Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives…

20. maj 2009 at 1:11 pm Skriv en kommentar

På bloggen vil jeg den kommende uges tid give en række konkrete bud på, hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives. Der er bl.a. tale om så relevante emner som research, dokumentation, krav om svar på det stillede spørgsmål, krav til sproget samt om, hvordan overdrivelse ikke ligefrem fremmer forståelsen.

I dag handler det om, hvad der sker, når man på redaktionen skal beslutte, om en historie skal dækkes eller ej, samt hvorfor den evt. skal dækkes. Samtidig vil jeg dele mine overvejelser om de journalistiske metoder og den praksis, der ligger bag tanken om kritisk journalistik. Fredag handler det om fremstilling, dvs. research samt selve den journalistiske produktion.
Jeg skal dog, for en god ordens skyld, allerede nu advare om, at bloggen de næste par dage måske bliver en smule langhåret… Heldigvis er der tale om konkret og rimelig tilgængelig viden, der faktisk kan omsættes til direkte handling!

Nå, men tilbage til dagens tema, altså hvad der kræves, før man på redaktionen kan beslutte, hvorvidt en historie skal dækkes eller ej, samt hvorfor den evt. skal dækkes.
Den grundlæggende ide med kritisk journalistik er at sikre og øge borgernes demokratiske muligheder for så frit som muligt at handle og agere i hverdagen. Idealet er, at nyhedsmedierne er med til sikre dette. For skal man kunne handle og agere blot nogenlunde frit i et demokratisk samfund, kræver det, ud over en vis økonomisk formåen, adgang til viden og indsigt, så man kan tage aktiv stilling og beslutte begavet herefter. Og den viden og indsigt skal nyhedmedierne være med til at levere.

Samtdig er kritisk journalistik et koncept, der gerne skal blive præmissættende, sådan at der gennem daglig journalistisk praksis sættes en mulig anderledes dagsorden. Dette sker bl.a. ved at formidle med fornævnte vidensgenerende og indsigtskabende praksis for øje.
Det er f.eks. værd blot at tænke over, hvor anderledes VKO-beslutningen om Irak-krigen kunne være blevet, hvis påstanden om masseødelæggelsesvåben – såvel som eksport af demokrati og fred til det irakiske folk – reelt var blevet efterprøvet af mainstreamnyhedsmedierne, inden et lille parlamentarisk flertal besluttede at gå i krig… Dette havde dog fordret, at pressen reelt agerede som dén fjerde statsmagt, journalister og redaktører ellers elsker at tale om ved enhver festlig stund.

Konkret må det, hvis man vitterlig ønsker at være denne ofte omtalte fjerde statsmagt, føre til en række uundgåelige krav til nyhedsmedier og journalister.
For en journalistik, der har til henblik at øge borgernes aktive handlemuligheder i demokratiet, fordrer nogle grundlæggende kriterier for, hvordan journalistikken skabes, formidles og i det hele taget tænkes.

Dette er bl.a.:

  • krav om dokumentation
  • krav om svar på det stillede spørgsmål
  • valg i forhold til, hvilke interesser journalistikken skal varetage
  • kritisk tilgang overfor magthaverne
  • at udgøre et muligt alternativ til den på bjerget for tiden herskende orden
  • krav til sproget

På ethvert medie er den journalistiske proces desuden opdelt i en række faser:

  1. Beslutning – hvorvidt man vil bringe en historie..eller ej
  2. Fremstilling
  3. Det færdige produkt
  4. Et samfundsmæssigt niveau

I dag omhandler det, som der skrevet står, om, hvad der skal ske, før man på redaktionen kan beslutte, hvorvidt en historie skal dækkes eller ej, samt hvorfor og hvordan den evt. dækkes.
På dette niveau i den journalistiske proces skal der tages stilling til, om historien er relevant i forhold til det pågældende medies overordnede målsætning. For kritisk journalistik er målet jo øget indflydelsen for borgernes eget liv og levned. Som sagt kræver det adgang til viden og indsigt, så man kan tage aktivt stilling og beslutte begavet herefter. Det vil sige, at for kritisk journalistik er relevans altid styrende for, om en historie skal bringes…eller ej!

Dette fører til et delvist opgør med nyhedskriteriernes krav om sensation og konflikt, der netop ikke er fordrende for borgernes øgede handlemuligheder. Når et sådan opgør er nødvendigt, skyldes det ikke mindst nyhedskriteriernes nærmest konstante fokus på konflikt. Men konflikter bør alene dækkes, hvis der faktisk er tale om en relevant konflikt. Er det tilfældet, skal denne selvfølgelig belyses. Konflikten i sig selv skal dog ikke forstærkes.

Desuden er det målet at tage et opgør med den gængse praksis om konstant jagt på døgnets nye nyheder. Når det forhåbentlig bliver muligt at oprette et Center for Demokrati & Journalistik, hvor målet bl.a. er at eksperimentere med og forske i kritisk journalistik, bliver det her muligt at arbejde med en række temaer og emner, der sættes kontinuerligt til debat.
Som eksempel er demokrati løbende relevant at dække; altså:

  • hvad mener vi egentlig, når vi siger demokrati
  • hvad vil det sige at være demokrat?
  • kan man kalde det demokrati, hvis alene 30 % af bogerne stemmer ved valgene?
  • kan demokrati og krav om et ’frit marked’ på sigt fungere sideløbende?

Opsummerende vil udvælgelsen af, hvad der skal bringes af historier, indenfor kritisk journalistik som nævnt være styret af relevans, relevans og atter relevans. Dette også fordi tanken bag kritisk journalistik er en overordnet målsætning om inkluderende, demokratisk samfundsdeltagelse. Og det er denne målsætning, der er styrende for, om noget er relevant eller ej.

Når beslutningen om, at en bestemt historie bringes, er taget, er der en række nye overvejelser, der skal gøres, nemlig i forhold til, hvordan historien fremstilles. Det kan du bl.a. læse meget mere om på fredag.

…god kr. himmelfartsdag og ferie ønskes til alle dem, der holder ferie.
Og til jer andre…god arbejdslyst!

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Nyhedsjournalistik – hvad er meningen? Nyt link

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

maj 2009
M T O T F L S
« apr   jun »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: