Kongelig røgelse og propaganda

16. april 2010 at 3:29 pm 2 kommentarer

Hvad skal vi egentlig med et kongehus? Dette egentlig ganske banale spørgsmål, der, som så meget andet kritisk, ligger lige for…for kritisk journalist, kan ikke desto mindre få mange helt op i det røde felt. Men spørgsmålet er selvfølgelig relevant og nødvendigt at stille. For hvad skal et demokrati egentlig med et kongehus?

For tiden kører propagandamaskinen for kongehuset så igen på fuld skrue, idet dronningen er fyldt 70 år, hvilket jo i sig selv er en præstation. Propagandaen kan bl.a. ses i DRs såkaldte dokumentarprogram Kongehuset Indefra. Her afsløres mucho spændende ting og sager, som f.eks. at Margrethe ikke er i besiddelse af en mobiltelefon, endsige er på internettet. Men kritiske spørgsmål…dem er der ingen af!

Men selv om Margrethe og Frederik jo virker som sympatiske mennesker, ændrer det altså ikke ved, at det som minimum er en diskussion værd, hvilken relevans en anakronistisk institution som et kongehus har i et moderne demokrati. Alene hele ideen med, at nogen er født til særlige privilegier, strider jo mod et grundlæggende demokratisk princip om, at alle (i princippet) er lige. Men altså ikke kongefamilien, der netop fødes med særlige privilegier, hvilket f.eks. også betyder, at disse ikke kan straffes, da de står over loven.

Dette og mere til fik Kim Bach i Information til rejse kritik af den danske presses generelle manglende kritiske dækning af kongehuset. Han skrev bl.a., at ”TV 2 og DR [bruger] millioner på at producere den ene propagandaudsendelse efter den anden, hvor kongehuset og dets medlemmer hyldes på det mest tåkrummende. Dertil kommer naturligvis de hyppige indlæg i den almindelige nyhedsdækning…”.

Journalisten Trine Villemann har i en kommentar i Journalisten allerede spurgt til, ”hvorfor det er en historie, når Bendtsen eller Løkke har svært ved at skelne mellem ‘privat’ og offentligt’, mens dronningen og hendes mand kan pumpe danske skattekroner i deres helt private franske vinslot?

Konklusionen er, at vi i Danmark har en tam og alt for forsigtig presse, når det kommer til kongehuset. Ok. indrømmet, til tider giver bl.a. Ekstra Bladet den gas, f.eks. når de hænger prins Henrik ud for at være en tudeprins.
Men bortset fra disse oftest usmagelige udhængninger af en offentlig person, der, grundet hans jobbeskrivelse, ikke rigtig kan forsvare sig, ja så kniber det gevaldigt med en kritisk presse…også når det kommer til kongehuset.

Spansk presse derimod tør godt være kritisk i deres dækning af det spanske kongehus. Her har pressen, ifølge Trine Villemann, kritisk dækket ”Juan Carlos’ forretningsforbindelser og den indflydelse, de udøver ved hoffet”. Også i Sverige har man dækket ”kong Carl Gustafs økonomiske op- og nedture på aktiemarkedet”. Men som Trine Villemann ganske rigtigt bemærker har størstedelen af pressen herhjemme mestendels ”travlt med at være ærbødige”.

I Sverige har kunstnere desuden fundet ud af at sige fra overfor kongehuset. Her er et større kunstprojekt, der skulle opføres i forbindelse med Victorias bryllup , blevet sløjfet pga. manglende kunstnerisk tilslutning. I følge Information blev ”30 førende svenske poeter i forbindelse med brylluppet bedt om at skrive et kærlighedsdigt, som skulle indspilles af berømte skuespillere. Men da kun 11 poeter takkede ja til opgaven har initiativtageren, Mårten Castenfors fra galleriet Liljevalchs Konsthall, måttet sande, at projektet ikke bliver gennemført”.

Herhjemme har kunstnere ikke helt samme kritiske tilgang til det blå blod. Her har bl.a. Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Kathrine Ærtebjerg, Kasper Bonnén, Tal R, Erik A. Frandsen og Jesper Christiansen udsmykket Frederik VIII’s palæ med, ser det for øvrigt ud til, ganske spændende ny dansk kunst. F.eks. har Eske Kath udsmykket et af lofterne med et maleri, der i flg. DRkredser om naturkatastrofen som et grundlæggende livsvilkår”. Og Kathrine Ærtebjergs maleri skulle, igen i flg. DR, tage ”afsæt i tegneseriens og eventyrets univers”.

Men kunst er jo ikke kritisk journalistik. Så selv om der er en hel del (herunder kritiske) røster i feltet, hvilket alt sammen er rigtig godt, er det bare ikke godt nok. For netop debat og udveksling af holdninger og synspunkter samt argumentation herfor, er hele det levende demokratis hjørnesten. Uden debat – intet demokrati!

Debat er der heldigvis, lige fra de allerede nævnte synspunkter til kommentator og redaktør Rune Lykkebergs standpunkt om, at ”den stadige strid om Kongehuset opføres som teater for demokrati mod kongevælde. Igen er det vanskeligt at se, hvordan og hvornår det danske kongehus står i vejen for demokratisk praksis i Danmark. Endnu gang fremstår kampen som nostalgisk længsel efter de gamle fronter”.
Og selv om jeg ikke er det mindste enig i dette generaliserende synspunkt, er det en del af en relevant debat, hvilket bl.a. er, hvad kritisk journalistik har til formål at rejse…

Problemet er den danske presses alt for ukritiske dækning af kongehuset. Hvilket jo tydeligt ses ved de tilbagevendende royale fødselsdage, bryllupper, begravelser og barnedåber, hvor den samlede presse går massivt i selvsving. Hvilket sker helt uden den mindste kritiske distance til sit materiale…eller stof, som dét jo konkret hedder i den journalistiske jargon.

Som Kim Bach i Information rammende påpeger, ses den ukritiske distance f.eks. meget tydeligt hos producenten bag en såkaldt dokumentar af Kongehuset Indefra, Anders Agger. Til BT fortæller Agger, at han ”er ikke venner med dem, men jeg skal med til næste havefest hos Kronprinsparret, og jeg vil blive ret skuffet, hvis jeg ikke sidder ved siden af Dronningen”. Og som Bach syrligt kommenterer, er Agger her ”muligvis tættere på sandheden om den danske elites forhold til Kongehuset, end han må forventes at komme i resten af seriens seks afsnit”.

Så mere kritisk journalistik, tak!

Hvilket er det, et Center for Demokrati & Journalistik netop skal forsøge at sikre. I skrivende stund søges de nødvendige økonomiske midler hertil. Og måske der er nogen derude, der har for mange penge? Er det tilfældet, så kontakt venligst Polykromfonden, der koordinerer arbejdet med at etablere før nævnte Center for Demokrati & Journalistik.

Hvor er for øvrigt Cepos, når det drejer sig om Kongehuset? Her er der jo ellers tale om en stor familie på overførselsindkomst, hvilket da ligger langt fra Cepos allestedsnærværende krav om at ”omlægge og begrænse direkte og indirekte støtte fra det offentlige til befolkningen”. Men måske Cepos bare har for travlt med at producere bestillingsundersøgelser fra den amerikanske kul- og olieindustri? For så er der vel næppe tid til at beskæftige sig med demokratisk relevans…

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Positive aspekter ved negativ tænkning Den der krig…

2 kommentarer Add your own

  • 1. Kenneth skipper Kjærby  |  3. november 2011 kl. 12:58 am

    Debat indlæg.
    Af Kenneth Skipper Kjærby.

    Hey Nalle! Her har du lidt respons på dit indlæg ”Kongelig røgelse og propaganda”

    Du stiller spørgsmålet ”Hvad skal demokrati egentlig med et kongehus?”
    En af grundene til at jeg synes at vi skal have et kongehus her i Danmark, er simpelthen fordi at det dansk. Jeg ved godt at medlemmerne af vores gode gamle kongehus ikke er danske, men vi har haft det i rigtig rigtig mange år, og det er ikke bare noget man fjerner. Nogen af de tidligere konger er grunden at Danmark er som det er i dag. Vi danskere, eller i hvert fald nogen af os, er stolte af at have et kongehus. Et kongehus som kan præsentere vor fædreland med stolthed. Kongehuset er også en del af vores kultur. Og det er det ældste kongehus i hele verden.

    Du skriver også at den danske presse ikke er kritisk nok over for det danske kongehus. Jeg giver dig gerne ret i at pressen ikke er særlig kritisk over for det danske kongehus, men hvorfor skulle de være det? Hvad gavner det os normale borgere? Hvad får vi ud af at pressen simpelthen bare sviner det danske kongehus til? Ærlig talt… Ingen ting!. Du skriver også at den spanske presse godt tør være kritiske over for deres kongehus. Jeg tror nu ikke, at det er fordi at det danske kongehus ikke tør, men fordi de ikke vil. Der er stor forskel på tør og vil. Du kan evt. Slå det op nettet hvis du vil have en ordentlig og velformuleret betydning på ordene. Også har jeg også et spørgsmål til dig Nalle.
    Hvorfor er det du gerne vil have mere kritisk journalistik? Hvad får du ud af det? Det kan godt være du elsker at se den danske presse jage kongehuset og kun fylde aviserne og bladene med negative ting omkring kongehuset.
    Som Kim Bach skriver ”Et af de få eksempler på kritik af kongefamilien i medierne og et par i øvrigt royale bøger har netop været deres magelighed kombineret med en forkærlighed for at supplere de 3-400 millioner kroner, de i alt koster staten, med klækkelige sponsorater fra erhvervslivet.”

    Ja kongehuset koster staten meget, men til gengæld tjener de også penge ind til Danmark. Lidt ligesom en selvstændig maler. Han bruger en masse penge på ting og sager til hans arbejde, men til gengæld får han penge tilbage for det arbejde han laver. Sådan virker det også lidt med kongehuset. De tager ud, repræsentere Danmark, også tjener de pengene tilbage igen og mere til. Så set på den økonomiske side er kongehuset godt. Jeg synes personligt ikke at det burde afskaffes, og der ville sikkert også komme en masse ballade pga. Det.
    I denne dokumentar ”Kongehuset Indefra” ser man jo ikke så meget omkring kongehuset. Dokumentaren skaber et billede af at de har travlt, hvilket de også har, men de slapper jo også af engang imellem. Rettere sagt, der bliver kun vist det som de vil have danskerne skal vide omkring hvordan det er at være i kongehuset.

    Med venlig hilsen Kenneth Skipper Kjærby – Søndermarkskolen – 9.A

    Svar
    • 2. Mary ann Olesen  |  21. september 2014 kl. 8:28 am

      Ja det er da meget fint med et kongehus, men der hvor jeg syntes kæden hopper lidt af, er at jeg syntes de får alt for mange penge for det arbejde de udføre. De får oven i købet lønforhøjelse i en tid hvor der bliver sparet til højre og venstre. Mary og Frederik har jo mellem 50-60000 til rådighed hver dag, og jeg tør slet ikke tænke på hvad droning Margrethe og prinsegemalen har, jeg syntes det er at gøre grin med den danske befolkning og jeg forstår simpelthen ikke at der ikke er nogen der syntes det er en hel del overdrevet. Nogle familier har ikke engang det om året at leve for, som de kongelige har til rådighed hver dag. Eller er det bare mig der er snæversynet ?

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

april 2010
M T O T F L S
« mar   maj »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: