Røde lejesvende og censur

10. juni 2009 at 3:25 am 3 kommentarer

Det er blevet standard blandt markedstilbedere og borgerligt orienterede politikere at hævde, at DR er proppet til randen med røde lejesvende. En nylig konflikt viser dog igen-igen, at dette så langt fra er tilfældet.
Faktisk er DR alt andet end rødt… Til gengæld er DR nu så bange for sin egen skygge, at det mindste politisk ukorrekte pip, selv blandt indbudte gæster, sætter DR’s ledelse i en tilstand af ren panik.

Som det fremgår af journalisten.dk, hævdede litteraten Isak Winkel Holm d. 17.4 i P1-programmet Sproglaboratoriet, at Pia Kjærsgaard har sagt, at de indvandrede “formerer sig som rotter“. Dét har hun imidlertid aldrig sagt. Hvilket fluks fik Dansk Folkepartis repræsentant i DR’s bestyrelse, næstformand Ole Hyltoft, til at fare i flint.

Efterfølgende gav DR’s generaldirektør Kenneth Plummer Pia Kjærsgaard en skriftligt, uforbeholden undskyldning.

Men det er bestemt ikke standardprocedure, siger DR’s lytter- & seerredaktør, Jacob Mollerup. Den slags sker faktisk “ret sjældent – og typisk i sager, hvor nogen virkelig er blevet omtalt urimeligt,” udtaler Mollerup til Information.

Men her stopper sagen ikke. Citatet bliver først berigtiget – og siden slettet, (dvs. bortcensureret) fra Sproglaboratoriets hjemmeside. Og som om det ikke var nok, bliver selve berigtigelsen efterfølgende også slettet, da denne ifølge Information heller ikke passede Hyltoft.

Hermed er ikke blot Winkel Holms famøse udtalelse slettet. Også Holms pointe om ”skadedyrsmetaforer i en politisk kontekst” er fjernet fra hjemmesiden… Det var nemlig, hvad Holm var inviteret ind i Sproglaboratoriet for at snakke om. Og på den måde kan DR’s lyttere heller ikke høre, at det faktisk var (bl.a.) Mogens Glistrup, der oprindeligt udtalte, at de der indvandrere “formerer sig som rotter“.

Lasse Jensen, redaktør af P1’s Mennesker og Medier, er også bekymret. Han siger bl.a. til Information, at “sagen er ualmindelig besynderlig og foruroligende. For det første involverer generaldirektøren og toppen af DR (…) sig helt usædvanligt aktivt og voldsomt omkring en fejl begået af en interviewgæst i et forholdsvist upåagtet program. For det andet, fordi det begynder at ligne et mønster, at den hyperaktive Ole Hyltoft og hans partifæller går efter DR, som om tiderne ikke har ændret sig siden hedengangne Erhard Jacobsen“.

Netop Erhard Jacobsen fik via hans lobbyvirksomhed Aktive Lyttere og Seere en ‘stor’ politisk karriere ud af kritisere DR for et påstået misbrug af det daværende mediemonopol til ensidig venstreorienteret propaganda. Og det er denne samme påstand, som Ole Hyltoft (og for øvrigt DF’s Søren Espersen) igen og igen knytter an til.

Det er en ofte brugt misforståelse, at det at være kritisk, også er lig med at være venstreorienteret. DR’s børne- og ungdoms-tv blev også tit nævnt i den forbindelse. Men ifølge Helle Strandgaard Jensen(1) var DR’s børne-tv i 70′erne ikke egentlig venstreorienteret. I et interview til Information forklarer Strandgaard Jensen, at der godt nok var ”eksempler på, at man prøvede at opfordre børn til at stå fast på deres ret – fortælle dem, at de har rettigheder, og at deres meninger også tæller”. Hermed var udsendelserne nok ”antiautoritære og kritiske (…).
Men spørgsmålet er, om man kan kalde det at være kritisk og selvreflekteret for venstreorienteret. Børneorienteret er i virkeligheden et bedre ord til at beskrive det”.

DR’s børneperspektiv i 70’erne var helt nyt…og kritisk i forhold til, hvad det vil sige at være barn. Når børneperspektivet dengang var kritisk, var det bl.a. pga. opgøret med datidens normative forestillinger om ikke mindst det altid velopdragene og lydige barn. Alligevel blev de ”antiautoritære og kritiske“ udsendelser konstant udlagt som venstreorienterede.

I forhold til sagen om Kjærsgaard, Winkel Holm og den skriftlige undskyldning, ønsker DR’s generaldirektør Kenneth Plummer eller bestyrelsesformanden Michael Christiansen ifølge journalisten.dk ikke at udtale sig – i hvert fald ikke til Information. Måske fordi de er fyldt med røde lejesvende?

Det er dog stadig muligt på DR nyheder at læse, at DR’s generaldirektør faktisk har givet Pia Kjærsgaard en undskyldning!

Kilder:
1. Helle Strandgaard Jensen: ”Tv til børn. En analyse af Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdelings programpolitik og produktioner 1968-1972” – se evt. her.

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Satire…og det der kritisk The Daily Show får kniven – Starbucks og den klamme hånd II

3 kommentarer Add your own

  • 1. Rune  |  23. august 2009 kl. 2:24 pm

    Røde lejesvende? Hvilket uhyrligt postulat.

    Hvem kan dog påstå noget så fjollet som at DR, fyldt med folk tilhørende den Københavnske kreative klasse skulle være røde?

    Der findes knap nogle der elsker DF højere end den kreative klasse!

    Og bare fordi journalister i overvældende grad stemmer til venstre for midten så betyder det ikke at det påvirker deres arbejde. Journalister er jo 100% objektive, og komplette objektive robotter som aldrig kunne påvirkes af noget så banalt som selektiv opfattelse og andre psykologiske fænomener som gælder for alle ikke journalister.

    Svar
  • 2. Eksempel på kritisk journalistik « Kritisk Journalistik  |  7. september 2009 kl. 12:37 am

    […] ligger til højre for midten”. Og med den holdning, der bl.a. knytter en til myten om de ræve røde lejesvende i DR, er nedtoningen af kritisk journalistik på P1 vel egentlig meget forståeligt – om end […]

    Svar
  • 3. Politi, propaganda og skrøner… « Kritisk Journalistik  |  22. marts 2010 kl. 2:29 pm

    […] Men i hvert fald er det blot endnu et eksempel på, at myten om at DR er fyldt til randen med røde lejesvende, intet har på […]

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2009
M T O T F L S
« maj   jul »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: