Roskilde Festival og kritisk journalistik

29. juni 2010 at 5:39 pm Skriv en kommentar

Kan man overhovedet bruge kritisk journalistik til noget, hvis man skal dække Roskilde Festival? Svaret er, ja selvfølgelig kan man det. Eller selvfølgelig og selvfølgelig, for et blik på pressens dækningen af Roskilde Festival, viser jo, at denne ikke er synderlig kritisk. Her bliver det primært til sådan lidt brok over manglende musik osv.

Kritisk journalistik udlægges oftest som noget med at være imod… Men dette er helt forkert. Kritisk journalistik handler nemlig først og fremmest om at udfordre magten, idealer som bl.a. den af regeringen kanoniserede Hal Koch formulerede i tiden efter 2. verdenskrigs rædsler. Idealet er, at magthavere til enhver tid skal kunne legitimere deres magt, hvilket det bl.a. er en kritisk presses opgave at sikre.

Vinkling af og emnevalg er f.eks. blot en af mange måder, hvorpå man kan gøre brug af kritisk journalistik. Desværre er det langt fra normen, at Roskilde Festival dækkes kritisk. Og det på trods af, at denne kulturinstitution er ganske magtfuld. Men for det meste er dækningen reduceret til det rene mikrofonholderi.

Spørgsmål til Roskilde Festival begrænser sig derfor oftest til, hvorfor denne eller hine kunster kommer, eller ikke kommer på årets festival. I nogle få tilfælde ruller pressen sig dog ud, f.eks. ved forbud mod at medbringe drikkevarer fra en del af festivalen (campingpladsen) til en anden del af festivalen (selve festivalpladsen). Men ellers er et kritisk perspektiv stort set fraværende. Og det på trods af, at denne på blot 10 dage formodes at omsætte for mere end 500 millioner kr., har betydelig indflydelse på dansk kulturpolitik, samt producerer en lang række medarbejdere til store dele af kulturindustrien.

Som eksempel på kritisk Roskilde Festival journalistik har jeg derfor produceret to udsendelser på hver en time. Her dokumenterer jeg, at det faktisk er muligt at producere kritisk journalistik, også når det gælder Roskilde Festival. Selv om det altså vitterligt kræver sit at komme igennem med de kritiske spørgsmål.

Udsendelserne handler bl.a. om, hvorvidt festivalen vitterlig er så humanistisk og miljømæssig sindet, som man ellers kraftig brander sig som værende. Festivalen har f.eks., via sit sponsorat med Tuborg, et udvidet samarbejde med Coca-Cola. Hermed samarbejder Roskilde Festival med en virksomhed, der har ry for netop alt andet end miljørigtig virksomhed. Bl.a. er Coca-Cola beskyldt for i 2007 nærmest at tømme grundvands-beholdningen samt forurene dette i et stort område i Kerala – i Indien.

Også humanitært kniber det for Coca-Cola. F.eks. blev koncernen i 2004, af ILO anklaget for at forhindre, at medarbejdere i virksomheder, der er leverandører til Coca-Cola, måtte melde sig ind en fagforening. Og det til trods for, at det er en forudsætning for at opnå en levedygtig løn, netop at være medlem af en fagforening (jf. bl.a. pkt. 495 i det pågældende dokument/link).

Disse kedelige emner nægtede Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde i udsendelserne dog helt at forholde sig til. For som hun gentagende gange sagde, så har man blot et samarbejde med Tuborg. Derfor ville hun ikke diskutere de før nævnte anklager, heller ikke selv om Coca-Colas produkter er en del af Tuborgs sortiment, og dermed er det eneste cola-produkt, man officielt kan købe på hele festivalen.

Hvordan alt dette hænger sammen med Roskilde Festivals ihærdige branding af sig selv som en virksomhed med særligt humanitært og miljømæssigt fokus, må derfor stå hen i det uvisse. Af Roskilde Festivals værdigrundlag fremgår jo ellers, at ”Roskilde Festival afspejler og udfordrer med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde, det samfund og den verden, som omgiver festivalen”. Så er spørgsmålet lige, hvordan samarbejdet med Coca-Cola udfordrer og afspejler ”det samfund og den verden, som omgiver festivalen”?

Festivalen har oprustet kommunikativt, hvilket bl.a. ansættelsen af Christina Bilde tydeligvis er et eksempel på. For hun er selvfølgelig ansat for at sikre, at festivalen tager sig bedst muligt ud i pressen, samt, som hun siger i den første af de her to udsendelser, gøre op med ”den meget græsrods-inspirerede ledelse”, der ellers har præget festivalen.

Med professionaliseringen af kommunikationen adskiller festivalen sig ikke fra alle de andre virksomheder, der omsætter betydelige summer på markedet. Nu er Roskilde Festivals omsætning jo en hemmelighed, men den formodes at være på i hvert fald en ½ milliard kr. Og det er jo også en slags penge, taget i betragtning af at hovedindtægtskilden kommer fra blot 8½ døgns festivitas på en græsmark just uden for Roskilde by. Forskellen på denne og andre virksomheder er så lige den, at Roskilde Festival jo har til formål at generere midler “til humanitære og kulturelle formål“.

Journalistisk er det en betydelig udfordring at få stillet alle de nødvendige kritiske spørgsmål til en virksomhed, der selvfølgelig helst vil fremstå i det bedste lys, dvs. i overensstemmelse med virksomhedens værdier. Her er Christina Bilde en seriøs udfordring for enhver kritisk journalistik, dygtig som hun er til at fremstille sagen så fordelagtig for festivalen som muligt. Og altså ved at sikre at kedelige sager tales ihjel – jf. mine kritiske spørgsmål om bl.a. Coca-Cola…

Roskilde Festival er ikke vandt til kritisk journalistik og reelle kritiske spørgsmål. Men det er der jo ikke noget at sige til, når de kritiske spørgsmål som nævnt oftest begrænser sig til noget med musikken eller til et drikkevareforbud.

I bagklogskabens klare lys kunne det i de to radioudsendelser også have været relevant at høre til, hvorfor man f.eks. har indgået et samarbejde med H&M om en Reboot Camp. For hvordan hænger festivalens humanistiske idealer sammen med, at H&M nægter at udvise samfundssind, altså nægter at betale skat i det Bangladesh, hvor virksomheden får produceret en betydelig del af sit tøj?

Kommercialiseringen af Roskilde Festival er desuden et emne, det er relevant at vende tilbage til i en kommende kritisk dækning. F.eks. kan Tuborgs grønne pool, Sony i forbindelse med Skate og Pecha Kucha CPH & Dansk Arkitektur Center nævnes som eksempler på en stigende kommercialisering og som eksempler på sponsorater. Eller samarbejdsaftaler som festivalen konsekvent kalder det, hvilket også lyder meget bedre…

Spørgsmålet er, om festivalen er godt på vej til at blive en markedsplads for de virksomheder og kulturinstitutioner, der kan betale for adgang til unge, som det ellers må være svært at nå? Mistanken om en festival der prissætter den særlige forbrugerskare, der kan samles denne ene uge om året, ligger i hvert fald lige for. Er publikum på vej til blive reduceret til en vare? Det er et relevant spørgsmål, som ledelsen bør stilles…samt svare på.

Udvikler Roskilde Festival sig dermed til en pengemaskine, hvis formål primært er omsætning og sikring af det overskud, der aflønner en ledelse, der til forskel fra de ca. 22.000 frivillige, rent faktisk får løn for deres arbejde? Well, disse spørgsmål er blot nogle eksempler på, hvordan kritisk journalistik kan benyttes, når man f.eks. dækker en Roskilde Festival.

For således kan kritisk journalistik benyttes, også når det gælder denne magt- og betydningsfulde kulturinstitution. Om muligt vil jeg senere vende tilbage til disse (og gerne endnu flere) kritiske spørgsmål, herunder dem der ikke blev plads til i de to optaktsudsendelser om Roskilde Festival…på Den2Radio.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Mediers konstruktioner af køn Vold mod og import af giftefærdige kvinder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2010
M T O T F L S
« maj   jul »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: