Eksempel på kritisk journalistik

7. september 2009 at 12:02 am Skriv en kommentar

Det er desværre sjældent, at jeg bliver rigtig positivt overrasket, når jeg lytter til DR’s P1. Og det på trods af, at jeg hver dag lytter til denne landets absolut mindst ringe radiokanal.
Desværre præger det omsiggribende krav om flest mulige (i dette tilfælde) lyttere også P1. Et eksempel herpå er P1 Formiddag – med Poul Friis, hvor mange ringer ind, for at diskutere på kryds og tværs…om alt og oftest intet.

Programmet er desværre et ‘godt’ eksempel på den problematik, professor Anker Brink Lund har rejst, hvor debatter, forstået som statsborgeres diskussion af principielle sager med henblik på bevidstgørelse eller afprøvning af argumenters gyldighed, kun undtagelsesvist eksisterer. Denne type programmer ender ofte i pseudodebat, der satser på debat som præsentationen af forenklede spidsfornemmelser, for derigennem at demonstrere DR’s public service og handlekraft (Lund).

Denne udvikling bør dog ikke undre! For da DR’s nuværende generaldirektør Kenneth Plummer tråde til, udtalte han bl.a., at P1 var i ”politisk ubalance”, samt ”anti-amerikansk” og ”for kritisk over for de politiske partier, der ligger til højre for midten”. Og med den holdning, der bl.a. knytter en til myten om de ræve røde lejesvende i DR, er nedtoningen af kritisk journalistik på P1 vel egentlig meget forståeligt – om end trist.

Heldigvis findes der stadig lommer med reel kritisk journalistik på P1. Dette gælder ikke mindst flagskibet Orientering, der næsten er gået fri af markedslogikkens omklamrende mantra om meget mere og flere… Et andet eksempel er Apropos, der tilbage i april dækkede unges alkoholforbrug.

Her forklarede Jakob Demant, Sociolog og ph.d., Center for Rusmiddelforskning, at alkohol i dag er en så integreret del af ungdomskulturen, at det nærmest er blevet ekskluderende for de unge ikke at drikke. Men han fortalte også, at unge ikke drikker mere end deres forældre, der blot, altså forældrene, oplever deres alkoholindtag som mere moderat end de unges. I udsendelsen stilles desuden det meget relevante spørgsmål, hvorfor teenagere dog ikke skal drikke, når nu de kan se, at det gør mor, far, bedsteforældre og alle andre i samme omfang gør det?

Programmet på Apropos kan høre her…samt skal hermed anbefales.

Ovenstående understreger blot, at der er god brug for et Center for Demokrati & Journalistik, der kan sikre en kritisk journalistik. Så kan vi nemlig også diskutere, hvordan vi løbende (selv)kritisk forholder os til vores egen rolle som journalister og formidlere, når vi er med til at sætte dagsorden i dette vores fælles demokrati.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Kilde:
Anker Brink Lund Mediedebat som politisk mantra – fra Nielsen, Henrik Kaare & Horn, Finn (2006): Kritik som deltagelse, (Forlaget Klim).

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

En undersøgelse viser… Regeringen bryder loven

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

september 2009
M T O T F L S
« aug   feb »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: