Fast…men fair udlændingepolitik?

Hvad er det dog, der sker i vores land? Hvorfor fører Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti samt Socialdemokraterne en såkaldt “fast men fair udlændingepolitik“. For hvad der er fair ved den, forstår jeg altså ikke.

Havde Sverige under 2. verdenskrig haft en flygtningepolitik ligeså stram som Danmarks nuværende, var f.eks. alle de danske jøder blevet sendt retur til Danmark – sikkert med henvisning til, at sådan er lovgivningen altså.

Men hvordan kan udvisning til et land i krig, være fair? Hvordan kan især Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti hævde, at i Irak kan man sagtens leve i – og derfor sende de afviste Irakere retur til, når Udenrigsministeriet samtidig direkte fraråder danske statsborgere mod overhovedet at tage ophold i landet?

Og det gør de, Udenrigsministeriet, fraråder ”alle rejser til Irak, med undtagelse af de tre kurdiske provinser Dohuk, Erbil og Sulemaniya”. Det kan man læse på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Er det så ikke alle steder i Irak, det er farligt at rejse i? Jo, desværre…for længere nede på Udenrigsministeriets hjemmeside kan man læse, at ”selvom situationen i de kurdiske provinser er bedre end i det øvrige Irak er der risiko for terrorhand-linger og kidnapninger”. Og derfor, fastholder Udenrigsministeriet, må ”rejser, der ikke er nødvendige til de kurdiske provinser, frarådes”. Det fremgår desuden af hjemmesiden, at hvis man vælger ”at rejse til Irak eller blive i Irak, bør man sikre sig den professionelle beskyttelse, som er nødvendig”. Ligesom ”danskere opfordres til at forlade landet”.

For øvrigt bør homoseksuelle af ”hensyn til deres personlige sikkerhed”, under ophold i Irak ”ikke vedgå sig deres seksuelle orientering. Ligeledes bør de undgå handlinger, der kunne henlede opmærksomheden på deres seksuelle orientering”. Det kan man også læse sig til på Udenrigsministeriets hjemmeside!

Igen spørger jeg, hvordan kan dette være et sikkert land at henvise flygtninge til?

I København har en flok Irakiske flygtninge, der ikke kan opnå godkendelse som netop flygtninge, opsøgt asyl i en kirke. En af dem er 64 årige Makmoud, der er sunnimuslim fra New Baghdad. Han er blevet interviewet til Information, hvortil han oplyser, at ”jeg kender ikke nogen sunnier, der er tilbage i New Baghdad. De er enten flygtet eller blevet slået ihjel”.

64 årige Makmoud burde dog ifølge det FN’s Flygtningehøjkommissariat, som Venstrepolitikeren Poul Hartling engang var leder af, for længst være anerkendt som flygtning – i henhold til Flygtningekonventionen.

At der er grund til at godkende hans ophold som flygtning, har først det kafkask betitlede Udlændingeservice og siden også Flygtningenævnet afvist. Men hvorfor, kan man dog ikke få oplyst. Til Information nægter Flygtningenævnet ligefrem at ”kommentere enkeltsager”.

Til Makmoud oplyser Flygtningenævnet, det ikke er ”sandsynliggjort, at ansøgeren pga. sin religion risikerer forfølgelse”. Men det er temmelig besynderligt, for hos Flygtningehøjkommissariatet oplyser man ellers, at der i dagens kaosramte Irak ikke findes noget ”internet flugtalternativ”, samt at flygtninge risikerer at blive forfulgt, hvis de sendes til andre områder af Irak.

Som man kan læse i Politiken d. 20. juni, undsiger Flygtningehøjkommissariat flere gange de danske flygtningemyndigheder. Samtidig begynder det at gøre ondt i det gamle arbejderparti, hvor flere højtstående politikere, bl.a. Svend Auken, ifølge Information ønsker humanitær opholdstilladelse til Irakerne.

Og til information siger tidligere medlem af Flygtningenævnet, professor dr. jur. Jens Vedsted-Hansen at “mange irakere har ikke fået deres beskyttelsesbehov anerkendt i Danmark. Flere af Flygtningenævnets afgørelser ser ud til at være truffet ud fra en forkert forståelse af retsgrundlaget“.
Alligevel fastholder Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti samt måske lidt endnu Socialdemokraterne, at Irakerne, hvoraf flere er børn, skal ud af landet.

Især Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti henviser til, at myndighederne jo har taget en beslutning, hvorfor de skal ud. Og myndighedernes beslutninger skal jo også gælde disse mennesker, siger flere af regeringens ministre. Vel vidende, at de pågældende myndigheder blot efterlever den lovgivning om en ”stram men fair udlændingepolitik”, det siddende flertal på Christiansborg har besluttet.

Alt dette har fået bloggeren Anni Løndal de Lichtenberg til at konkludere, at:
”Den ideologi, der er parat til at tvangsdeportere børn til verdens farligste land, og dermed udsætte børn for livsfare, er ikke en ideologi nogen som helst bør slutte op om”. Hvilket jeg kun kan tilslutte mig…

Så igen…kan nogen forklare mig, hvad det er, der er fair ved den i Danmark førte flygtningepolitik?