Vov sagde den vagthund

4. februar 2011 at 6:30 pm 3 kommentarer

Vi kan godt lide at se os som vigtige. Vi vil gerne holde statsmagten i ørerne. Vi går rundt og bekræfter hinanden i, at hvis det ikke var for os, ville alle rende rundt og snyde og svindle. Vi elsker, når en skurk bliver fældet på tv med skjult kamera”. Sådan karakteriserer den cavlingprisvindende journalist, Jakob Priess i fagbladet Journalisten den ganske journaliststand. Og jeg må nok sige, at dét altså er ramt lige på kornet!

Problemet er blot, fortæller Priess, at han har meget svært ved at se, at der ligger stærke vagthunde-idealer bag den daglige journalistik. “Det er godt, at journalister engagerer sig i omverdenen, men faktum er, at de færreste journalister arbejder som vagthunde”. Hvilket jo også gør sig gældende for Priess selv, idet han i dag er redaktør på et pokermagasin…

Desværre er der, som det også fremgår af denne blog, langt imellem den form for undersøgende og kritisk journalistik, som de fleste journalister ellers bryster sig af, var en grund til, at man oprindeligt uddannede sig til journalist. Det kan du læse en del om i førnævnte Journalisten og en artikel herom: Vagthunden er vigtigst.

Det skorter ellers ikke på ambitionen om kritisk, afslørende journalistik. Det kan bl.a. læses i Morten Skovgaards ph.d. afhandling fra Syddansk Universitet. Han har i flg. Journalisten i ”en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 journalister“ spurgt til og undersøgt journalisters normer og værdier. I flg. Skovgaard så er det “rollen som vagthund [der] fylder meget i journalisternes selvforståelse på tværs af alle medier. Selv om det er lettere at praktisere på et nyhedsmedie end andre steder, har de fleste journalister den samme opfattelse af, hvordan de bør optræde”. F.eks. mener 57 % af de adspurgte, at det er ekstremt vigtigt at “undersøge påstande og udsagn, der kommer fra regeringen” – jf. skemaet herunder.

Men hvorfor er der så meget mikronfonholderi, når altså 57 % af de adspurgte mener, at det er ekstremt vigtigt at “undersøge påstande og udsagn, der kommer fra regeringen”? For det er jo gængs praksis, at mens der (især i de elektroniske medier) ofte spørges a la: er det ikke også rigtigt, at… – ja så svares der noget helt andet, når politiske, erhvervs- og andre magtkilder bliver interviewet. Men hvordan hænger dét så lige sammen? Er det måske de her 43 %, der ikke lige finder, at det er ekstremt vigtigt at “undersøge påstande og udsagn, der kommer fra regeringen”, der dominerer alle mainstream sendefladerne?

Ikke at viljen mangler. Det fremgår bl.a. af Søren Vestergaard Nielsen, der også er citeret i artiklen for at sige, at:
Jeg drømmer om en dag at lave mere vagthundejournalistik, hvor det ikke kun er regering og politikere, der er målskive, men ulige magtrelationer og manglende gennemsigtighed i det hele taget”. Vestergaard Nielsen tager dog afstand for den mere ukritiske vagthunde-journalistik, idet han oplyser, at “jeg bryder mig ikke om den type kampagnejournalistik, hvor journalisters brændende ønske om at fremstå som bidske vagthunde overskygger nuancer og lødighed”. Hvilket er ganske svært at være uenig i. For ligesom der må afkræves en kritisk journalistik, må journalister ligeledes forholde sig kritisk til egen praksis.

Men hvorfor produceres der så meget ringe, magt-ukritisk plus mikronfonholder journalistik i dette land? Well, dette er blot en af mange grunde til, der er brug for et Center for Demokrati & Journalistik! For dels må vi da have undersøgt, hvorfor det er sådan. Samt ikke mindst hvordan vi dog ændrer dansk journalistik i en mere kritisk retning.

I flg. Journalisten skyldes manglen herpå ikke mindst produktionsforhold. For selv om journalister “har gode muligheder for selv at vælge, hvad de vil beskæftige sig med”, kan de ikke lige selv bestemme, hvor meget tid de har til produktionen af den enkelte historie. Dette afgør nemlig chefen. “Og netop tid er ifølge undersøgelsen den største stressfaktor for de fleste journalister”.

Hvad påvirker dit arbejde?:

For freelancejournalister er muligheden for at producere kritisk journalistik ofte nærmest lig nul. “Som freelancer er det svært at sælge ideen om, at jeg vil bruge tre uger på at søge aktindsigt og grave mig ned i længere tid. Jeg tror, medierne gerne vil have afslørende journalistik, men det handler også om økonomi”. Det fortæller freelancer Thomas Brunstrøm, der “ligesom alle andre idealistiske unge” søgte ind på journalistuddannelsen for netop at lave vagthundejournalistik.

Mere kritisk journalistik er målet med denne blog. At der er brug for nye tilgange til at bedrive journalistik, forekommer mig veldokumenteret. Målet er derfor gennem et Center for Demokrati & Journalistik at konstruere en konkret ramme for, hvordan man kan etablere en kritisk journalistisk praksis. Og det har jeg faktisk udviklet et helt koncept for. Lige nu er det alene finansieringen, der mangler… Med et sådan center bliver det muligt at eksperimentere med kritisk journalistik. Nedenstående citater stammer alle fra konceptet for produktion af kritisk journalistik.
Reelt interesserede kan blot maile til mig (nallekirk@gmail.com), så mailer jeg gerne konceptet.

Ideen er bl.a. at etablere et forskningsforsøg…en slags praksisforskning, hvor man flytter laboratoriet ‘ud i virkeligheden’ for dér at afprøve, præcist hvordan der kan produceres en kritisk journalistik. Hermed kan de mange fikserede positioner, der præger den ukritiske mainstream journalistik, forhåbentlig udfordres i praksis.

For det er ”i det kritiserede, at det mulige, men endnu ikke virkeliggjorte ligger”. Kritisk-utopisk aktionsforskning, som projektet er inspireret af, bliver hermed en praksisteori for, hvordan man kan handle som aktiv borger. For bl.a. journalister, der jo også er borgere, kan i dette projekt nemlig påtage sig et konkret ansvar samt handle med henblik på fælles samfundsmæssig produktion og social fantasi…

Herved udvikles en hverdagspolitisk dagsorden for en demokratisering som en ”overvindelse af ufri og autoritære forvaltninger af de fælles anliggender, fred som forhindringen af og umuliggørelsen af krig” mv. Med før nævnte ‘laboratorium’ som praksis-ramme kan der altså gennem kritik og utopi udfoldes en række af ”mulige alternativer, såvel i den individuelle som i den offentlige tænkning”.

Hermed er der tale om noget så ’gammeldags’ som et solidarisk projekt, hvor de deltagende som udgangspunkt må tilslutte sig ideen om at være medproducenter af fælles samfundsmæssig produktion.
Dette ud fra idealet om forandringsinitiativer, hvor kritisk journalistik konkret har til henblik at skabe bevægel­sesfrihed i forhold til fikserede positioner og forandrende praksisser i den hver­dagspolitiske dagsorden med en dertil hørende relativering af realitetsmagten og menneskelig socialitet.

Og ja, dét lyder temmelig langhåret, det er jeg helt med på! Men spørg dig selv, er du tilfreds med nutidens form for journalistik, dvs. mener du, at denne er kritisk nok (bl.a. over for magten)? Men hvis du, ligesom mig, bare finder, at dansk journalistik simpelthen ikke er kritisk nok, ja så kan mit projekt varmt anbefales!

For at sikre reel kritisk journalistik, er det f.eks. nødven­digt at arbejde tematisk. Alt for meget journalistik er nemlig alene dag-til-dag orienteret, hvilket jo gør det mere end aldeles vanskeligt at producere reel kritisk journalistik!

Hermed finder et opgør sted med nyhedskriteriernes konstante jagt på nuheder. Alterna­tivet til denne evige jagt af nuheder er derfor en tematisk dækning. Således gøres op med en praksis, der dels definerer, at når et emne allerede har været dækket én gang, er dette ikke mere relevant (’old news’). Og dels gøres op med en praksis, hvor emner, der dækkes af andre medier (eksklusivitetskriteriet), ikke mere findes relevante.

Med konceptets tematiske dækning kan disse logikker for­håbentlig overskrides, således at det er emnets relevans, der er styrende for dækningen…og ikke, om det evt. tidligere har været bragt.

Du kan læse meget mere om hvorfor der er brug for et Center for Demokrati & Journalistik her.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Avisen + De røde Lejesvende + Vinn & Skæv Endelig kritisk journalistik?

3 kommentarer Add your own

  • 1. Ole T  |  18. februar 2011 kl. 10:33 pm

    Jeg ville ønske jeg kunne pege på en strømning i mediebilledet, der styrker vagthundefunktionen. Det bliver nok kun til en diffus tiltro til de sociale netværks betydning for åbenlyst undertrykte befolkninger og så til enkelte journalister som Jesper Tynell. Fantastisk arbejde, præcist og møjsommeligt formidlet, men på trods af Cavlingpris m.m. ikke for alvor dagsordensættende.
    Jeg vil tværtimod føje spot til skade og påpege, hvor der så tidligt som ved rekrutteringen af journalister er en smittefare i forhold til mikrofonholderi.
    Medie- og Journalisthøjskolen i Århus er den eneste uddannelse på området, hvor rekrutteringen baserer sig udelukkende på en årlig optagelsesprøve. Hidtil har prøvedeltagerne udover slutresultatet ikke optaget, kaldt til samtale og optaget, fået oplyst pointgivningen for de 4 delresultater i sprog og ide/klumme, artikel, sprogtest og videnstest. Minimumskravet i hver er 50 point og der kan gives op til 100. De ikke optagne kan altså direkte aflæse, hvor de skal satse inden næste år. En fordel specielt for mændene, der generelt kræver flere forsøg og i øvrigt hæver aldersgennemsnittet med flere fjumreår. Men det skal være slut nu. Ledelsen er træt af klager og kritik, der skal ikke være mere at komme efter. Pointgivningen meddeles fremover ikke til ansøgerne, der nu må være henvist til allerede inden skolen at lære hvordan de kræver aktindsigt. Spørgsmålet er om de tør, når de ikke under uddannelsen, men allerede inden møder magtens arrogance:

    Resultatet kan nemt blive at folk opgiver endnu en optagelsesprøve, når meldingen ”ikke optaget” kan dække over alt imellem 0 og 340 point. De dybere årsager til at skolen har valgt ikke længere at ville videregive de enkelte delresultater, reflekterer jeg over i min kommentar på ovennævnte tråd. Ledelsen har fat i den lange ende, skolen kan vælge og vrage og kan præge rekrutteringen i retning af mønsterelever til en flinkeskole, der synes mere egnet til uddannelse af pressetalsmænd/spindoktorer end demokratiets vagthunde.

    Svar
  • 2. Ole T  |  20. februar 2011 kl. 9:07 pm

    Lige et follow-up til min ovenstående kommentar. I skrivende stund ser både http://www.journalisthojskolen.dk og http://www.dmjx.dk lidt skrabede ud. En måske meget travl, måske udygtig webmaster har slettet kildekoden fra henholdsvis linje 201 og linje 130 og frem. Det link jeg gav sidst fungerer dermed ikke p.t. Det gælder blandt flere andre også linket videre fra denne feed, men du kan stadig se det meste af notitsen, der tvang mig til tasterne http://overskrift.dk/feed/f72e21e49c09fe4cf29bcdc50177200455941d01.

    Så også bad standing til skolens stil på webbet. Dårligt at efterlade diverse andre sider med døde links til hele nyhedsrummet og optræde uden slutkoder og licenshenvisning.

    Svar
  • 3. Ole T  |  21. februar 2011 kl. 9:01 am

    Så er såvidt jeg kan se alt tilbage, hvor det var. Nu er der så garderet med links alt efter om Journalisthøjskolens nyhedsrum holder åbent eller lukket.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

februar 2011
M T O T F L S
« jan   mar »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: