En undersøgelse viser…

31. august 2009 at 12:01 am 1 kommentar

Mere end hver anden dansker mener godt, at medlemmer af SF, der tidligere været medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), kan få ministerposter, hvis altså Socialdemokraterne og SF skulle vinde næste folketingsvalg.

Det viser ifølge DR en undersøgelse som Capacent har produceret til DR Nyheder. Undersøgelsen skulle endda være udført “på baggrund af i alt 1012 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover“.

En undersøgelse viser…
Denne sætning kan dagligt høres, ses og læses overalt i nyhedsmedierne. For er der noget redaktører, journalister og store dele af pressen er vilde med, er det…en undersøgelse viser.

Især er egne undersøgelser i høj kurs. For på den måde kan man jo henvise til hjemmelavet indhold, der i journalister og nyhedsmediers selvbevidsthed er noget af det bedste. En sådan undersøgelse er nemlig lig med egenproduktion, hvilket er det fineste indenfor den journalistiske produktion.

Egne undersøgelser – hvad enten de er indkøbt hos div. analysebureauer, eller man selv har ringet rundt, viser i journalistisk selvforståelse handlekraft. Og så hævdes de hjemmegjorte undersøgelser især at have produceret eksklusiv viden. Og dette eksklusivitetskriterium, som vender jeg tilbage til senere i bloggen, er en af de vigtigste nyhedskriterier i dagens medieverden.

Desværre viser det sig, at mange af de såkaldte undersøgelser, end ikke er den telefonopringning værd, de for det meste bygger på. Dette kan man bl.a. konstatere i sagen om DR og de danske muslimer.

I foråret hævede DR at undersøge dette og hint om denne i landet ofte omtalte minoritet. DR havde dog stillet i udsigt, at man ville undersøge, hvorvidt ”debatten om det største mindretal i Danmark [bygger] på myter og fordomme”.
Desuden lovede DR at ”tilføre debatten flere fakta” samt ”inspirere til løsninger”. DR valgte dog at hyre et såkaldt analyseinstitut til at ringe rundt og stille nogle få af de danske muslimer en række kortfattede spørgsmål med stærkt begrænsede svarmuligheder (bl.a. ”enig”, ”uenig”, ”hverken-eller”, ”ved ikke”).’

Desværre ringede man kun til i alt 523 personer, hvilket enhver der ved noget som helst om statistik og meningsmålinger, kan fortælle, er dybt useriøst. En sådan ‘undersøgelse’, er på ingen måde repræsentativ. Og derfor var der mere tale om gætteri end om fakta, da man bagefter bombastisk gik ud og fortalte, at danske muslimer er sådan og sådan!

Sådanne kedelige fakta fik dog ikke DR’s Nyheds chef, Ulrik Haagerup til at trække i land. Tværtimod afviste han i en debat med debattøren og idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen at tage ansvar for dette journalistiske makværk. I stedet valgte han angrebet som forsvar og beskyldte i stedet Engelbreth Larsen for at politisere. For ifølge Haagerup er ”det vi beskæftiger os med her, det er journalistik” – ud fra ”klare journalistiske kriterier”. Hvilke kriterier disse er, mangler vi dog stadig at få oplyst.
Og hvordan en ‘undersøgelse’ med sølle 523 deltagere kan være foretaget ud fra ”klare journalistiske kriterier”, mangler vi også svar på

Men hvorfor overhelehovedet bringe alle disse undersøgelser, som DR jo langt fra er eneste nyhedsmedie, der excellerer i? Ja, det er et godt spørgsmål.
En søgning på en række nyhedsmedieres hjemmesider, på: ”undersøgelse viser”, giver:

  • DR: 3.390 hits
  • JyllandsPosten: 500 hits
  • Politiken: 2.440 hits
  • Information: 10.753 hits
  • BT ca. 1.100 hits

Og selv om flere af de pågældende hits muligvis refererer til samme artikler samt til andre emner end dagens blog, er resultatet endog meget sigende.

Desværre skyldes disse undersøgelser ofte økonomiske og ikke journalistiske betragtninger. De såkaldte undersøgelser er nemlig billige at producere. Og det er også derfor, nyhedsmedierne igangsætter disse.
Samtidig er disse mange såkaldte undersøgelser oftest lig med ‘gratis’ indhold til mediemaskinen. Især interesseorganisationer og pr-bureauer bruger nemlig flittigt betegnelsen undersøgelser, hvis man lige vil have sit budskab mangfoldiggjort i nyhedsmedierne.

Det kan man bl.a. læse i en artikel i Information. Her fremhæver journalisten Neel Gjertsen, hvordan forskning viser, at som man spørger, får man svar. Et eksempel gælder spørgsmålet om, hvor meget den adspurgte interesserer sig for politik. Ofte er svaret, at man da bestemt interesserer sig meget herfor. Men hvis man stiller en række specifikke spørgsmål, som der ikke kan svares på, ja så interesserer man sig lige pludselig ikke specielt for politik.

Undersøgelser viser…er derfor ofte en måde at producere sig frem til bestemte svar, der skal ‘påvise’ et bestemt (og afstemt) budskab. For meningsmålinger er ”rigtig gode eksempler på, hvorfor interesseorganisationer gennemfører den her type målinger. De kan med spørgsmålene trække folk i en bestemt retning, og man kan sørme også få journalister til at skrive lige præcist det budskab, man gerne vil have ud”, fortæller Rune Slothuus, fra Institut for Statskundskab på Århus Universitet til førnævnte artikel i Information.

En søgning på analysebureauer viser ifølge samme artikel, at analysebureauerne Megafon alene i Information i de sidste 12 måneder optræder hele 2.538 gange, mens det samme gør sig gældende for Epinion 2.626 samt 1.119 gange for Greens Analyseinstitut. Hertil skal så lægges de mange gange, Danmarks Statistik og Gallup citeres. Begge to helt store ‘spillere’ på banen.

Det er et demokratisk problematisk, når journalistik på den måde i virkeligheden ofte er propaganda for i forvejen af/bestemte holdninger, der skal ‘bevises’ gennem div. ‘undersøgelser’.
Ikke mindst den pro-liberalistiske interesseorganisation Cepos, der ifølge egen hjemmeside aktiv arbejder for at ”omlægge og begrænse direkte og indirekte støtte fra det offentlige til befolkningen”, ikke mindst reduktion i overførselsindkomster, ”fri konkurrence og frie markeder” samt ”arbejder for lavere skat og mindre stat”.

Men selv om Cepos afviser, at de er en interesseorganisation, men at de bedriver forskning, som direktør Martin Ågerup hævder i et læserbrev Information, er det lidt for ofte ‘undersøgelser’ sponsoreret af netop Cepos, der hævder, at danskerne ønsker at betale meget mindre i skat. Sjovt nok viser mange andre undersøgelser det stik modsatte.

Ifølge mediesociologen Ida Willig, er Cepos, ligesom andre interessegrupper, ”meningsmaskiner, der lever af at påvirke offentligheden med en bestemt ideologi. De er ikke uvildige kilder, de er ikke eksperter, ikke frit-tænkende debattører, og de laver ikke videnskab. Når CEPOS deltager i debatten om nedslidte folkeskoler, er de hverken beslutningstagere, partskilder eller uvildige kilder, men et neo-liberalt reklamebureau, der bruger en aktuel historie som anledning til at påvirke den offentlige debat med deres synspunkter”.

Da interesseorganisationer, som bl.a. Cepos, netop er et ”reklamebureau” for bestemte interesser og holdninger, er det også for dem særlig vigtigt at blive citeret i pressen. Det hjælper nemlig, når man næste gang skal ud og finde økonomisk støtte til ens projekt. På den måde er der et sammenfald i interesser: de forskellige interesseorganisationer får deres budskab ud, mens pressen får ‘gratis’ indhold.

Undersøgelser viser… journalistik skyldes bl.a., at de fleste nyhedsmedier (på den ene eller anden måde) er økonomisk pressede.
Så når div. interesseorganisationer leverer endnu en ‘undersøgelse’, er det mere end fristende blot at bringe denne. Det er jo ‘gratis’ indhold til dagens (tv, radio og papir)avis. En avis der skal jo fyldes ud…hver evig eneste dag.

Nyhedsmediernes egne ‘undersøgelser’ derimod handler især om journalistisk eksklusivitet.
Førnævnte mediesociolog Ida Willig kalder dette for eksklusivitetskriteriet. I hendes anbefalelsesværdige bog ”Bag nyhederne”, påviser hun, er der især er en enkelt interesse, der gennemsyrer dansk nyhedslogik: ”jagten på det eksklusive”. Især for de elektroniske meder, der henter et flertal af deres historier fra den trykte presse, er det selv at kreere en nyhedshistorie, vitterlig eksklusivt. Og eksklusivitet er et og alt for journalister og redaktører.

Det eksklusive, altså de solo-historier som et nyhedsmedie selv frembringer, er i den journalistiske selvforståelse, det absolut bedste. Eksklusivitetskriteriet er nemlig ”en intern journalistisk værdi og jagten på solohistorier er et internt spil”. For i journalisters selvforståelse, er det afslørende (en undersøgelse viser…) den bedste form for journalistik. Det er netop det, rigtig mange journalister brænder for at producere…det afslørende. Ligesom Bob Woodward og Carl Bernstein de to journalister, der afslørede den Watergate skandale, der endte med at fælde den amerikanske præsident Nixon. Dét er håbefulde journalisters (og redaktørers) helt vilde og våde drøm.

Virkeligheden ude på redaktionerne er dog langt fra så glamourøst. Her er det mest hårdt arbejde, hvor der hele tiden(!) skal fyldes på, inden endnu en deadline nærmer sig.

Også derfor er det så fristende for nyhedsmedierne at bruge en undersøgelse viser-journalistik. Det er billigt, enten fordi andre (interesseorganisationer) ‘gratis’ leverer indholdet. Eller fordi man relativt billigt kan købe et såkaldt analyseinstitut til at producere indhold. Og når man, som i før nævnte eksempel med DR, kun ringer til ca. 500 personer, er det aldeles billig journalistik. Endog journalistik der kan presses rigtig mange nyheder ud af. Som eksemplet med DR viser, kan man hermed for en tid være dagsordensættende – og få dusinvis af historier ud af en sådan ‘undersøgelse’.

Heldigvis er der forskel på undersøgelser. Nogle af dem er faktisk seriøse og statistiske valide. Ja, det gælder oven i købet også nogle af dem, der kommer fra interesseorganisationerne. Det viser bl.a. en undersøgelse fra Ugebrevet A4.
A4 er ifølge deres hjemmeside blandt ”Danmarks mest dagsordensættende medier”. Men de er også ejet af LO, hvis interesse de selvfølgelig repræsenterer. Også selv om man på hjemmesiden fremhæver, at A4 ”bliver redigeret, skrevet og prioriteret ud fra journalistiske kriterier og ikke politiske”!

Ovenstående understreger blot, at der er god brug for et Center for Demokrati & Journalistik, der kan sikre en kritisk journalistik. Så kan vi nemlig også diskutere, hvordan vi løbende (selv)kritisk forholder os til vores egen rolle som journalister og formidlere, når vi er med til at sætte dagsorden i dette vores fælles demokrati.

Med et Center for Demokrati og Journalistik bliver det muligt at arbejde for krav for, hvad der kan kvalificeres som ”en undersøgelse”. Disse krav vil bl.a. være statistisk validitet, dvs. at man reelt har kontaktet samt fået svar fra en repræsentativ del af befolkningen. At der ikke stilles ledende spørgsmål, der har til hensigt at ‘fremtvinge’ bestemte typer af svar. At undersøgelseskriterierne lægges åbent frem, så man, ligesom i forskning, har gennemsigtighed og adgang til at kontrollere tallene.

Jeg arbejder på at skaffe penge til Center for Demokrati og Journalistik.
Dette sker i regi af Polykromfonden, der er etableret bl.a. med det formål at sætte demokratiprojekter i gang…f.eks. i form af kritisk journalistik.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Mere nej tak…til krigEN mod terror Eksempel på kritisk journalistik

1 kommentar Add your own

  • 1. Rune  |  31. august 2009 kl. 7:07 pm

    1100-1300 respondenter kan med en statistisk usikkerhed på plus/minus 2% fortælle hvad 5.500.000 millioner danskere vil stemme, men 500 respondenter ud af en population på 250.000 er helt ugyldig?

    Har Center for Demokrati og Journalistik mere forstand på journalistik skrevet på et neo-marxistisk grundlag end på konfidensintervaller?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

august 2009
M T O T F L S
« jul   sep »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: