Det der liberal noget…

11. oktober 2010 at 12:10 am 4 kommentarer

Det er beskæmmende, hvor mange journalister, der ikke kender forskel på liberal og liberalist! Tag nu bare DR2 og nyhedsflagskibet Deadline, hvor ansvarshavende redaktør på netavisen 180Grader, Ole Birk Olesen for nyligt blev kaldt en “liberal” journalist. Men retteligt er Birk Olesen liberalistisk, hvilket langt fra nødvendigvis er det samme som liberal. Og på sammen måde som journalisterne på Arbejderen, er Olesen for øvrigt heller ikke ligefrem prototypen på en objektiv journalist, redaktør for den liberalistiske netavis 180grader som han er…

Alt for ofte sammenblandes liberal og liberalist ukritisk. Det kan man altså ved selvsyn konstatere mange steder, også hos DR, hvor f.eks. tænketanken Cepos oftest omtales som ‘”den liberale tænketank”. Man kan desuden læse, hvordan socialminister Benedikte Kiær i årevis var med i Cepos ledelse sammen med “en række fremtrædende liberale ledere og erhvervsfolk”.

Faktisk synes DR at have ret svært ved at skelne mellem begreberne: liberal og liberalist. Endnu et eksempel herpå er med Jens Kloppenborg, nu tidligere vært på P1 Debat, der præsenterede Christopher Arzrouni som “liberal kommentator”. Jens Klobbenborg var for øvrigt i 90’erne medlem af Århus Byråd for Venstre. Så det er jo nok ikke lige ham, der er en af de der røde lejesvende, som vi igen-igen hører så meget om…

Men Arzrouni er jo først og fremmest en liberalistisk kommentator. Ikke at der er noget i vejen med dét, det må han/man selvfølgelig meget gerne være. Faktisk er dét jo en menneskeret – på linje med at være konservativ, socialist eller for den sags skyld kristen, jøde, muslim, buddhist…eller bare ligeglad.

Men der er altså forskel på liberal og liberalist. Så måske en præcisering er på sin plads… Liberal betyder såmænd ‘blot’ frisind. Det vil sige, at man bl.a. abonnerer på ideen om retten til at have forskellige meninger – samt på retten til at ytre egne meninger ganske frit.

At være liberalist betyder derimod, at man er tilhænger af en betydelig begrænset statsmagt, samt er svoren tilhænger af det såkaldte frie marked. For liberalister har ideerne om det “fri marked” samt begrænsninger i den statslige, fælles indflydelse bl.a. ført til idealet om den såkaldte natvægter-stat, hvor statens eneste opgaver er at sikre de ydre grænser samt lov og orden indenfor statens grænser – herunder ikke mindst opretholdelsen af privat ejendomsret. Sjovt nok er netop den private ejendomsret noget, liberalister er meget enige om, skal være aldeles reguleret af staten.

Holdningen om en så lille stat som muligt går under betegnelsen minimalstaten. Dette ideal bygger ikke mindst på Milton Friedman og dennes politiske ideologi om, at enhver statslig indblanding i markedets såkaldte frie spil, er en form for socialisme. Også for Friedman var eneste reelt acceptable statslige indblanding i markedet, sikringen af den suveræne private ejendomsret (via politi) samt landets ydre grænser (via militær). Alt anden form for indblanding var i flg. Friedman ganske unødvendigt. For i den Friedmanske ideologi er markedet nemlig selvregulerende, som om der var tale om en naturlov. Men alt dette har jo intet at gøre med at være liberal.

Nå, tænker en og anden, er det ikke bare komplet ligegyldigt, om journalister ikke skelner mellem liberal eller liberalist, sådan som det var tilfældet for Kloppenborg og P1 Debat eller på Deadline (samt i masser af andre nyhedsmedier)?

Men nej, selvfølgelig er det ikke ligegyldigt, om vi kalder en spade for en skovl – eller omvendt. Og det er heller ikke ligegyldigt, når journalister m.fl. blander disse to begreber sammen.
F.eks. kan man fint være liberal, uden at være liberalist. Man kan bl.a. sagtens være liberal og socialist. Eller muslim og liberal. Det eneste dét kræver, er, at man altså abonnerer på ideen om ret til at have forskellige meninger samt retten til at ytre ens meninger rimelig frit – altså med respektfuld hensyntagen til gældende lovgivning.
Men man kan f.eks. ikke være socialist og liberalist. Disse to ideologier går jo ikke ligefrem godt i spænd.

Nå ja, strengt taget kan man jo også være liberalist uden at være liberal. Men det er en helt anden historie…

Pointen med kritisk journalistiks insisteren på sproglig nøjagtighed, handler om, at nyhedsbrugeren, som borger i et demokratisk samfund, skal have mulighed for at blive klogere. Men dét forudsætter, at man kan regne med, at det journalister siger, er i overensstemmelse med den faktiske virkelighed. Også når der er tale om en ikke ubetydeligt detalje som forskellen på liberal henholdsvis liberalist.

I mit blog-indlæg om krav til sproget fastslår jeg netop, hvorfor det er så vigtigt, at journalister (og andre medierede formidlere) har styr på, om det de siger, nu også er rigtigt. Eller sagt på anden vis: sproglig præcision. Dét må være et krav, der kan og bør efterleves – i hvert fald af seriøse journalistiske formidlere.

Det er desuden ret ofte i forbindelse med den liberalistiske tænketank, Cepos, at disse sproglige misforståelser opstår. Hvilket Cepos gerne bidrager til, når de f.eks. tilbyder “En liberal tolkning af Harry Potter”, eller når de diskuterer forskelle og ligheder konservative og liberale i mellem. Ceopos hævder da også selv, at man blot arbejder “med at fremme borgerlig-liberale værdier i Danmark“.

For øvrigt er Klobbenborg et godt bevis på, at det er en skrøne, at DR skulle være så fandens ræverød, som det af visse debattører jo ellers gang på gang (ganske udokumenteret) hævdes at være tilfældet.

I førnævnte P1 Debat debatterede to borgerlige debattører, om vi bør stemme for eller imod såkaldt ligestilling mellem kønnene i kongehuset – i forbindelse med valget til EU Parlamentet i 2009. Og det er vel ikke ligefrem noget rødt tema. Men måske det er ham Morten Løkkegaard fra DR, der er en af de røde lejesvende?

Heldigvis kan nogle medier godt kende forskel, hvilket fremgår af en interessant historie i Information om redaktøren for det liberalistiske webmagasin 180 Grader, Ole Birk Olesen. Her kan man læse, at Birk Olesen hylder liberalistiske diktaturer som bl.a. Dubai og Singapore, som han altså foretrækker frem for planøkonomiens fortrædeligheder. For dér har de “en erhvervsudvikling, der er meget mere gunstig end i Danmark. Meget højere vækst“, som den altså for Liberal Alliance nyslåede folketingskandidat fortæller til Information.

Godt nok er homoseksualitet forbudt ved lov i Singapore, mens bøsser i Dubai straffes med døden. Men de kritisable forhold er så ikke afgørende for Birk Olesen, der først og fremmest argumenterer for, at kombinationen af en stærk mand og fri markedsøkonomi lige kan udrette mirakler for et lands økonomiske vækst. Og i den sammenhæng er det der med liberale rettigheder åbenbart ikke så vigtigt…

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

De røde lejesvende Det der tørklæde…

4 kommentarer Add your own

  • 1. Mark Thalmay  |  24. oktober 2010 kl. 9:24 pm

    Hej Nalle K.
    Glimrende ’irettesættelse’ af dine journalistkolleger, :-).

    Men noget, det også er vigtigt at forstå, når man som journalist og/eller ’meningsmager’ bevæger sig ind på nutidens ’politisk-ideologiske’ emner, er også at forstå, at ’en stat’ ikke bare er ’en stat’.
    Således er der grundlæggende og principiel forskel på om de sociale fællesskaber formidles og administreres ved hjælp af hierarkisk-autoritære procedurer, således som det f.eks. sker indenfor erhvervslivet og militæret og i diktatoriske stater eller om denne formidling og administration sker via demokratiske former.
    Altså om det sker som enten ’top-down’- eller ’bottom-up’- beslutningsprocesser.

    Desværre er det ikke muligt at udtrykke denne skelnen rent terminologisk med hensyn til begrebet ’stat’ på samme måde, som man kan skelne mellem begreberne ’liberal’ og ’liberalistisk’.

    Historisk opstod disse sidstnævnte begrebers moderne betydning jo umiddelbart før og ellers i sammenhæng med de moderne politisk-nationale demokratiseringsprocesser, hvorfor ’statens’ begreb som sådant kom til at stå i modsætning til ’liberalisme’.

    I dag synes den ’liberalistisk-ideologiske’ mere eller mindre udtalte identifikation af ’marked’ og ’frihed’ som modsætning til ’staten’ at være på tilbagetog i forhold til modsætningen mellem monetærøkonomiske institutioner og organisationer (selskaber) og så ’demokrati’.
    Bl.a. p.g.a. at nationalstaterne i de økonomiske globaliserings-processer er ved at nedbrydes, mens mulige transnationale politiske institutioner endnu kun er svagt udviklede.

    Med venlig hilsen

    Svar
  • 2. Nalle Kirkvåg  |  25. oktober 2010 kl. 10:55 am

    @ Mark Thalmay
    Spændende tanker, du der gør dig! Noget kunne for øvrigt tyde på, at staten i et neoliberalistisk perspektiv ikke mere er et onde, fordi denne i højere grad omfordeler til fordel for erhvervsliv (landbrug, rederier, olie-industri mv.). Dette har bl.a. Naomi Klein også været inde på i hendes såvel spændende, gennemresearchede men også noget problematiske bog om The Shock Doktrine, hvor hun dokumenterer, hvordan f.eks. Bush administrationen benyttede militærudgifter som en måde at omfordele til fordel for private aktører (bl.a. firmaer der skulle overtage en række tidligere kerneydelser på vegne af militæret (staten), f.eks. sikkerhed, logistik, catering mv.).

    For øvrigt er min helt grundlæggende pointe på denne blog, at der ikke findes én rigtig holdning, hvorfor man i pluralismens navn må acceptere, at andre mener noget andet end en selv. Samtidig må det være et krav, ikke mindst ved medierede holdninger, at man som minimum argumenterer herfor, samt at pressen insisterer på dokumentation for fremsatte synspunkter. Dette må ikke mindst gælde i forhold til magtfulde kilder…som politikere, erhvervsledere, fagforeningsformænd (m/k) mv.

    Svar
  • 3. Jan Larsen  |  26. oktober 2010 kl. 9:25 am

    Når det er svært at skelne for journalister, så skyldes det jo nok, at der i almindelighed ikke skelnes mellem liberal og liberalist. Dvs journalisterne reproducerer bare den almindelige sproglige forvirring – og er dermed også med til at fastholde den.

    Sjovt nok ser man i hverdagssproget ikke en tilsvarende sammenblanding mellem social og socialist, selv om sammenhængen mellem hhv liberal/liberalist og social/socialist er nogenlunde ens: Liberalister har traditionelt lagt vægt på liberale værdier i betydningen ‘personlig frihed’, mens socialister har vægtet det sociale i betydningen ‘fællesskab og solidaritet’. Når man ser på de demokratiske grundsten – frihed, lighed og broderskab – så har liberalisterne da også betonet friheden (det liberale), mens socialisterne har betonet ligheden (det sociale).

    Men det kunne da være interessant, hvis ordene kunne adskilles lidt mere, da liberalister – som du skriver – ikke nødvendigvis er liberale. Eller socialister for den sags skyld ikke nødvendigvis er synderligt sociale.

    Svar
  • 4. wolf  |  10. marts 2011 kl. 11:03 am

    Må jeg tillade mig et lille pip udenfor emnet: Når nu du efterlyser korrekt brug af ordene, vil jeg gerne bede dig rette “prototype” til “stereotype”.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

oktober 2010
M T O T F L S
« sep   nov »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: