Archive for november, 2010

Det der tørklæde…

Hvorfor er det der tørklædet så undertrykkende, når det sidder dér på hovedet af en række kvindelige muslimer? At det er undertrykkende er der tydeligvis mange, der mener. F.eks. så sammenligner flere politikere fra Dansk Folkeparti netop denne beklædningsgenstand med det nazistiske hagekors. Og Søren Krarup mener, at ”tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes”. Hvor Krarup lige ved det fra, har han dog aldrig fået delagtiggjort resten af verden i…

Foto: Kristina Ask

Men kan man så være punker og muslim? Well, dét kan vel næppe lade sig gøre, hvis tørklædet uden for enhver diskussion er undertrykkende, eller hovedklædet er et symbol, der gør kvinder til andenrangs-mennesker. For om noget repræsenterer punk vel oprør og antiautoritære holdninger. Og kan det så gå hånd i hånd med det nok så udskældte tørklæde?

Tesnim Sayar, der netop er muslim og punker, ser ingen konflikt mellem tørklæde og det at høre punkmusik. Hun har oven i købet designet sit helt eget tørklæde med hanekam af sort plastik, der lige kan lynes af og på. 21 årige Sayar, der studerer på Kolding Designskole, afprøver, som de fleste unge i den alder, jo bare grænserne for sin påklædning, identitet samt andre personlige udtryk…i dette tilfælde i mødet mellem punk og traditionelle krav om at være iført et tørklæde.

Sayars vil jo blot være tjekket og selvstændig; som de fleste unge dér i starten af 20’erne søger hun efter en meningsfuld identitet. ”Mit budskab er samtidig, at man skal lade være med at tro, at muslimske piger sidder derhjemme og er kedelige”, som hun siger til Information.

Sayar arbejder med et projekt om, hvordan man kan redesigne såkaldt normalt modetøj til også at gælde for muslimske kvinder, f.eks. en beklædning der både er oprørsk og opsigtsvækkende; men som ifølge hende også kan accepteres inden for Koranens påståede krav om tildækkelse. Til DRs Klubværelset fortæller hun, at hun ønsker at udtrykke anderledeshed og oprør igennem sit tøj, der blandt andet tæller føromtalte hijab hanekam.
For, som hun siger: ”hanekammen symboliserer mig selv og provokation. Den viser mine budskaber; at jeg er træt af folks fordomme om, hvordan en muslimsk pige skal være. Derfor er jeg punker”.

Tesnim er for øvrigt med i den muslimske punk bevægelse Taqwacore, der er et verdensomspændende fænomen. Bevægelsen begyndte i fiktionens verden, da Michael Muhammad Knight i 2003 skrev samt udgav romanen The Taqwacores – om et muslimsk punkerkollektiv i Buffalo. Blandt beboerne er der (i flg. Information) muslimske bøsser, en burkaklædt punkerpige, der deler blowjobs ud, sufier med hanekam, indonesiske skatere og en flok skæve muslimske skinheads, der bruger pizzabakker som bedetæpper. Deres stue, hvor der er slået hul i væggen i retning mod Mekka, rummer både fester samt bøn, der annonceres af en elektrisk guitar. Beboernes tilværelse består af lige dele sex, stoffer og religion, mens de dyrker en islamisk punksubkultur, der hedder Taqwacore – afledt af ordene hardcore og det arabiske ord for det at være gudfrygtig: taqwa.

Et lignende koncept for accept, der ligger noget ud over ellers gængse rammer for forståelse, findes i (det betydeligt mindre omfattende) miljø omkring akcept.dk. Her forsøges at skabe en positiv (forståelses)ramme omkring det at være både kristen og bøsse.
På hjemmesiden fremgår bl.a., at ”AKCEPT er kristen sjælesorg for homoseksuelle mennesker og deres familie”, fordi man ”tror på, at homoseksuel kærlighed også er en del af Guds skaberværk”. Og det må jo siges at være en ganske fornuftig tilgang til den kristne tro, der jo ellers ikke altid er lige forstående overfor homoseksualitet!

Men tilbage til tørklædet: hvorfor er det egentlig så pokkers farligt, sådan som det af nogle så massivt fremstilles som? Ja, det er der selvfølgelig en række grunde til. F.eks. påpeger medieforsker Rikke Andreassen, at det bl.a. skyldes, at mens man i Storbritannien forsøger at integrere de indvandrede ind i en multikulturel stat, hvor man anerkender forskellige ‘nationaliteter’, ja så domineres den danske intention af, at indvandrede pinedød skal integreres som (hvide middelklasse)danskere, dvs. som værende én ‘nationalitet’. (mere…)

Reklamer

2. november 2010 at 6:13 pm 4 kommentarer


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

november 2010
M T O T F L S
« okt   jan »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot