Irakerne og bruddet med kirkens fredhellige rum

13. august 2009 at 11:45 pm 3 kommentarer

Natten til torsdag det herrens år 2009 brød dansk politi en århundrede gammel tradition for kirken som et fredhelligt rum. Til Information oplyser aktivisten Amitai, at dette skete, mens ”folk skreg og græd og løftede stole og appellerede til politiet om ikke at udføre deres arbejde”, da de ca. 20-30 betjente tømte kirken for irakiske flygtninge.

Med sin kirke-indtrængning har landets politiske elite vist, at deres tale om en fair flygtningepolitik, intet har på sig. For hvad fair er der ved at tvinge flygtninge retur til at land, mange af dem end ikke har sat deres fod i i årevis? Eller ved at sende børn til et af verdens farligste lande?

Herhjemme blev krigen i Irak erklæret af regeringen (Venstre og Konservative) samt Dansk Folkeparti – ikke mindst med udgangspunkt i statsministers Anders Fogh Rasmussens berømte udtalelse om, at ”Irak har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget, vi blot tror, vi ved det1.

For Søren Krarup var det ”en vestlig nødvendighed (…) et vestligt selvforsvar mod den islamistiske terrorisme, som netop havde rettet et voldsomt angreb på Vesten”, mente Krarup på Dansk Folkepartis hjemmeside. Krigen var nemlig, ifølge Karup, et opgør med ”det hadefulde og herskesyge islam”.

Bent Bendtsen, var som ”formand for Det Konservative Folkeparti og ud fra en moralsk, juridisk og politisk vurdering (…) ikke i tvivl: Vi må vælge at deltage på friheden og demokratiets side. Ikke kun for vor egen skyld, men også verdens og de kommende generationers skyld. Vi skylder dem, at de kan vokse op i et verdenssamfund, hvor diktatorer ved, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig”. Nå ja, det mente han i hvert fald i d. 19. marts 2003.

Bendtsen håbede på ”en kortvarig militær konflikt med færrest muligt dræbte”. Sådan gik det som bekendt ikke. Så sent som i mandags sprængtes der hele to lastbilbomber i en landsby i det nordlige Irak, mens en række bombesprængninger i Bagdad dræbte mindst 47 mennesker søndag, mens ca. 250 er såret, oplyser det irakiske politi til Information.

Samtidig frygter kristne irakere yderligere religiøs vold. Til Information oplyser Andrew White, der er en britisk præst ved St. George Kirke i Bagdad, at ”vi har haft mange bombeangreb i løbet af de sidste år, men virkeligt bekymrende er det, at angrebene nu er vendt tilbage. Vi har haft en periode på halvandet år, hvor det gik bedre, men nu bliver det meget værre”.

Krigen har medført ufattelige lidelser for hele det irakiske folk, der ifølge Bent Bendtsen skulle sikres frihed og demokrati. 5.000.000 er flygtet, mens yderligere 2.800.000 er internt fordrevne, dvs. flygtninge i deres eget land.
Samtidig er nabolandene massivt belastede af de mange flygtninge. I Jordan er der 2.430.000 flygtninge, i Syrien 1.960.000 flygtninge og i Iran 960.000 flygtninge2. På det grundlag synes det blot endnu mere besynderligt end ikke at kunne finde plads såvel som sikkerhed til bare 282 irakiske flygtninge i Danmark…

Foruden daglige drab og lemlæstelser, kæmper den irakiske befolkning også med den korruption, der blev påført landet under FN-sanktionerne – efter invasionen af Kuwait i 1990. Ifølge anti-korruptions organisationen Transparency International er Irak i dag blandt et af verdens førende kleptokratier. Landet er så gennem korrupt, at ”korruption findes overalt”. Det fortæller bl.a. Ahmed Abdul, der arbejder på et kommunekontor i Bagdads Karada-distrikt, til Information. Han fortæller også, at han har betalt ”800 dollar for at få mit job. (…) I 2008 og 2009 har nyuddannede i alle brancher haft svært ved at finde arbejde uden først at betale 500 dollar. Det gælder alle job. Og hvad med de mennesker, der ikke har råd til at betale”?

Ifølge Transparency International er alene Somalia og Burma mere korrupte end Irak. I den samme artikel kan man også læse, at til trods for at det byder irakerne stik imod at skulle betale bestikkelse, aner ingen, hvad de skal stille op imod den indgroede korruptionskultur. Der er ingen tiltro til, at regeringen mener det alvorligt, når den lover at slå hårdt ned på korruptionen herunder straffe højtstående korrupte embedsmænd.

Selv om Abdul Falah Abdul Falah al-Sudani, den tidligere handelsminister, i sidste måned blev anholdt for korruption, tvivler mange på, at det vil ændre noget som helst.
Iraks handelsministerium er blandt irakerne kendt som ”Ministeriet for korruption”, fordi det administrerer et fødevarerationeringssystem til hele seks milliarder $ – med uanede muligheder for at profitere på sortbørshandel. De skandaløse forhold i handelsministeriet blev ikke mindst åbenlyse, da Falah al-Sudanis livvagter skød imod irakiske politifolk, da man på et tidspunkt ville arrestere 10 embedsmænd i ministeriets hovedkvarter.

Krigen afleder også opmærksomhed fra tyverier, samt vanskeliggør det at føre tilsyn med hvad der rent faktisk foregår, fremgår det desuden af før nævnte artikel i Information. En berygtet affære er fra 2004-05, hvor Iraks regering afsatte hele 1,3 milliarder $ til våbenindkøb. Chefen for de militære anskaffelser var Ziyad Cattan, en polsk-iraker hvis hidtidige karriere havde været at drive et pizzeria uden for Bonn i Tyskland.
Forsvarsminister var Hazem al-Shalaan, hvis erhvervserfaring blot var nogle relativt få ejendomshandler i London i 90’erne. Meget nyt udstyr blev det da heller ikke til – ud over nogle forældede sovjetiske helikoptere, som var for antikverede til at kunne flyve, samt panserkøretøjer som var blevet kasseret af den pakistanske hær. Hvad de mange penge er blevet brugt til, kan man kun gisne om…

FN-sanktionerne gennem 13 år betød tvungen økonomisk belejring af Irak. Sigtet var, hævdede man, at holde olieindtægterne ude af hænderne på den herskende elite. Men i løbet af de 13 år, boykotten varede, blev samfundet og økonomien stort set lagt øde. Regeringen havde ingen penge til at betale sine ansatte, ligesom den irakiske valuta kollapsede. En universitetsprofessor konstaterede f.eks., at han fik udbetalt en månedsløn, der svarede til fem dollar, men ikke havde ret til at fratræde sin stilling i staten. Da offentligt ansatte reelt ikke blev lønnet, begyndte de i stedet for selv at opkræve gebyrer for deres tjenester – et system, der stadig eksisterer.

Irak har dog ikke altid været korrupt. I 1970’erne var man sandsynligvis mere effektive samt mere hæderlige end i de fleste andre olieproducerende lande. Men hele forløbet efter invasionen i Kuwait af 1990 har gennemgribende kriminaliseret og korrumperet det irakiske samfund.

Dette og mere til har FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR længe advaret den danske regering om. UNHCR har ifølge Amnesty tydeligt beskrevet risikoen for tvangshjemsendte irakere i et brev til den danske regering. Her fremgår det bl.a., at ingen irakere fra de fem centrale provinser bør tvangshjemsendes, før der sker en betydelig fremgang i både sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i landet.

Amnesty International har gentagende gange advaret mod udvisningerne, samt appelleret til en human og fair flygtningepolitik.
For, som Amnesty skriver på deres hjemmeside, er ”de 282 irakere i en helt særlig situation. Mange har befundet sig i Danmark i op imod 10 år. Asylansøgernes børn er vokset op i Danmark, taler dansk og har ingen tilknytning til Irak. Flere af de voksne asylansøgere er traumatiseret af tortur og krig, og er derfor dårligt i stand til at tage sig af deres børn. Talrige undersøgelser har vist, at børn tager skade af lange ophold på asylcentre, og at forældrenes evne til at udfylde forældrerollen nedbrydes af den årelange uvished om familiens skæbne. Danmark har ansvaret for de 282 irakere, som befinder sig her i landet. At tvangsudsende børnefamilier til usikre forhold i et land, hvor de er uden forsørgelse og netværk, er uanstændigt”.

Jeg må også tilslutte mig Amnesty, når de finder, at den danske regering ”udviser en sjældent set foragt for internationale konventioner og menneskerettigheder, når den gang på gang vælger at ignorere UNHCR’s anbefalinger”. Claus Juul, der er juridisk rådgiver i Amnesty International spørger i den forbindelse retorisk, “hvad den danske regering mon ved, som FN ikke er klar over, siden den så hårdnakket insisterer på, at tvangshjemsendelserne skal gennemføres?
Et godt spørgsmål, som regeringen af en kritisk presse selvfølgelig bør afkræves svar på!

For Bendt Bendtsen var målet efter krigengenopbygningen og stabiliseringen af fremtidens Irak. En væbnet konflikt med Irak er første skridt, genopbygningen andet. Målet er det samme: En verden med fred og sikkerhed”. Spørgsmålet er nu, om der er kommet mere fred og sikkerhed i verden siden invasionen og den fortsatte krig i Irak? Jeg tvivler i hvert fald på, at dét er, hvad de tvangshjemsendte irakiske flygtninge oplever.

Nu har regeringen så brudt en århundrede år gammel tradition med at betragte kirken som et fredhelligt rum. Her har man ellers i mange hundrede år kunne søge asyl mod brutale myndigheders overgreb. Men den tradition synes altså nu endelig afskaffet. Således afsluttedes en æra i Danmark, hvor en, helt efter eget udsagn, liberal-konservativ regering valgte at bryde en hundredårig tradition for asyl i kirken. Hvordan dét hænger samme med det kristne budskab om næstekærlighed, står hen i det aldeles uvisse for denne blogger!

Det er værd at bemærke, at havde Sverige under 2. verdenskrig haft den samme inhumane asylpolitik, som Danmarks politiske elite i disse år gennemtrumfer, var samtlige jødiske flygtninge blevet sendt retur til KZ-lejrene. Dette skete gudskelov ikke – pga. Sveriges forståelse for mennesker i nød. Men trods en konflikt, som den danske regering selv er medansvarlig for og i juridisk forstand medskyldig i: nemlig krigen og ufreden i Irak, ja så fastholder man altså, at disse mennesker skal retur til det krigshærgede land, de oprindeligt flygtede fra. Oven i købet på bekostning af kirkens fredhellige rum.

Og det er beskæmmende!

Samtidig oplyser Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, at Irak ikke har indvilliget i at tage imod irakere, der er tvangshjemsendte.
Ifølge Kristelig Dagblad sagde Malik på en pressekonference i mandags, at “der [ikke ] findes sådanne aftaler. Snakken om, at der eksisterer sådanne aftaler er led i en forstyrrende hetz, som skal forvrænge regeringens omdømme hos de irakiske flygtninge. Vores aftaler med de europæiske regeringer og de arabiske regeringer er, at de skal sørge for disse flygtninge og tage sig af dem“.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen oplyser til Information, at hun nu vil afkræve regeringen ”svar på, hvordan den danske regering kan gøre det her samtidig med, at den irakiske regering sår tvivl om, hvorvidt den overhovedet vil tage imod irakerne”.

Jeg har nedenfor samlet en række links til artikler, der alle beskæftiger sig med Irak og flygtningesituationen. Artiklerne er fra Kristelig Dagblad og Information, begge aviser der er kendt for deres ofte velargumenterede og veldokumenterede journalistik.

Nørrebropræster bakker Ramsdal op
d. 13. august 2009.
Brorsons Kirke ryddet i nat
d. 13. august 2009.
Helle T. støtter politiaktion i kirken
d. 13. august 2009.
Iraks regering afviser tvangshjemsendelser
d. 12. august. 2009.
Terrorbomber i lastbiler i Irak

d. 11. august 2009.
Ekstra Bladets kronvidne kalder avisen løgnagtig
d. 1. august 2009.
Ekstra Bladet kan ikke bevise noget som helst
d. 1. august 2009.
Kurdernes virkelige afstemning
d. 31. Juli 2009.
Afviste irakere flygter
d. 29. Juli 2009.
Det vil være en sorgens dag
d. 22. Juli 2009.
Sådan blev bestikkelse dagligdag i Irak
d. 4. Juli 2009.

Er du interesseret i at følge med i denne blog, så tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Kilder:
1. Statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om de indiskutable masseødelæggelsesvåben kan læses her i Politiken fra d. 21. marts 2007 samt i Berlingske Tidende fra d. 25. april 2004.

2. Oplysningerne på antallet af flygtninge i Irak kommer fra Dansk Flygtninge Hjælp.

Natten til torsdag d. 13. august det herrens år 2009 brød dansk politi en århundrede gammel tradition for at kirken som et fredhelligt rum. Til Information kan aktivisten Amitai fortælle, at ”folk skreg og græd og løftede stole og appellerede til politiet om ikke at udføre deres arbejde”, da de ca. 20-30 betjente tømte kirken for irakiske flygtninge. Med sin kirke-indtrængning har landets politiske elite vist, at deres tale om en fair flygtningepolitik, intet har på sig.

Hvad fair er der ved at tvinge flygtninge retur til at land, mange af dem end ikke har sat deres fod i i årevis? Eller ved at sende børn til et af verdens farligste lande?

Jeg vil lige minde om, at krigen i Irak blev erklæret af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – ikke mindst med udgangspunkt i statsministers Anders Fogh Rasmussens berømte udtalelse om, at ”Irak har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget, vi blot tror, vi ved det1.

Krigen var ”en vestlig nødvendighed (…) et vestligt selvforsvar mod den islamistiske terrorisme, som netop havde rettet et voldsomt angreb på Vesten”, mente Søren Krarup fra Dansk Folkeparti partiets hjemmeside. Krigen var nemlig, igen ifølge Karup, et opgør med ”det hadefulde og herskesyge islam”.

Den forhenværende Bent Bendtsen, var som ”formand for Det Konservative Folkeparti og ud fra en moralsk, juridisk og politisk vurdering (…) ikke i tvivl: Vi må vælge at deltage på friheden og demokratiets side. Ikke kun for vor egen skyld, men også verdens og de kommende generationers skyld. Vi skylder dem, at de kan vokse op i et verdenssamfund, hvor diktatorer ved, at der er grænser for, hvad man kan tillade sig”. Nå ja, det mente han i hvert fald i d. 19. marts 2003. Om han stadig er enig med sig selv, står hen i det uvisse

Bendtsen håbede på ”en kortvarig militær konflikt med færrest muligt dræbte”. Sådan gik det som bekendt ikke til at gå. Så sent som mandag sprængte hele to lastbilbomber i en landsby i det nordlige Irak, mens en række blodige bombesprængninger i Bagdad dræbte mindst 47 mennesker søndag, mens ca. 250 er såret, oplyser det irakiske politi til Information.

Samtidig frygter kristne irakere yderligere religiøs vold mod netop denne gruppe af irakere. Til Information oplyser Andrew White, en britisk præst i St. George Kirke i Bagdad, at ”vi har haft mange bombeangreb i løbet af de sidste år, men virkeligt bekymrende er det, at angrebene nu er vendt tilbage. Vi har haft en periode på halvandet år, hvor det gik bedre, men nu bliver det meget værre”.

Krigen har medført ufattelige lidelser for det irakiske folk, der ifølge Bent Bendtsen skulle sikres friheden og demokratiet. 5.000.000 er flygtet, mens yderligere 2.800.000 internt fordrevne, dvs. flygtninge i eget land.
Samtidig er nabolandene massivt belastede af de mange flyflygtninge. I Jordan er der 2.430.000 flygtninge, i Syrien 1.960.000 flygtninge og i Iran 960.000 flygtninge2. På det grundlag synes det mere end besynderligt ikke at kunne finde plads og sikkerhed til sølle 282 irakiske flygtninge i Danmark. Men det kan vi altså ikke…

Som om daglige drab og lemlæstelser ikke var nok, kæmper den irakiske befolkning også med den korruption, der blev påført landet under FN-sanktionerne – efter invasionen i Kuwait af 1990. Ifølge anti-korruptions organisationen Transparency International er Irak i dag blandt et af verdens førende kleptokratier. Landet er så gennem korrupt, at ”korruption findes overalt”. Det siger Ahmed Abdul, der arbejder på et kommunekontor i Bagdads Karada-distrikt, til Information. Han fortæller også, at han har betalt ”800 dollar for at få mit job. (…) I 2008 og 2009 har nyuddannede i alle brancher haft svært ved at finde arbejde uden først at betale 500 dollar. Det gælder alle job. Og hvad med de mennesker, der ikke har råd til at betale”?

Ifølge Transparency International er alene Somalia og Burma mere korrupte end Irak. I den samme artikel kan desuden man læse, at til trods for det byder irakerne imod at skulle betale bestikkelse, aner ingen, hvad de skal stille op imod den indgroede korruptionskultur. Der er ingen tiltro til, at regeringen mener det alvorligt, når den lover at slå hårdt ned på korruptionen og straffe højtstående korrupte embedsmænd.

Selv om Abdul Falah Abdul Falah al-Sudani, den tidligere handelsminister, i sidste måned blev anholdt for korruption, tvivler mange på, at det vil ændre noget som helst.
Iraks handelsministerium er blandt irakerne kendt som ”Ministeriet for korruption”, fordi det administrerer et fødevarerationeringssystem til hele seks milliarder $ – med uanede muligheder for at profitere på sortbørshandel. De skandaløse forhold i handelsministeriet blev ikke mindst åbenlyse, da Falah al-Sudanis vagter skød imod irakiske politifolk, da man på et tidspunkt ville arrestere 10 embedsmænd i ministeriets hovedkvarter.

Krigen afleder også opmærksomhed fra tyverier, samt vanskeliggør det at føre tilsyn med hvad der rent faktisk foregår, fremgår det af før nævnte artiklen i Information. En berygtet affære er fra 2004-05, hvor Iraks regering afsatte 1,3 milliarder $ til våbenindkøb. Chefen for de militære anskaffelser var Ziyad Cattan, en polsk-iraker hvis hidtidige karrieres havde været at drive et pizzeria ud for Bonn i Tyskland.
Forsvarsminister var Hazem al-Shalaan, som havde været involveret i nogle få ejendomshandler i London i 90’erne. Men ret meget nyt udstyr blev det ikke til ud over nogle forældede sovjetiske helikoptere, som var for antikverede til at kunne flyve og panserkøretøjer, som var blevet kasseret af den pakistanske hær. Hvad de mange penge er blevet brugt til, kan man jo kun gisne om…

FN-sanktionerne gennem 13 år betød tvungen økonomisk belejring af Irak. Sigtet var, hævdede man, at holde olieindtægterne ude af hænderne på den herskende elite. Men i løbet af de 13 år blev samfundet og økonomien stort set lagt øde. Regeringen havde ingen penge til at betale sine ansatte, mens den irakiske valuta kollapsede. En universitetsprofessor konstaterede, at han fik udbetalt en månedsløn, der svarede til fem dollar, men ikke havde ret til at fratræde sin stilling i staten. Da offentligt ansatte reelt ikke blev lønnet, begyndte de selv at opkræve gebyrer for deres tjenester – et system, der stadig eksisterer.

Irak har dog ikke altid været korrupt. I 1970’erne var man sandsynligvis mere effektive samt mere hæderlige end i de fleste andre olieproducerende lande: Men hele forløbet efter invasionen i Kuwait af 1990 har gennemgribende kriminaliseret det irakiske samfund.

Dette og mere til har FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR længe advaret den danske regering om. UNHCR har ifølge Amnesty tydeligt beskrevet risikoen for tvangshjemsendte irakere i et brev til den danske regering. Her fremgår det, at ingen irakere fra de fem centrale provinser bør tvangshjemsendes, før der sker en betydelig fremgang i både sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i landet.

Også Amnesty International har gentagende gange advaret mod udvisning, samt appelleret til en human og fair flygtningepolitik. For, som Amnesty skriver på deres hjemmeside, er ”de 282 irakere i en helt særlig situation. Mange har befundet sig i Danmark i op imod 10 år. Asylansøgernes børn er vokset op i Danmark, taler dansk og har ingen tilknytning til Irak. Flere af de voksne asylansøgere er traumatiseret af tortur og krig, og er derfor dårligt i stand til at tage sig af deres børn. Talrige undersøgelser har vist, at børn tager skade af lange ophold på asylcentre, og at forældrenes evne til at udfylde forældrerollen nedbrydes af den årelange uvished om familiens skæbne. Danmark har ansvaret for de 282 irakere, som befinder sig her i landet. At tvangsudsende børnefamilier til usikre forhold i et land, hvor de er uden forsørgelse og netværk, er uanstændigt”.

Jeg må tilslutte mig Amnesty, når de finder, at den danske regering ”udviser en sjældent set foragt for internationale konventioner og menneskerettigheder, når den gang på gang vælger at ignorere UNHCR’s anbefalinger”. Claus Juul, der er juridisk rådgiver i Amnesty International spørger i den forbindelse retorisk, “hvad den danske regering mon ved, som FN ikke er klar over, siden den så hårdnakket insisterer på, at tvangshjemsendelserne skal gennemføres?
Et godt spørgsmål, som regeringen af en kritisk presse selvfølgelig bør afkræves svar på!

For Bendt Bendtsen var målet efter krigengenopbygningen og stabiliseringen af fremtidens Irak. En væbnet konflikt med Irak er første skridt, genopbygningen andet. Målet er det samme: En verden med fred og sikkerhed”. Spørgsmålet er nu, om (og evt, hvordan) der er kommet mere fred og sikkerhed i verden siden invasionen og den fortsatte krig i Irak? Jeg tvivler på, det er, hvad de tvangshjemsendte irakiske flygtninge oplever.

Nu har regeringen så brudt en århundrede år gammel tradition med at betragte kirken som et fredhelligt rum. Her har man ellers i mange hundrede år kunne søge asyl mod brutale myndigheders overgreb. Men den tradition synes nu endelig afskaffet. Sådan sluttede en æra i Danmark, hvor en, efter eget udsagn, liberal-konservativ regering valgte at bryde en hundredårig tradition for asylmulighed i kirken…

Det er værd at bemærke, at havde Sverige under 2. verdenskrig haft samme inhumane asylpolitik, som Danmarks politiske elite i disse år gennemtrumfer, var samtlige jødiske flygtninge blevet sendt retur til KZ-lejrene. Dette skete gudskelov ikke – pga. Sveriges forståelse for mennesker i nød. Men trods en konflikt, som den danske regering selv er medansvarlige for – ja medskyldige i – nemlig krigen og ufreden i Irak, så fastholder man altså, at disse mennesker skal retur til det krigshærgede land, der er flygtet fra. Oven i købet på bekostning af kirkens fredhellige rum.

Og det er beskæmmende!

Samtidig oplyser Iraks premierminister, Nuri al-Maliki, Irak ikke har indvilliget i at tage imod irakere, der er tvangshjemsendte. Til avisen oplyser, at Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen vil afkræve regeringen ”svar på, hvordan den danske regering kan gøre det her samtidig med, at den irakiske regering sår tvivl om, hvorvidt den overhovedet vil tage imod irakerne”.

Jeg har samlet en række links til artikler, der alle beskæftiger sig med Irak og flygtningesituationen nedenfor. Artiklerne er alle fra Kristelig Dagblad og Information, der er kendt for deres ofte velargumenterede og veldokumenterede journalistik.

Nørrebropræster bakker Ramsdal op – d. 13. august 2009.
Brorsons Kirke ryddet i nat – d. 13. august 2009.
Helle T. støtter politiaktion i kirken – d. 13. august 2009.
Iraks regering afviser tvangshjemsendelser – d. 12. august. 2009.
Terrorbomber i lastbiler i Irak – d. 11. august 2009.
Ekstra Bladets kronvidne kalder avisen løgnagtig – d. 1. august 2009.
Ekstra Bladet kan ikke bevise noget som helst – d. 1. august 2009
Kurdernes virkelige afstemning – d. 31. Juli 2009.
Afviste irakere flygter – d. 29. Juli 2009.
Det vil være en sorgens dag – d. 22. Juli 2009.
Sådan blev bestikkelse dagligdag i Irak – d. 4. Juli 2009.

Er du interesseret i at følge med i denne blog, så tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Kilder:
1. Statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om de indiskutable masseødelæggelsesvåben kan læses her i Politiken fra d. 21. marts 2007 samt i Berlingske Tidende fra d. 25. april 2004.

2. Oplysningerne på antallet af flygtninge i Irak kommer fra Dansk Flygtninge Hjælp.

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Nej tak til krigen mod terror! Hvorfor særlig støtte til Radio 100FM?

3 kommentarer Add your own

  • 1. Pinstripe  |  15. august 2009 kl. 11:56 am

    Ladets politiske elite? Det er da dem, der har fyldt vort land op med uintegrerbare muhamedanere og skabt sociale og økonomiske problemer i landets kommuner.
    Og så er det ikke førdste gang, at politiet må ind i en kirke for at hente udlændinge, der har belejret den. Sjovt nok, var det også dengang muhamedanere, der søgte hjælp i en kirke.. Palæstinenserne… Har du glemt dem? Eller var du blot ikke så gammel dengang, at det ligger i din erindring?
    Kirkens rum er ikke hævet over loven.

    Svar
  • 2. Nalle Kirkvåg  |  15. august 2009 kl. 12:06 pm

    I næsten 8 år, har Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti udgjort den politiske magt på Christiansborg. Der vedtages ingen lovgivining, som mindst et af de tre partier ikke har stemt for.

    Derfor udgør Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti landets politiske elite.

    Man kan nemlig ikke både have magt og være i opposition!

    Svar
    • 3. Pinstripe  |  15. august 2009 kl. 1:13 pm

      At have titelen som politisk elite er ikke endbetydende med, at man også har magten. Det kan være den politisk korrekte magt.
      Den nuværende regering og DF sidder ikke med magten, fordi de vil være politisk korrekte. De sidder med magten, fordi folket ønsker det. Venstrefløjen er i opposition, fordi den har travlt med at være politisk korrekt istedet for politikere for danskerne.
      Og politiets håndtering af irakerne var fuldt ud korrekt.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

august 2009
M T O T F L S
« jul   sep »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: