Regeringen tager aldrig fejl

17. juni 2009 at 5:30 pm 1 kommentar

Onsdag d. 17. juni offentliggjorde Rigsrevisionen deres rapport om overbetaling til privathospitalerne. Og det er bestemt ikke artig læsning, hvis man som denne borger synes, at regeringen skal sikre mest og bedst mulig behandling for vores fælles penge.

Desværre har regeringen ifølge Rigsrevisionen givet privathospitalerne en overpris på 15%. Hvilket svarer til 120 millioner kroner i en overpris – alene i 2008. Ifølge Rigsrevisionen skete det, fordi Lars Løkke Rasmussen tilbage i 2006 ignorerede, at amterne allerede havde indgået aftaler med flere privathospitaler og klinikker om at udføre behandler ”til væsentligt lavere priser end de priser, ministeren fastlagde i februar 2006”.

Regeringen har desuden haft “en helt bevidst strategi om, at det var ikke de samme krav, der skulle stilles til de private om volumen og dermed kvalitet”. Det fortæller Sundhedsstyrelsens direktør i 2001-2006, Jens Kristian Gøtrik til politiken.dk.

Onsdag tildelte statsrevisorerne selvsamme Lars Løkke Rasmussen (V) samt den nuværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) en næse for deres (stats)støtte til privathospitalerne.

Det har fået bloggeren Anni Løndal de Lichtenberg til at stille tre spørgsmål direkte til Løkke Rasmussen på dennes blog:

1. Hvorfor lavede du en aftale der var 15 pct. dyrere end den aftale som 100 privathospitaler allerede havde indgået?

2. Hvorfor annullerede du de 100 privathospitalers aftale for i stedet at give dem 15 pct. mere end de selv havde forhandlet sig frem til?

3. Hvordan forholder EU sig til statsstøtte af privathospitaler?

Om hun har fået svar melder historien intet om. Men jeg tvivler. For regeringen og deres faste støtteparti har sat afvisning af enhver kritik i system.

Rutinen er, at man fuldstændig afviser…samt gerne undergraver kritikkernes udsagn. F.eks. har Løkke Rasmussen i denne sag bl.a. sagt, at Rigsrevisionens beretning byggede på ”vildfarelser”. Samtidig har to af rigsrevisorerne, der også er politikere, Helge Adam Møller (K) samt Svend Erik Hovmand (V) afvist at tilslutte sig  kritikken, hvorfor de ”tager afstand fra kritikken af Sundhedsministeriet”.

At det er et spørgsmål om holdninger, om vi skal have et offentligt eller privat baseret sundhedssystem, er selvfølgelig klart. Ja, man er selvfølgelig i sin fulde ret til ligefrem at mene, at offentlige sundhedssystemer er noget, fanden har skabt.

Erfaringerne fra USA viser dog, at et privatiseret sundhedssystem, oftest er meget dyrere end et offentligt styret og ejet sundhedssystem. Dette skyldes bl.a., at der i det privatiserede sundhedssystem ofte finder en betydelig overbehandling sted af patienterne. I et privat sundhedssystem er man jo ikke blot borger – men derimod kunde. Og som kunde har man altid ret…også når man f.eks. ikke fejler noget.

Hvad der derimod ikke er overladt til holdninger, er, hvorvidt Løkke Rasmussen i sin egenskab af (daværende) sundhedsminister sikrede en lang række private virksomheder overbetaling for deres ydelser.

Derfor, kære statsminister, var det et ønske om statsstøtte, eller var det blot dårligt politisk håndværk, der gjorde, at du handlede, som du gjorde, dengang du sikrede privathospitalerne 15% i overpris?
Well, det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Men jeg tvivler altså på, at det var et spørgsmål om ‘penge under bordet’? Nej, det var nok mest et spørgsmål om ideologi, samt sikringen af private virksomheders fremtidige markeder…

Desværre kan jeg konstatere, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti igen afviser enhver kritik. Og det uden at forklare sig – eller retfærdiggøre deres handlinger. Ifølge politiken.dk udtaler Løkke Rasmussen, at han tager det ”roligt og afslappet”, fordi loven ifølge ham er overholdt. Og tilføjer, at ”den her sag først og fremmest handler om politik”.

At det først og fremmest handler om politik har Løkke selvfølgelig ret i.
Men Rigsrevisionens kritik handler faktisk om noget andet. Nemlig om, hvorvidt man sikrede de lavest mulige priser. Og det gjorde man ifølge Rigsrevisionen ikke!

Med sin totale afvisning af Rigsrevisionens kritik, griber Løkke Rasmussen igen til den kyniske pragmatisme, som er gennemgående for den siddende regering og Dansk Folkepartis tid ved magten.

Kort fortalt omhandler kynisk pragmatisme, at dem der har politisk og økonomisk magt, også altid har ret. Det er altså en magt, hvor man aldrig behøver at begrunde magten, endsige behøver at stå til regnskab overfor almene værdier og principper. I denne logik følger retten altid magten.

Du kan læse meget mere om kynisk pragmatisme i de kommende dage…her på bloggen.

Èn ting skal dog afslutningsvis slås fast, havde vi herhjemme en bredt funderet og reelt kritisk presse, der konsekvent udfordrede magten, også når man er enig med denne, ville den kyniske pragmatisme ingen gang have på denne vores fælles jord… Og dette er blot endnu en grund til, der bør oprettes et Center for Demokrati & Journalistik.

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Satire…og det der kritisk II Gammel vin på gamle flasker

1 kommentar Add your own

  • 1. Regeringen bryder loven « Kritisk Journalistik  |  14. september 2009 kl. 12:33 am

    […] ansvar, når man bevæger sig på den forkerte side af gældende lovgivning. Vi ser altså her en regering, der aldrig tager fejl. Personligt kender jeg dog ingen mennesker eller institutioner, der aldrig tager fejl. Gør du? […]

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2009
M T O T F L S
« maj   jul »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: