Vold mod og import af giftefærdige kvinder

9. juli 2010 at 1:19 pm Skriv en kommentar

Kvinder, der er kommet til Danmark for at gifte sig med en dansker, risikerer at blive fastholdt i voldelige parforhold. For ved en skilsmisse bliver de nemlig smidt ud af landet. Kvinderne er dermed stavnsbundet til den mand, de er gift med. Også selv om han slår dem…

I flg. de udlændingeregler der blev vedtaget i foråret 2010, er det nu ikke længere ‘kun’ syv år, kvinderne er bundet til den voldelige mand, men sandsynligvis for altid. For med skærpelsen af reglerne, bliver det i realiteten umuligt for denne gruppe af kvinder at leve op til de strengere krav om beskæftigelse, sprog og uddannelse. De kan dermed ikke blive danske statsborgere og derfor ikke nyde den retssikkerhed, som ellers burde følge med det at være borger i Danmark.

Om denne vold mod ‘importerede’ kvinder mm. kan man der læses meget mere om på Kvindfos webmagasin Forum.

Her fremgår, at det ofte er meget vanskeligt for kvinden at dokumentere, hvis hun udsættes for vold fra ægtemanden. I artiklen foreslår Claus Juul, jurist i Amnesty International, derfor, at praksis omkring vidner (i disse voldsager) bliver tydeligere, så f.eks. på børnehavepædagoger, socialrådgivere og naboer også kan fungere som vidner i sagerne. På den måde vil den voldsramte kvindes vidneudsagn, ikke komme til at stå alene.

Problemet er også, at den vold, som disse kvinder udsættes for, hverken nationalt eller internationalt nyder samme anerkendelse, som de former for overgreb mænd udsættes for, oplyser Claus Juul. Volden mod kvinderne har en privat karakter, den begås ofte af én, som kvinden kender i forvejen. Men selvfølgelig skal “voldsramte kvinder have hjælp ligesom alle mulige andre, der bliver udsat for overgreb. Men volden mod kvinder foregår oftest inden for hjemmets fire vægge. Og den form for vold kan systemet ikke genkende”, siger Claus Juul til Forum.

Det er ikke blot de familiesammenførte kvinder, man i Danmark ikke vil hjælpe på grund af mistillid til deres intentioner, fortæller Claus Juul. Tvangshandlede kvinder står desværre i også denne kedelige situation. Hvis en af dem f.eks. bliver fanget af politiet, bliver de udvist inden for 30 dage, medmindre de samarbejder med politiet og de danske myndigheder om hjemsendelse. Gør de det, får de i stedet for 100 dage til at forlade landet.

Hjemsendelse af tvangshandlede kvinder sker ellers på trods af, at “vi ved om de kvinder, der bliver handlet, at det er højst sandsynligt, at de bliver sendt tilbage til nye overgreb, og at de sandsynligvis bliver sendt af sted igen lynhurtigt til et andet vestligt land, hvor overgrebene fortsætter. De her kvinder er ofre for organiseret kriminalitet, men det er ikke asylbegrundende”, siger altså Claus Juul.

Du kan læse meget om vold mod ‘importerede’ kvinder i Forum, hvor du også kan læse om konsum feminisme, fodbold og den store mandlige (sports)cyklus samt om den amerikanske sanger Lady Gagas hyldest til homoerotik.

Er du interesseret i at følge med i denne blog, tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Roskilde Festival og kritisk journalistik Danskernes Akademi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juli 2010
M T O T F L S
« jun   aug »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: