Archive for april, 2010

Kongelig røgelse og propaganda

Hvad skal vi egentlig med et kongehus? Dette egentlig ganske banale spørgsmål, der, som så meget andet kritisk, ligger lige for…for kritisk journalist, kan ikke desto mindre få mange helt op i det røde felt. Men spørgsmålet er selvfølgelig relevant og nødvendigt at stille. For hvad skal et demokrati egentlig med et kongehus?

For tiden kører propagandamaskinen for kongehuset så igen på fuld skrue, idet dronningen er fyldt 70 år, hvilket jo i sig selv er en præstation. Propagandaen kan bl.a. ses i DRs såkaldte dokumentarprogram Kongehuset Indefra. Her afsløres mucho spændende ting og sager, som f.eks. at Margrethe ikke er i besiddelse af en mobiltelefon, endsige er på internettet. Men kritiske spørgsmål…dem er der ingen af!

Men selv om Margrethe og Frederik jo virker som sympatiske mennesker, ændrer det altså ikke ved, at det som minimum er en diskussion værd, hvilken relevans en anakronistisk institution som et kongehus har i et moderne demokrati. Alene hele ideen med, at nogen er født til særlige privilegier, strider jo mod et grundlæggende demokratisk princip om, at alle (i princippet) er lige. Men altså ikke kongefamilien, der netop fødes med særlige privilegier, hvilket f.eks. også betyder, at disse ikke kan straffes, da de står over loven.

Dette og mere til fik Kim Bach i Information til rejse kritik af den danske presses generelle manglende kritiske dækning af kongehuset. Han skrev bl.a., at ”TV 2 og DR [bruger] millioner på at producere den ene propagandaudsendelse efter den anden, hvor kongehuset og dets medlemmer hyldes på det mest tåkrummende. Dertil kommer naturligvis de hyppige indlæg i den almindelige nyhedsdækning…”. (mere…)

Reklamer

16. april 2010 at 3:29 pm 2 kommentarer

Positive aspekter ved negativ tænkning

Eksempler på kritisk journalistik kommer fra de mest uventede kanter. F.eks. fra en kommentator af Rune Lykkebjerg, der undrer sig over også pressens evige trang til alt for ofte at påpege det negative.

For mange er det der kritisk lig med at kritisere og være imod. Men kritisk handler netop ikke om at være imod. Kritisk journalistik er derimod en position hvorfra man kan undersøge, afdække, udfordre, analysere og perspektivere. Et eksempel herpå er definitionsmagt – altså en hævdvunden ret til at definere, hvordan verden skal udlægges, f.eks. hvorvidt denne er flad, som bl.a. den katolske kirke i århundrede, viste det sig, fejlagtigt hævdede.

Filosoffen Herbert Macuse kalder dette for realitetsmagt – altså en indiskutabel ret til at udlægge verdens indretning og om, hvad der er op eller ned. Denne ret til at gennemtrumfe ens perspektiv på virkeligheden fremføres f.eks. ret så ofte af tidens medie-ypperstepræster – de allestedsnærværende politiske kommentatorer og meningsmagere, de såkaldte pondits.

Oftest underlagt realitetsmagten er fællesskabets samlede økonomiske og sociale indretning. Realitetsmagten gælder ikke mindst det allestedsnærværende krav om et ‘frit marked’. En anden klassiker er ”den nødvendige økonomiske politik” samt selvfølgelig ”globaliseringen”. Men selv om dette blot er begreber, der siger noget(!) om den fælles indretning, står disse alligevel alt for ofte uimodsagt hen, som var der tale om indiskutable sandheder. (mere…)

8. april 2010 at 1:04 am Skriv en kommentar


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

april 2010
M T O T F L S
« mar   maj »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot