren et indtryk af at blive informeret, uden at det reelt er tilfældet” (1). Hermed forstærkes en udvikling, hvor væsentlige dele af nyhedsformidlingen reserveres den socialt og økonomiske velstillede del af befolkningen, der kan og vil betale for deres nyheder ved kasse1, mens bl.a. sponsormedier producerer overfladiske faktuelle nyheder og underholdning til den uddannelsesmæssigt, socialt og økonomisk ringere stillede del af befolkningen.

Denne udvikling, med at delt pressesystem, er ”et alvorligt tilbageskridt for det politiske demokrati, [hvilket] i realiteten vil koble en betydelig del af befolkningen ud af det politiske system og øge tendensen til opsplitning” (1). Men da presse og journalister generelt bør bedrive kritisk og demokratiunderstøttende journalistik, hvor målet er at sikre borgerens mulige ”aktive deltagelse i politiske processer, og individernes opfattelse af, at diskussioner og beslutninger har betydning for dem” (1), udgør betegnelse gratisaviser (i sig selv) og sponsormedierne (i særdeleshed) et reelt demokratisk problem.

Også rent journalistfagligt er det et alvorligt problem, at man stædigt fastholder betegnelsen gratisavis. Denne undergraver de medier, hvor der betales ved kasse 1 i form af bl.a. abonnement, fordi det kamuflerer, at medier er andet og mere end en vare. Det er bl.a. med til at presse journalister til at løbe endnu hurtigere, til at undervurdere egen faglige indsats, som noget der snakkes om som værende gratis. På sigt vil denne italesættelse af mediearbejde føre til diskussioner hos avisledelserne om, hvorfor man skal betale faglærte en god hyre for noget, der alligevel påstås at være gratis.

Vi graver altså vores egen faglige og arbejdsmæssige grav som journalister, når vi kalder sponsormedier for gratisaviser. Og det giver jo ikke rigtig mening.

Men selv om det at kalde det for gratisaviser er misvisende og noget fuldstændig sludder, synes samtlige journalister stædigt at fastholde betegnelsen. Dette ses f.eks. på journalisten.dk, hvor man bl.a. kan læse om de to ”gratisaviser 24timer og MetroXpress”, at ”flere gratisaviser vil lukke” samt at der ”er smidt 1,3 milliarder kroner ud i direkte investeringer i gratisaviskrigen. Og en søgning på Google giver hele 55.600 opslag på ordet gratisaviser.

Men tænk på, hvor meget god, kritisk og demokratiunderbyggende journalistik, der kunne være produceret for 1,3 milliarder kr….ikke så lidt, rent faktisk. Hvilket giver noget at tænke over, mens vi øver os på i fremtiden ikke at kalde sponsormedier for gratisaviser!

Kilder:
1: Stig Hjarvard
: Nyhedsmediernes rolle i det politiske demokrati

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Krigen mod terror… Nyhedsjournalistik – hvad er meningen?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

maj 2009
M T O T F L S
« apr   jun »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: