Nej tak til krigen mod terror!

13. august 2009 at 12:04 am 2 kommentarer

Der er grøde i den amerikanske krigsretorik. Dette ses tydeligt på den indtil fornylig såkaldte global war on terror. Siden februar har Barak Obamas regering udskiftet denne misvisende betegnelse, idet man nu benytter den noget mindre mundrette: “Overseas Contingency Operation“.

Der er god grund til at gå væk fra at overveje, hvad man kalder en konflikt mellem forskellige religiøse, kulturelle og økonomiske interesser for en global krig mod terror – eller på dansk: krigen mod terror. Ikke mindst når det kommer til pressens italesættelse af konflikten – eller konflikterne. Det er nemlig ikke en og samme konflikt, der udkæmpes, når det kommer til terror.

F.eks. er Hamas og Al-Qaidas kamp vidt forskellige, selv om begge parter er hengivne krigere for allah – i hvert fald i deres egen forståelse. Ifølge Reza Aslan, der er såkaldt assistant professor på University of California samt mellemøst-analytiker, kæmper Hamas for et konkret mål (en Palæstinensisk stat). Al-Qaida derimod kæmper for kalifatet – en i deres forståelse slags himmel på jord.

Dette forklarede Aslan, af alle steder, i The Daily Show tilbage i april (DR2 d. 21/4-09), hvor han var forbi for at reklamere for sin nye bog (How to win a cosmic war). Samt altså forklare hvorfor det er tåbeligt at putte al-Qaida i samme kategori som f.eks. Hamas, hvilket skete med betegnelsen global war on terror. Og stadig sker med den danske betegnelse: krigen mod terror.

Den amerikanske regeringens toprådgiver ud i kontraterrorisme, John Brennan, understregede da også denne pointe, da han d. 6. august holdt sin første offentlige tale. Ifølge ham var det en betydelig fejl, da Bush’ regering valgte at kalde kampen mod bl.a. Al-Qaida for netop the war on terror.

Terrorisme er blot en taktik anvendt til at opnå et mål, som i tilfældet Al-Qaida handler om at opnå global dominans gennem et islamisk kalifat”, fortæller Brennan til Information. Og fortsætter: ”terrorismen er derfor ikke en strategi, så hvorfor skulle en stor og magtfuld nation som USA lade sit forhold til en milliard muslimer verden rundt defineres af en lille gruppe muslimers snæversynet had og nihilistiske aktioner”?

Brennan har en pointe her, vi i Danmark også fint kan spørge ind til. I den danske presse bør vi nemlig overveje, hvordan vi italesætter en kompliceret og omfattende konflikt mellem forskellige holdninger til og interesser overfor verdens mulige fremtid.

Men i dansk presse kaldes konflikten stadig konstant for krigen mod terror. Hermed lægger man sig – bevidst eller ubevidst, på linie med den afgåede Bush’ regerings ideologiske tænkning om en global krig mod religiøse interesser.

Desværre synes det ikke muligt at ændre holdningen hertil. En hurtig søgning på betegnelsen krigen mod terror i en række dansker medier gav følgende resultat, DR brugte denne i 165 indslag, Jyllands-Posten i 500 artikler og Politiken i hele 600 artikler.

Så sent som d. 13. maj kunne man i Horisont på P1 stadig høre om krigen mod terror – her brugt i forbindelse med konflikten i Pakistan. Dette på trods af Horisont på P1’s påstand om, at man med programmet ønsker at ”gå et spadestik dybere” samt opnå ”yderligere nuancering”.

Kontakt til Horisont på P1’s redaktion kom der dog ikke meget ud af. Her spurgte jeg, hvorfor man dog stadig benytter den antikverede betegnelse krigen mod terror? Svaret var, at fordi man ”politisk vælger at skifte en betegnelse ud med en ny er dog ikke i sig selv et argument for, at vi som journalister skal gøre det samme. For os er det vigtigt, at alle ved, hvad vi taler om i vore programmer. Og derfor kan det være en fordel at holde fast i en tidligere betegnelse, som vi har gjort i dette tilfælde”. Sådan ser Horisont på P1’s redaktør, Charlotte Harder altså på den sag.

Dette svar stillede mig ikke helt tilfreds, hvorfor jeg igen kontaktede redaktionen. Svaret var nu, at ”vi [skal ] selvfølgelig altid gøre os umage for at præcisere, hvad vi taler om i det konkrete interview eller indslag. Når vi bruger dette udtryk handler det på ingen måde om særlige politiske sympatier eller andet”.

Men det er netop her, Horisont på P1’s redaktør Charlotte Harder tager fejl. Og nej, jeg beskylder selvfølgelig ikke hende eller resten af redaktionen for at være specialt anti-islamiske.

For John Brennans pointe er netop, at ved at fastholde en særlig italesættelse af konflikten, giver man indtryk af, at vi ”er i konflikt med resten af verden. Til sidst blæser det Al-Qaida op til at være en ekstremt velorganiseret enhed, der kan erstatte suveræne nationer med det globale kalifat – og intet kunne være mere usandt”.
Alligevel fastholder (også?) dansk presse stædigt den tåbelige betegnelse: krigen mod terror, der er næsten lige så upræcis og ideologisk inficeret som “the war on terror“.

I stedet bør USA’s og, vil jeg tilføje, Danmarks politik være, ”a dual approach (…) fusing military strikes against insurgents with a commitment to pump economic development, political aid and training into countries that are considered safe havens for militant groups”, som John Brennan citeres for i The New York Times.

Brennan var tidligere næstkommanderende i CIA – under George W. Bush. Den gang talte han dog ikke det fjerneste imod den globale krig mod terror. Forhåbentlig betyder det ikke, at hans udtalelser er lig med ren opportunisme og karrieresikring. Men det rejser dog spørgsmålet, sådan som Martin Burchart er inde på i artiklen i Information d. 8. august, om der med ændringen i sprogbruget alene er tale om en taktisk og retorisk politisk manøvre, eller om der vitterlig er tale om ny politik. Dette må tiden vise. Men alene det at gå væk fra den tåbelige betegnelse global war on terror, er i det mindste et fremskridt i sig selv.

Nå mangler vi blot, at dansk presse – Horisont på P1 inklusiv – også finder ud af, at dette skift allerede har fundet sted…i USA i hvert fald.

Også før nævnte Reza Aslan, finder, at betegnelsen global war on terror er direkte kontraproduktiv i forhold til bekæmpelse af den terror, de fleste af os selvfølgelig tager afstand fra. Dette forklarede Aslan som nævnt i The Daily Show. Og hvor er det dog beskæmmende, at det er i et satireprogram som The Daily Show, man skal opleve et i dette tilfælde bedre og mere kritisk informationsniveau, end det oftest er muligt på public service stationerne DR og TV2.

Hvorfor er det mon tilfældet?

Ovenstående understreger blot, at der er brug for et Center for Demokrati & Journalistik, der kan sikre en kritisk journalistik. Så kan vi nemlig også diskutere, hvordan vi løbende (selv)kritisk forholder os til vores egen rolle som journalister og formidlere, når vi er med til at sætte dagsorden i dette vores fælles demokrati.

Er du interesseret i at følge med i denne blog, så tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Markedspartiet bestemmer – spørg blot DF Irakerne og bruddet med kirkens fredhellige rum

2 kommentarer Add your own

  • 1. Ole  |  13. august 2009 kl. 7:47 am

    “fordi man politisk vælger at skifte en betegnelse ud med en ny er dog ikke i sig selv et argument for, at vi som journalister skal gøre det samme.”

    Det har hun jo helt ret i. Men det burde hun (eller hendes forgænger) jo have fortalt sig selv allerede dengang de – journalisterne – valgte at optage et politisk ladet og misvisende begreb. De har jo det begreb idag fordi de ukritisk adopterede det fra en politiker for nogle år tilbage. Det er altså et politisk begreb de bruger, og ikke et begreb de som journalister selvstændigt har valgt.

    Jeg kan skam godt forstå argumentet med at vi ikke skal vende som den poltiske vind blæser. Men det klinger hult, når det faktisk betyder, at de har tænkt sig at fastholde det politiske begreb, de ukritisk tog imod til at starte med. Hvis de ikke dengang traf et selvstændigt valg, så kunne de jo rette op på det nu, og begynde at være selvstændige journalister…. fra…. nu af.

    Tak for din blog, iøvrigt. Den er god.

    Svar
    • 2. Nalle Kirkvåg  |  13. august 2009 kl. 11:51 am

      Hej Ole

      Du rammer lige hovedet på sømmet med din kritik af Horisont på P1’s svar på min kritik.

      Desværre er afvisning af kritik kendtegnende for rigtig mange journalister, der er påfaldende overfølsomme overfor netop kritik.
      Og det på trods af, at journalister netop lever af at være, eller påstår i hvert fald, at de er kritiske overfor andre mennesker, insittutioner, virksomheder, politikere mv.

      Men når det går den anden vej, altså at journalister udsættes for kritik, så er det pludselig ikke i orden. Hvilket er trist, for hvordan kan man tillade sig at være kritisk, når man ikke selv tåler dette, når det er rettet mod en selv?

      Tak i det hele taget for dit indlæg. Og kom endelig igen, hvis du har mere på hjertet…

      Hilsenogha’detgodt

      Nalle

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

august 2009
M T O T F L S
« jul   sep »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: