Satire…og det der kritisk

9. juni 2009 at 2:41 am Skriv en kommentar

Satire kan godt være både vittigt, udfordrende samt kritisk overfor magten. Godt nok sker det sjældent herhjemme, visse revyer undtaget. Men i USA er der en udbredt tradition herfor.
Det kan du bl.a. forvisse dig om ved et klik på dagens link – længere nede i teksten. Her kan du (evt. gen)se Stephen Colbert berømte tale fra april 2006 til The White House Correspondents’ Association Dinner, hvor han slap af sted med en satirisk og voldsomt kritisk tale bl.a. til USAs daværende præsident George W. Bush.

Og selv om talen har flere år på bagen, er den stadig relevant. Bl.a. fordi den er et smukt eksempel på, hvor kritisk det rent faktisk er muligt at være gennem satire, hvis man altså virkelig tør…samt har talentet hertil. Og det gjorde/havde Colbert.

Stephen Colbert er vært på The Colbert Report der i USA sendes i forlængelse af The Daily Show, der herhjemme kan ses på DR2 – på ofte ret så uregelmæssige tidspunkter.

Colberts tale var en såkaldt spoof, dvs. en slags som-om-tale. Konkret gav han den som en hyldest tale t. George Bush’ og dennes regeringstid. I virkeligheden var talen en kradsbørstig, satirisk hudfletning af en præsident, der bl.a. på et løgnagtigt grundlag havde lokket USA i krig i Irak – for at sprede demokrati og på jagt efter ikke eksisterende masseødelæggelsesvåben mm.

Men det der især gjorde Colberts tale til noget helt særligt, var, at han holdt denne i en periode af amerikansk politik, hvor kritik af regeringen, især af vicepræsident Richard Cheney samt Fox News, ofte blev udlagt som landsforræderi.
Oven i købet sad Bush kun få meter fra Colbert, da denne holdt sin tale – foran en samlet presse i Washington. Det kan, også derfor, næppe have været uden en vis nervøsitet, at Stephen Colbert holdt denne tale, der siden er gået over i historien – som et af de mest imponerende satiriske stunt længe set.

Colberts tale viste (og viser) med alt tydelighed, at satire og det kritiske sagtens kan gå hånd i hånd. Mindre ‘satirisk’ bliver det ikke af, at Cheney og mange andre konservative politikere dengang nærmest krævede Colberts hoved på et fad, samt anklagede ham for landsforræderi. Men i dag er selvsamme Cheney kommentator samt hyppig gæst på det ultrakonservative Fox News. En af Cheneys faste indslag er her…at kritisere Obamas regering. På den måde kan man konstatere, at mens det var landsforræderisk at kritisere Bush/Cheney, er det åbenbart helt i orden at kritisere Obama/Biden. Men det er jo en helt anden historie.

Tjek her Colberts tale – og få dig et godt grin.

The Colbert Report, hvor Stephen Colbert altså er vært, er for øvrigt i sig selv en spoof, idet programmet er en parodi på ultrakonservative programmer som bl.a. The O’Reilly Factor samt The Sean Hannity Show.
Begge programmer er kendt for deres voldsomme udfald mod de såkaldte liberals, som venstreorienterede jo kaldes i USA. For øvrigt er The O’Reilly Factor berømmet for sin vært, Bill O’Reilly, der har for vane at svine sine gæster til. Hvilket man bl.a. kan konstatere i den skræmmende og relevante dokumentarfilm OUTFOXED: Rupert Murdoch’s War on Journalism.

For øvrigt kan Colberts tale læses her. Men det er nok mest for dem, der gerne vil gå helt i dybden med dette satiriske masterværk. Men mindre kan nu også gøre det.

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Starbucks og den klamme hånd Røde lejesvende og censur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2009
M T O T F L S
« maj   jul »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: