Forargelsesjournalistik

19. september 2010 at 5:39 pm 5 kommentarer

En klassisk forargelseshistorie i Jyllandsposten om mennesker i fleksjob, der tjener helt op til 700.000 kr. om året, har fået en række politikere helt op i de røde felt samt til at diskutere, hvorvidt der skal skæres i de ellers i forvejen så svært opnåelige fleksjobordninger. Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) “rejser det spørgsmålet, om det er de rette, vi bruger fleksjobpengene på“.

Jeg har regnet lidt på tallene. Hvis det er rigtigt, at 64.000 personer årligt modtager 11 milliarder kr., betyder det, at hver person i snit modtager 171.875 kr. Det svarer til 14.322 kr. (og 92 øre) om måneden pr. person, dvs. lidt mindre end man modtager i dagpenge. For det beløb får man en person, som aktivt bidrager til fællesskabet gennem arbejde, hvorfor det jo egentlig er en ganske billig løsning.

Alternativt skal disse 64.000 mennesker forblive inaktive og modtage penge fra fælleskassen i form af pension eller sygedagpenge…og det uden at bidrage. Og så er 11 milliarder kr. vel pludselig ikke nogen helt tosset ide. Med den udregning kan man samtidig hurtig regne sig frem til, at det ikke kan være særlig mange, der modtager de 700.000 kr. i årligt tilskud. Til sidst i artiklen fremgår det da også, at det blot drejer sig om ca. 2.500 mennesker.

Ifølge Beskæftigelsesministeriethar fleksjob vist sig at være en succes, der skaber grobund for et rummeligt arbejdsmarked”. Om beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), er enig, fremgår dog ikke. Men af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside fremgår det altså, at Fleksjob er en ”historisk mulighed for at få alle i arbejde”, er ”kernen i velfærdsreformerne” samt ”bidrager til at sikre velfærd og velstand langt ind i fremtiden”. Her kan man også læse, at ”fleksjobordningen overordnet set har haft succes med at skabe mere rummelighed på arbejds-markedet”.

Det bliver nu spændende at se, om dette stadig gælder for regeringen og dens flertal, eller om der nu, hvor skattelettelserne i den dyre ende skal finansieres, ikke mere er råd til det rummelige arbejdsmarked. Her har regeringen i hvert fald en tro, lydig og oftest ukritisk stemme hos Jyllandsposten, der gerne stiller spalteplads til rådighed for en politiske elite (VK & DF), der har styret landet de sidste ni år.

Hos LO er man ikke i tvivl. Her mener man bl.a., at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) lægger ”tusindvis af uskyldige folk i fleksjob for had, når hun kritiserer, at nogle borgere på fleksjob har en høj indkomst. Det er urimeligt, da det er politikerne, der har lavet reglerne”. Men det afviser beskæftigelsesministeren og formanden for Kommunernes Landsforening arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, Erik Nielsen, der mener, at “nogle fleksjobbere får for store tilskud, og der er for mange, der kan komme ind under ordningen. Derfor bør den laves om, så den målrettes dem, der ellers risikerer at ende på førtidspension“.

Forhenværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen luftede da også sin skepsis overfor Fleksjobordningen i 2005, hvor han udtalte, at ”noget tyder også på, at der er nogle i fleksjob, som kunne arbejde på ordinære vilkår. Det er ikke meningen med ordningen, og det gør det endnu sværere for de personer som ordningen var tiltænkt – personer med varig nedsat arbejdsevne – at få et fleksjob”.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg sagde ellers tilbage i september 2009, til Nyhedsmagasinet Lighedstegn, at ”tiden er ikke til at skabe usikkerhed på det danske arbejdsmarked, især på grund af den store ledighed”.

Men i en mail til Dagbladet Arbejderen d. 2/9-2010 sagde beskæftigelsesminister Inger Støjberg, at ”det er vigtigt, at vi får set fleksjobordningen efter i sømmene. Vi skal være sikre på, at den er tilstrækkelig målrettet, og at det kun er de personer, der virkelig har behov, der kommer ind i ordningen”. Hvordan dette adskiller sig fra dagens virkelighed, fremgår dog ikke…hverken af artiklen i Arbejderen eller af beskæftigelsesminister Inger Støjbergs svar.

Landbruget på støtten
Når det er vigtigt at stramme reglerne på fleksjobområdet, herunder adgangen til at blive godkendt til et fleksjob, hvorfor skal dette så ikke ske, når det ganske danske landbrug er på støtten? Jeg mener, hvorfor skal der så ikke strammes her?

I 2010 modtager dansk landbrug fra EU 207 euro pr. dansker i støtte. Dette svarer til 931.500.000 euro eller knapt 7 milliarder kr. Hermed modtager hver landmand i Danmark langt mere end dem på fleksjob, der som nævnt i snit modtager 171.875 kr. pr. person. F.eks. modtog Danske Slagterier ca. 1.2 millioner kr., mens Danpo modtog hele 2 millioner kr. i støtte. Og det var altså blot støttekronerne for 2010!

Samtidig udgør de 7 milliarder kr., som danske landmand i år modtager, blot de støttepenge, der kommer direkte fra fra EU. Hertil kommer så alle de andre direkte og indirekte støttemidler til landbruget. For med en Venstre ledet regering har de sidste 9 år været meget gode for landbruget…i form af støttemidler i hvert fald.

Prins Joachim modtog for øvrigt 1,9 millioner kr. i landbrugsstøtte i 2009 …og det oven i hans apanage! Det indlysende spørgsmål er jo så, hvorfor en person, der er på fast finanslovssikret overførselsindkomst formodentlig resten af livet, også skal have landbrugsstøtte? Hvorfor er dét ikke forargeligt, når det f.eks. er så afgørende for beskæftigelsesministren, at sikre ”fleksjobordningen (…) er tilstrækkelig målrettet, og at det kun er de personer, der virkelig har behov, der kommer ind i ordningen”?
Hvorfor skal præcist det samme ikke gælde for landbruget…og de kongelige?

Bedre afkast i social forebyggelse end obligationer
Forargelsen overfor fleksjobberne er i det hele taget meget mystisk. Ikke mindst med landbrugsstøtten in mente. Endnu mere besynderligt bliver det, når nu f.eks. Mandag Morgen kan konstatere, at ”social forebyggelse giver bedre afkast end obligationer”. Danmark kan faktisk spare adskillige milliarder af kroner ved at styrke forebyggelse på det sociale område, så udsatte netop ikke ender på samfundets sidelinje.

En ny cost-benefit-analyse foretaget af CBS og Mødrehjælpen viser ifølge Mandag Morgen, at hjælp til udsatte unge mødre kan give helt op til seks gange så stort økonomisk afkast som statsobligationer. Og det er altså uden at medregne den menneskelige gevinst. Analysen, der er den første af sin art, åbner for et enormt socio-økonomisk potentiale. Ifølge den kan politikere nu ved selvsyn se, at selv en dyr million-investering i social forebyggelse giver afkast på få år. Analysen kommer på et tidspunkt, hvor borgmestre landet over skal finde besparelser for milliarder og kæmper desperat for at finde nye løsninger.

Forargelsen over fleksjobberne har fået økonomen Henrik Herløv Lund til at gøre sig en række tanker omkring netop fleksjob…på hans blog på Facebook.
Her skriver han bl.a., at regeringen i efteråret 2010 vil fremlægge en række forslag til reformer af overførelsesordningerne for personer med nedsat arbejdsevne, dvs. førtidspension og fleksjob. Forslagene kendes ikke konkret, men Lund forventer, at regeringens forslag i høj grad vil læne sig op ad Arbejdsmarkedskommissionens overvejelser, dvs. nedskæringer i fleksjobordningerne. Sker det, bliver det altså på trods af beskæftigelsesminister Inger Støjbjergs forsikringer i 2009 om, at ”tiden er ikke til at skabe usikkerhed på det danske arbejdsmarked, især på grund af den store ledighed”.

Ifølge Herløv Lund er regeringens mål at reducere tilgangen til de ordninger, som man i lighed med arbejdsgiverorganisationer, en række andre borgerlige partier og nyliberalistiske økonomer kritiserer for at være steget for meget. Altså en voldsom stramning. Kritikken af fleksjobordningerne falder ifølge Lund i 3 hovedgrupper:.

  1. Tilstrømningen til navnlig fleksjob under et har været for stor, hvilket iflg. kritikerne har resulteret i en benyttelse af ordningerne udover det rimelige og tilsigtede.
  2. Navnlig fleksjobordningen anklages for at være for attraktiv, ja nogle mener, at der er tale om misbrug. Desuden anklages kommunerne for mangelfuld dokumentation og ditto kontrol i forbindelse med tildeling af ydelserne.
  3. Ordningerne er for dyre, samt anklages for at belaste de offentlige budgetter og samfundsøkonomien for meget.

Men ifølge Herløv Lund er kritikken skudt ved siden af, hvorved begrundelserne for de voldsomme stramninger heller ikke holder. F.eks. vedrørende kritikken om for stor tildeling af førtidspensions- og fleksjobordningerne er det en kendsgerning, at antallet af personer i ordningerne under et er steget fra omkring 250.000 personer i 2000 til omkring 300.000 i 2008, dvs. med omkring 50.000 personer. Men her skal det tages med i betragtning, at tilgangen til fleksjob delvist modsvares af faldende tilgang til revalidering, fordi det for kommunerne er billigere at benytte fleksjob.

Samtidig retter fleksjobordningen sig netop mod personer, der ikke er dækket af førtidspensionsordningen, dvs. mennesker hvor arbejdsevnerne ikke er så stærkt nedsat, at det berettiger til førtidspension, men dog nok er så nedsat, at de ikke kan klare normal beskæftigelse. Arbejdsgivernes kritik af fleksjobordningen for at have udviklet sig til en utilsigtet udvidelse af førtidspension skyder således helt forbi og handler ifølge Herløv Lund om, at man synes velfærden er blevet for stor og dyr – altså en ideologisk kritik.

Lund skriver også, at formålet med forringelserne af forsørgelsesgrundlaget for førtidspension og fleksjob ifølge Arbejdsmarkedskommissionen og regeringen er at skabe øget beskæftigelse. Men under høj og vedvarende arbejdsløshed skaber det ikke mere beskæftigelse, hvis man gennem forringet forsørgelsesgrundlag bl.a. søger at presse mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Dette vil derimod føre til mere arbejdsløshed og ringere sociale vilkår. Dermed vil disse forslag selvsagt heller ikke forbedre de offentlige finanser.
Så hvad er meningen?

Uanset om man nu er for eller imod begrænsninger i tildeling af fleksjob, er det jo påfaldende, hvordan noget regnes for at være helt normalt (landbrugsstøtte), mens andet regnes for unormalt eller ikke ønskeligt. I den sidste ende er det selvfølgelig en politisk vurdering, om man er for eller imod henholdsvis det ene eller det andet. Men det må da være journalister og pressens opgave at sikre en kritisk debat heraf. Og dét er netop ideen med kritisk journalistik!

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Karaktermordsjournalistik De røde lejesvende

5 kommentarer Add your own

  • 1. Michael Bjørnbalk Martensen  |  20. september 2010 kl. 9:05 pm

    Det værste er næsten, at styrelsen har lavet en historie, der fyrer godt op under finansministeriets harme – så Jyllands Posten har stoffet fra flere steder. Det underlige er, at Jyllands Posten ikke reflekterer over den meget underlige fresmtilling.

    Svar
  • 2. Søren Carlsen  |  14. april 2011 kl. 5:44 pm

    Fleksjobordningen er grundlæggende ganske udmærket. Det er positivt, at tilbyde mulighed for at forblive på arbejdsmarkedet for dem der kan. Det skal vi gøre endnu mere for.

    Problemet er et andet. Problemet er, at netop dem på fleksjob tilbydes så attraktive vilkår, at det skriger til himmelen i forhold til andre i lignende situationer. Det ville da være ønskværdigt, at vi kunne tilbyde alle der har brug for hjælp fra de offentlige kasser, tilsvarende gode vilkår. Men hvis der er nogen der orker at regne ud, hvor dyrt det ville blive, så tror jeg godt vi kunne lukke det danske samfund.

    Et hurtigt eksempel kunne være to af vores danske soldater, der vender hjem fra fronten. Begge desværre med varige mén. Den ene 100% uarbejdsdygtig. Den anden kan holde til eks. 18 timers arbejde ugentligt.

    Ham den mest uheldige vil nok få en førtidspension der bidrager til familiens budget med ca. 14.000,- kr. pr. måned.
    Ham der fortsat kan arbejde i 18 timer, bliver tilbudt fleksjob med 2/3 af lønnen betalt af det offentlige. Han finder et job til 36.000,- kr. pr. måned. De 12.000,- får han fra arbejdsgiveren og de resterende 24.000,- kr. får han fra de offentlige kasser.

    Hvor er det rimeligheden er i, at han få 10.000,- kr. mere pr. måned (120.000,- kr. om året) MERE end ham der skal leve alene af førtidspension. Og det er altså UD OVER der 12.000,- kr. han får fra virksomheden!
    Det er det der er helt forrykt ved ordningen.

    Vi skal altså stadig have en masse fleksjobbere. De skal motiveres til at arbejde så meget som de nu engang kan, og de skal have den løn de nu engang kan opnå. De skal også have suppleret fra det offentlige, men IKKE med højere satser, end alle andre i en tilsvarende situation.
    Hvad i alverden skulle argumentet for det være. Måske de endda skulle have fratrukket lidt i det offentlige tilskud baseret på den indtægt de har. Det gør man vist for så mange andre i tilsvarende situation.

    Laver man denne ændring, vil der fortsat være rimelighed/lighed til, og endda råd til at ordningen fortsætter og udvides.

    I ovenstående eksempel får en efterlønner ca. 87,- kr. i timen. Giver man fleksjobberen det samme, ville han få ca. 8.000,- kr. pr. måned i tilskud fra det offentlige. Dermed ville der altså blive sparet ca 2/3 af omkostningerne til fleksjob-ordningen.

    Resultat:
    1) Fleksjobberen ville stadig være motiveret for sin indsats på arbejdsmarkedet og få mere end ham på førtidspension.
    2) Staten ville spare 2/3 af de 11 mia. kr. årligt, svarende til over 7 mia. kr. årligt!
    3) Fleksjobbere ville ikke blive forfordelt i forhold til andre i tilsvarende situation.

    Hvad er argumentet for, at der skal være den nuværende kæmpe forskelsbehandling og ikke lige vilkår for de personer i disse uheldige situationer?

    Er de 7 mia. kr. der kan spares, ikke bedre eller mere rimeligt anvendt andetsteds? Det kunne være skoler, hospitaler, ældrepleje etc.?

    Svar
    • 3. Nalle Kirkvåg  |  15. april 2011 kl. 10:35 am

      At andre får for lidt, er jo ikke i sig selv et validt argument for, at der selvfølgelig må skæres i de ydelser, som ellers udgrænsede borger modtager…her Fleks.

      Men hele ideen med fleksjob-ordningen er jo, at sikre adgang til disse menneskers viden, erfaring, faglige evner mv., så de aktivt kan bidrage til fællesskabet, frem for at være på passiv forsørgelse. Samtidig er ideen netop, at dette skal ske, så dem, der foruden fleks ellers kan se frem til førtidspension, kan lave af den løn, de modtager, hvilket kræver et betydeligt tilskud fra det offentlige.

      Hvorfor henter vi ikke bare de mange besparelser hos landbruget i stedet for? Dansk landbrug modtog i 2010 hele ca. 7 milliarder kr. plus alle de andre tilskud, der tilflyder netop dette erhverv, så hvorfor ikke fjerne deres årlige (direkte EU)tilskud og på den måde, spare en masse penge? Hvordan kan det være, at mens der konstant er krav om, at de svageste grupper, igen skal betale for krisen, ja så skal et helt erhverv vedblive med at være på støtten?

      Well, her nærmer vi os nok den virkelige grund til, at det er de udgrænsede, der skal betale for krisen…frem for f.eks. landbruget eller rederierne, der jo også er på støtten. Dette drejer sig ikke om, hvad der er rimeligt, men om hvem der har magt. Og magt har de udgrænsede tydeligvis ikke…altså dem på fleks, førtidspension og andre af den slags overførselsindkomster. Mens f.eks. landbrug og rederier jo netop er magtfulde, hvorfor der sjovt nok og selvfølgeligt ikke skal røres ved deres overførselsindkomster…

      Svar
      • 4. Søren Carlsen  |  15. april 2011 kl. 11:04 am

        Jeg vil helst ikke ind i en snak om tilskud til landbrug osv. Det er meget muligt, at de burde fjernes, men det kræver en indsigt som jeg ikke har. Det er ikke sådan lige til at regne ud, om det er at skyde sig selv i foden, eller en god idé. Det er jo meget muligt, at pengene kommer igen i form af eksport, arbejdspladser (også til fleksjobbere) m.m. Men som sagt har jeg ikke den fornødne indsigt. Jeg ved blot, at vi skal passe særdeles godt på vores virksomheder. Det er dem der er grundlaget for hele vores velfærd.

        Mit indlæg går mere på det helt urimelige i, at vi i den grad forskelsbehandler dem, der er på en eller anden form for offentlig ydelse/forsørgelse. Jeg kunne såmænd unde alle nogle flere midler, men det er en anden snak.

        Det interessant lige præcis i denne diskussion er, at fleksjobbere får mangfoldigt meget mere, end alle andre grupper. Og det er naturligvis ikke OK.
        Fleksjobbere skal naturligvis have en ydelse, som kan sammenlignes med tilsvarende grupper.

        I mit seneste indlæg lavede jeg en lidt hurtig kalkulation der viste, at man kunne spare ca. 7 mia. kr. ved at give fleksjobbere ydelser der svarer til tilsvarende grupper. Dermed ville fleksjobbere stadig være bedre stillet end eks. efterlønnere. De 7 mia. kr. kunne så bruges til hvad som helst. Et forslag kunne da være, at løfte niveauet for alle på overførselsindkomster. Blot er der ingen rimelighed i, at fleksjobbere er i en helt anden liga end eks. førtidspensionister. De får ganske enkelt en uanstændig særbehandling, som vi ikke kan være bekendt overfor dem, der måske er endnu værre stillet.
        Så hellere spare de 7 mia. kr. og fordele dem ud på alle i tilsvarende situationer. Så ville alle blive behandlet mere lige og alle ville få mere. Den nuværende ordning er ganske enkelt helt uanstændig.

  • 5. Michael Bjørnbak Martensen  |  15. april 2011 kl. 2:50 pm

    Hvis de vil spare på ordningen…
    Helt oplagt er det at se på statens ordning, som vi alle betaler til. Det er sådan, at fleksjobbere i staten får bedre lønninger FORDI staten har en ordning, hvor den enkelte afdeling alene skal betale 50% af egenbetalingen selv.
    Her må man med rette spørge: hvorfor skal staten med deres ansatte har langt bedre kår end det private?
    Var det måske en idé at spare her?

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

september 2010
M T O T F L S
« aug   okt »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: