Avisen + De røde Lejesvende + Vinn & Skæv

15. januar 2011 at 10:05 pm 1 kommentar

Desværre tillader en (løs)ansættelse som ekstern lektor ikke den luksus at holde avis. Hvilket er super trist. For jeg elsker at læse dagens avis, et ritual som jeg er opvokset med og bekommer mig meget vel! Men trods glæden ved at undervise bl.a. morgendagens elite ændre det ikke ved, at det er for dyrt for mig at holde avis. Så desværre må jeg undvære dagens mindst ringe, som Information også kaldes.

Heldigvis har en god ven råd, så han abonnerer, samt indsamler alle sine aviser til mig…som en slags genbrug. Dem får jeg så sådan ca. hver 3. måned. Men det er også ret interessant at læse avis på den måde, for pludselig bliver det altså meget tydeligt, hvor dag til dag fikseret journalistikken er.
Heldigvis er det også gode ting, der overskrider dag til dag aktualiteten. F.eks. faldt jeg over den klumme, som den polemiske bonderøv og forfatter Bent Vinn Nielsen fast skriver i Information.

Vinn og Skæv hedder klummen, der kan læses hver fredag. I skrivende stund er den klumme adskillige uger gammel…men altså stadig relevant. Grunden til at jeg faldt over den, var, at den simpelthen er super ironisk samt ikke mindst knyttede an til Jagten på de Røde Lejesvende, der blev sendt på DR2 i 2010.

Og sikke en fiasko udsendelsen om klapjagten på de røde var. Journalistik var der tale om noget makværk, idet man jo ikke forholdt sig kritisk til sin tese, men i stedet for var mikrofonholdere for en række aktører, der har dyrket en klapjagt på de røde i 30-40 år. Bent Jensen da ikke mindst, der, ud over at han er dømt for injurier imod journalisten Jørgen Dragsdahl, heller ikke magter at overholde sin tavshedspligt.

Men allerværst var, at man aldrig sagligt efterprøvede påstanden om, DR (i hvert fald) engang vrimlede med de der røde lejesvende. Som seere fik man blot at vide, at der var mange, der var røde. Men hvad betyder mange? Er dét ti, tyve, 500 eller er det 10.000? Hvor mange % ud af DRs samtlige medarbejdere gennem +40 år, var og er egentlig røde? Dét fik vi heller intet svar på. Så hvordan kan man hævde, at der er tale om et seriøst dokumentarisk program, når vi end ikke oplyses konkret om, hvad mange er? Og det står stadig hen i det uvisse. Ligeledes gør hvorfor det egentlig var så skrækkeligt med de påståede mange røde…

Men måske Vinn Nielsen i sin skæve klumme har svaret på, hvad problemet med de røde i virkeligheden var. Vinn skriver, at:
Det udtrykkes vel bedst af Frederiksenministeren, der ikke kan holde op med – absolut livskraftigt, det må man indrømme – at fnise af henrykkelse over, at den seriøse journalistik og den såkaldte finkultur er blevet tværet helt og aldeles ud af X Factor og andre folkelige og fornøjelige løjer. Man forstår, at det i virkeligheden var det, Kulturkampen gik ud på. At pille hjernen ud af offentlige ytringer og at reducere journalistik og kunst til små hobbyer, beslægtet med husflid, og til livsstil for perifere minoriteter – lidt i stil med transseksualitet

Her rammes lige på kornet i forhold til den udsendelse, der var så skarpt vinklet, at man kunne skære sig…bare af at kikke med på skærmen. Det må så være det der med at være kritisk, altså gøre det, som journalister hævder, de er sat i verden for, nemlig at være kritiske overfor magthaverne…også kaldet den 4. statsmagt. Ja, det er faktisk det, som den idealistiske journalist i Borgen, sætter sin stilling ind på at sikre. Noget der dog mestendels foregår i fiktionens verden! Men det må jo være det, der er rødt, altså journalister der sikrer hjernen i offentlige ytringer, som Vinn Nielsen skriver.

Det er en ofte brugt misforståelse, at det at være kritisk, også er lig med at være venstreorienteret. DRs børne- og ungdoms-tv er tit blevet nævnt i den forbindelse. Men ifølge Helle Strandgaard Jensen(1) var DRs børne-tv i 70′erne ikke egentlig venstreorienteret. I et interview til Information forklarer Strandgaard Jensen, at der godt nok var ”eksempler på, at man prøvede at opfordre børn til at stå fast på deres ret – fortælle dem, at de har rettigheder, og at deres meninger også tæller”. Hermed var udsendelserne nok ”antiautoritære og kritiske(…). Men spørgsmålet er, om man kan kalde det at være kritisk og selvreflekteret for venstreorienteret. Børneorienteret er i virkeligheden et bedre ord til at beskrive det”.

Faktisk er det tydeligt, at det at være kritisk, alt for ofte ukritisk udlægges som lig med at være venstreorienteret. Mystisk for øvrigt, for kan man så ikke være kritisk som højreorienteret? Men måske påstanden om kritisk = venstreorienteret mere er et middel til at kortslutte kritik, ved at flytte fokus over på modstandernes påståede ekstremistiske synspunkt?

Men en påstand bliver jo ikke rigtig af, at den gentages igen og igen. Det kommer f.eks. DR journalisten Lone Kühlmann ind på i en artikel i Information, hvor hun konstaterer, hvordan højrefløjen i dansk politik gang på gang hævder, ”at især DR befolkes af undergravende venstreorienterede elementer”.

Men faktisk vrimler det med borgerligt orienterede journalister i DR. Åbenbart er dét helt ok. Nævnes kan i flæng Uffe Ellemann, Per Stig Møller og ham der Morten Løkkegaard. Lone Kühlmann er ligefrem nået frem til ”den kætterske tanke, at TV-Avisen i en periode simpelthen var rugekasse for Venstre-talenter”. Og senest er Mette Bock, tidligere direktør for DR Programproduktion blevet opstillet for Liberal Alliance, der jo bestemt heller ikke er røde.

For øvrigt spurgte flere af mine studerende, hvordan det mon så lige ville påvirke karrieren for en ‘journalist’ som Jakob Rosenkrands? Men for ham synes den elendige journalistiske produktion, som Jagten på de Røde Lejesvende vitterlig var, ikke at have haft karriemæssige negative konsekvenser. For tiden huserer han på DRs P1, hvor jeg blot håber på, at han denne gang formår at dokumentere sine mange påstande.

Nå, men hvis du vil læse Bent Vinn Nielsens klumme Vinn og Skæv, kan du læse den her. Jeg kan roligt sige, at modstandere af den siddende regering temmelig sikkert vil synes, at klummen er ret så morsom. Altså ikke lår klaskende morsom, men mere tø-hø morsom, som Niels Hausgaard ville sige det. Tilhængere af det regerende politiske flertal vil dog muligvis næppe finde den helt så sjov. Men prøv dig frem…og se, hvad du selv synes!

Jeg har tidligere blogget om jagten på de røde, hvilket du kan læse meget mere om her, hvis du trykker på linket…

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

PS.
Når der (længere oppe i bloggen) står ‘journalist’…altså med citationstegn, er det fordi Rosenkrandts (i flg. dansk Wikipedia) er uddannet Cand.scient.pol. – også kaldet polit(olog). Og det er jo noget helt andet end journalist-uddannelsen

Kilder:
1. Helle Strandgaard Jensen: ”Tv til børn. En analyse af Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdelings programpolitik og produktioner 1968-1972” – se evt. her.

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Det der tørklæde… Vov sagde den vagthund

1 kommentar Add your own

  • 1. Den neoliebralistiske samfundsmodel? | Kritisk Journalistik  |  24. oktober 2013 kl. 3:20 pm

    […] DJØF for at være de rødes fortrop, sådan som DR fx ofte beskyldes for, fx i udsendelserne om De Røde Lejesvende. DJØF organiserer jo embedsmænd og kvinder over det ganske land – bl.a. i de magtfulde […]

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

januar 2011
M T O T F L S
« nov   feb »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: