Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives V

25. maj 2009 at 3:40 pm Skriv en kommentar

På dagens blog kan du bl.a. læse, hvorfor også du har krav på viden om, hvorvidt politikerne indfrier deres løfter. Du kan læse om modsatrettede interesser, der ikke samtidigt kan tilgodeses, samt om hvordan nyhedsjournalistik fragmenterer frem for at perspektivere. Læs endvidere om, hvorfor alt dette er et demokratisk problem.

Når det færdige nyhedsprodukt er sendt til nyhedsbrugerne, er der efterfølgende en række krav, der må indfries. Nemlig løbende krav om validering af partskilders udtalelser.

Typisk kommer pressens påstand om dennes fjerde statsmagtsrolle til udtryk ved, at der bringes en historie, hvor f.eks. en person er kommet i klemme i systemet, eksempelvis pga. ventetider i sygehusvæsenet. Herefter interviewes en politiker, der ’stilles til regnskab’. Denne udtaler typisk, at ’det skal der sandelig også gøres noget ved’, hvorfor vedkommende ’straks vil rejse det i f.eks. folketinget. Dette finder ikke mindst sted indenfor kampagnejournalistik, hvilket jeg bl.a. dækkede på  gårsdagens blog.

Det er også typisk, at politikere aldrig fastholdes på endsige konfronteres med deres tidligere udtalelser og løfter. Men som borgere i et demokrati har vi krav på og ret til at vide, om tidligere udstukne løfter også er indfriet. Ellers er udtalelser om at ’gøre noget’ jo en gratis omgang for enhver politiker, der bare kan love og love, uden nogensinde at blive stillet til ansvar for sine løfter.

Med et Center for Demokrati og Journalistik bliver det bl.a. muligt at udforme en praksis, hvor politikere m.fl. konsekvent konfronteres med tidligere udtalelser. Og det vil være gængs praksis at undersøge, om tidligere løfter nogensinde er blevet indfriet. Eller kort sagt, det tjekkes altså, om der er overensstemmelse mellem udtalelser og handlinger – mellem intention og realisation. Disse krav stilles ligeledes til andre partskilder, f.eks. erhvervsledere, politiske kommentatorer og finanssektoransatte økonomer, der udtaler sig om samfundets fremtidige mulige udvikling.

Udover efterfølgende at tjekke partskilder udtalelser samt tjekke, om de gjorde, hvad de lovede, eller om de havde ret i deres forudsigelser, giver kritisk journalistik også mulighed for at sætte nyhedsproduktionen ind i en større sammenhæng. Det er her, et samfundsmæssigt niveau kommer ind.
Ok, dét lyder måske nok langhåret, men altså…såvel den enkelte journalist som det pågældende medie må til enhver tid overveje, hvilke interesser man ønsker at tjene. Der er nemlig en række modsatrettede interesser, der ikke samtidigt kan tilgodeses. Dette kan f.eks. være modernitet og tradition, eller markedskrav om betragtelig forøget indtjening overfor krav om produktion af betydelig magtkritisk journalistik.

Endnu en skillelinje er mellem de kræfter, der ser de såkaldte fremmede som et altoverskyggende, grundlæggende og for danskheden undergravende problem og så os, der ser flerkulturelle påvirkninger som et generelt gode. Også her må der vælges.
Det må altså klargøres, hvilke interesser medier/journalister varetager. Samtidig bør de myter, der legitimerer bestemte interesser, men postuleres som objektive (realitetsmagt), konstant udfordres. Dette er præcist, hvad en fjerde statsmagt bør gøre!

Til enhver tid at være kritisk overfor magthaverne, også når disse er lig med journalistens og/eller mediets egne holdninger, dét er kritisk journalistik. Denne grundlæggende kritiske tilgang er en forudsætning for, at pressen reelt kan agere som den fjerde statsmagt.

Disse pointer fører til opgør med den konstante jagt på den næste nye nyhed.
I stedet for denne konstante jagt på nyt, nyt bør vi overveje, om vejen frem ikke er at eksperimentere med journalistiske tematikker? Problemet er, at når man hele tiden jagter den næste nye nyhed, er der netop ikke tid til bl.a. at tjekke, om partskilder havde ret i deres forudsigelser, eller om politikeren holdt sit løfte til borgerne.
Dette grundlæggende problem for mainstreamnyhedsjournalistikken skyldes et konstant markedskrav om hele tiden at være der, hvor der sker. Eller i hvert fald forestillingen om at være der, hvor det sker.
Dette fører bl.a. til, at en typisk morgen på en radio/tv-nyhedsredaktion består af gennemlæsning af dagens aviser, dagens Ritzau telegrammer samt div. fag, uge og månedsblade, for derigennem at finde nye vinkler og ideer til den pågældende dags historier.

Hermed er en stor del af de elektroniske nyhedshistorier ikke de pågældende mediers egne, men er i stor stil (over)taget fra den trykte presse. Dermed sætter de elektroniske nyhedsmedier sjældent selv dagsordnen. Denne, altså dagsordnen, er jo derimod oftest den, man jagter hele dagen igennem.
Men selv om det selvfølgelig hænder, at Radio/TV-Avisen og TV2 Nyhederne etablerer en egen, selvstændig dagsordnen med helt egne historier, udgør disse altså ikke en betragtelig del af dagens nyhedsproduktion.

Denne konstante jagt på den næste historie, gælder også for den trykte presse, der ligeledes er underlagt dogmet om konstant at producere nye nyhedshistorier. Hermed bliver de økonomiske ressourcer primært brugt på dagens nyheder, hvorved forudsætningerne for tilbundsgående at researche og opspore andet end døgnets umiddelbare historier ofte forsvinder.
I sidste ende er også dette et demokratisk problem, fordi verden, set igennem nyhedsjournalistikken, fragmenteres i stedet for at perspektiveres. På den måde kommer nyhedsdækningen til at stritte i alle retninger og generelt mangle analyse, baggrund og sammenhæng.

Dermed bliver det nemmere for politiske aktører, div. interesseorganisationer, kommercielle interesser og andre professionelle aktører, via pr-bureauer samt kommunikationsafdelinger, at sætte den daglige (medie)dagsorden. Også dette er et betydeligt demokratisk problem. Nyhedsmedierne bruges (endnu) af store dele af befolkningen. Men når der er så relativt let spil for interessegrupper til at sætte netop deres dagsorden, opstår altså et demokratisk underskud.

I et forsøg på at tilbageerobre det dagsordensættende, journalistiske initiativ, ønsker jeg, at pressen eksperimenterer med tematisk journalistik. Dette kan f.eks. være temaer om mellemmenneskelighed, økonomi, arbejdsmarked, forbrug, politik, uddannelse og kultur. Også andre emner er relevante. Ideen er blot, at der arbejdes tematisk, så man kommer ud over denne enerverende konstante jagt på nye nyheder. Dette tema om tematisk journalistik vil jeg vende tilbage til i en senere blog.

Med ovenstående afsluttes temaet om krav til en kritisk journalistisk produktion.
De tidligere indslag herom kan du læse mere om her: beslutning mm., fremstilling mm., krav om svar på det stillede spørgsmål mm. samt om sprogkrav mm.

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Hvordan kritisk journalistik kan og bør bedrives IV Realitetsmagten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

maj 2009
M T O T F L S
« apr   jun »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: