Starbucks og den klamme hånd

7. juni 2009 at 2:56 pm Skriv en kommentar

Hvis nogen stadig er i tvivl om, hvorfor det er en rigtig dårlig ide blot at overlade nyhedsproduktionen til markedet, så tjek lige dette indslag fra The Daily Show.
1. min. og 20 sek. inde i indslaget bliver det helt tydeligt for enhver, hvordan kabel-tv ‘nyhedsstationen MSNBC har fraskrevet sig enhver form for journalistik seriøsitet, anstændighed samt rollen som 4. statsmagt.

Det kan vi så, sammen med satirikeren Jon Stewart, grine løs af, mens vi som en anden Obelix tænker, de er sgu’ skøre de amerikanere….

Desværre er det ikke spor sjovt. F.eks. er det ikke mere end 1½ måned siden, at Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden foreslog, at læserne i fremtiden måtte til lommerne og sponsorere dybdeborende journalistik.
Ifølge Tøger Seidenfaden har morgenaviserne nemlig “ikke ressourcer til at lave tilstrækkeligt meget undersøgende journalistik i forhold til behovet. I det lys er det vigtigt, at vi tænker på, hvordan man kan skaffe penge til mere undersøgende journalistik” (1).

Men selv om det er korrekt, at der er brug for betydelig mere undersøgende, dvs. kritisk journalistik, samt flere midler hertil, er sponsorater næppe vejen frem. Hvilket indslaget fra The Daily Show jo med alt tydelighed viser.

Spørgsmålet er så, hvornår noget i stil med MSNBC, vil finde sted herhjemme? Aldrig siger nogle, og sætter fortsat ukritisk deres lid til markedet. Men der er grund til bekymring, sådan som jeg flere gange har bekrevet her på bloggen.

Også derfor er der brug for et Center for Demokrati & Journalistik, der kan forske i nye måder til at sikre en demokratisk funderet journalistik. For allerede nu ender meget såkaldt kritisk journalistik som knastefjernerjournalistik, som ”fjerner de mest iøjnefaldende gevækster på samfundets i øvrigt acceptable overflade. Men hver gang det lykkes at fjerne en knast, har man på paradoksal vis produceret en dokumentation af det bestående samfunds grundlæggende sundhed. Den kritiske journalistik bliver dermed på en absurd måde samfundsbevarende”(2).

For alene ved at ”yde (selv)kritiske bidrag til vedligeholdelse af en offentlig fornuft, kan medierne legitimere deres udøvelse af redigerende magt”(3). Dette er, hvad der må kræves af seriøs, undersøgende, perspektiverende og vidensgenererende journalistik, dvs. kritisk journalistik.
For det er alene gennem debat – forstået som borgernes diskussion af principielle sager med henblik på bevidstgørelse eller afprøvning af argumenters gyldighed, at seriøs journalistik har reel samfundsmæssig relevans.

Og som det tydeligvis fremgår af indslaget i The Daily Show, er det ved Gud ikke journalistisk seriøsitet, der kendetegner kabel-tv ‘nyhedsstationen MSNBC. Hvilket endnu engang klart tydeliggør, hvad der sker, når nyhedsmedier først og fremmest er en forretning…og ikke del af den 4. statsmagt.

Kilder:

1. journalisten.dk – d. 25 marts, 2009.
2.
Erik Valeur: Stop pressen (Amanda – 1993).
3. Anker Brink Lund: Mediedebat som politisk mantra – fra Henrik Kaare Nielsen & Finn Horn: Kritik som deltagelse, (Klim – 2006)

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Realitetsmagten Satire…og det der kritisk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2009
M T O T F L S
« maj   jul »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: