The Daily Show får kniven – Starbucks og den klamme hånd II

11. juni 2009 at 12:43 pm Skriv en kommentar

Så er den gal igen…
Som nævnt vælter det frem med eksempler på, hvorfor det er en dårlig ide blot at overlade nyhedsproduktionen til markedet. Dette var jeg b.la. inde på, da jeg kommenterede et indslag i The Daily Show.
1. min. og 20 sek. inde i dét indslag blev det være tydeligt for enhver, at kabel-tv stationen MSNBC i sit morgentalkshow, Morning Joe har fraskrevet sig enhver form for journalistik seriøsitet og anstændighed samt rollen som 4. statsmagt.

Og det fik Jon Stewart selvfølgelig en masse sjov ud af….

Desværre er det bare ikke spor sjovt. Faktisk er det lidt sjovt, at værterne i Morning Joe måtte kommentere Stewarts indslag i The Daily Show…om Morning Joe. Hvilket fremgår af nedenstående link.
Der var, fortalte programmets oprørte værter, altså tale om ”sarkasme” og ”ironi”. Det skulle slet ikke tages bogstaveligt, at de havde solgt sig selv til et større kaffeudsalgssted.

Hvilket fik Jon Stewart til at undskylde. For han havde, som han altså sarkastisk kommenterede det, troet, at programmets værters humor var en slags sublimering for den skam, der fulgte med udsalget af deres nu forhenværende journalistiske troværdighed og almene anstændighed.

Spørgsmålet er så, hvornår DR’s Aftenshowet og TV2’s Go’ Morgen henholdsvis Go’ Aften Danmark begynder på noget lignende herhjemme? Aldrig siger nogle, og sætter fortsat ukritisk deres lid til markedet. Men der er grund til bekymring, sådan som jeg flere gange har bekrevet her på bloggen.

Noget lignende kan være på vej herhjemme. F.eks. var et af de allerførste tiltag daværende kulturminister Brian Mikkelsen foretog, da han tiltrådte i 2001, at afskaffe en aftale om børnereklamefrie zoner før og efter børneudsendelser på TV2.

Dette var ellers en frivillig ordning, branchen selv havde indgået under den sidste Nyrup regering. Men ordningen stred mod VKO’s ideologiske standpunkt om, at reklamer blot giver bedre udsendelser. Hvad enten det drejer sig om børne-tv eller nyhedsudsendelser. Så mon ikke det blot er et spørgsmål om tid, før Go’ Morgen henholdsvis Go’ Aften Danmark indgår en aftale med Gevalia eller lignende?

Også derfor er der brug for et Center for Demokrati & Journalistik, der kan forske i nye måder til at sikre en demokratisk funderet journalistik. For et er et betydeligt demokratisk problem, når nyheder kommer i lommen på deres annoncører. Eller når f.eks. DR sælger ud pga. politisk pres fra oven.

Det er altså alene ved at ”yde (selv)kritiske bidrag til vedligeholdelse af en offentlig fornuft, (at) medierne [kan] legitimere deres udøvelse af redigerende magt”(1). Hvilket er, hvad der som minimum må kræves af undersøgende, perspektiverende og vidensgenererende journalistik, dvs. kritisk journalistik. Og dette sker ikke, når nyhedsmedier er i lommen på højstbydende…eller den for tiden på bjerget herskende stemning!

Det er nemlig alene gennem debat – forstået som fælles diskussion af principielle sager med henblik på bevidstgørelse eller afprøvning af argumenters gyldighed, at journalistik har reel samfundsmæssig relevans.

Og som det tydeligt fremgår af indslaget i The Daily Show, er det ved Gud ikke journalistisk seriøsitet, der kendetegner MSNBCs Morning Joe.
Hvilket programmets værters spidse kommentarer til Jon Stewart jo også mere end tydeliggør! Og som blot endnu engang viser, hvad der sker, når nyhedsmedier først og fremmest er en forretning…og ikke del af den 4. statsmagt.

Kilder:

1. Anker Brink Lund: Mediedebat som politisk mantra – fra Henrik Kaare Nielsen & Finn Horn: Kritik som deltagelse, (Klim – 2006).

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Røde lejesvende og censur Legetøj og pigers fravalg af naturfag

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2009
M T O T F L S
« maj   jul »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: