Hvorfor denne nul-tolerance?

15. marts 2011 at 7:01 pm Skriv en kommentar

Jeg har tidligere her på bloggen undret mig over den omsiggribende straf diskurs der så massivt hersker herhjemme i disse år. For mens alle kan være enige om, at f.eks. Peter Lundin eller de mennesker der sælger deres mindreårige børn til sex, selvfølgelig ikke skal gå frit omkring, ja så er det meget mere svært at se ideen i, at en dreng på blot 15 år idømmes 30 dages fængselsstraf for at tage to brikker juice i et køleskab.

I en radiomontage på P1 undersøger Torben Brandt, hvilke konsekvenser det fik, da to unge, gik ind på en daginstitution (i flg. dem selv gennem en ulåst dør), for at tage 2 juicebrikker. Dette relativt uskyldige scenarie, som tidligere ville være blevet takseret som rene drengestreger, koster nu om dage hele 30 dages fængselsstraf. Og selv om straffen godt nok var betinget, betyder det, at den pågældende end ikke kan få et job som flaskedreng i den lokale Netto mv., for det kræver jo en ren straffe attest. Og så er det lige, jeg spørger, hvad er dog logikken i den måde at straffe på?

Historien drejer sig om en 15 årig dreng, der tog 2 juicebrikker fra et køleskab og som, efter 2 års opslidende opklaring og dom, altså endte med 30 dages betinget fængsel, 2 år under kriminalforsorgens opsyn, samt en straffeattest der risikerer at holde ham ude af arbejdsmarkedet til han er 21 år. Sagen vil, når den engang er helt ovre, have præget en hel familie i 5 år!

Er det den slags nul-tolerance vi vil have, spørger Torben Brandt bl.a. i montagen? Og herfra skal lyde et rungende nej! For hvordan kan det nogensinde være relevant at sætte hele retsmaskineriet i gang, fordi nogle laver drengestreger? Hvorfor er det relevant, at nogle unge, der fejrer, at de er blevet færdige med 9. klasse; som fester på bålpladsen ved den lokale skolefritidsordning, hvilket de har fået ok. til af flere af de ansatte, der samme aften holder personalefest, skal ende med en så voldsom straf?

Denne historie viser nul-tolerancesamfundet i sin fulde udfoldelse. Dette er altså resultatet af de omsiggribende krav, der gennem de sidste 10-15 år har gjort sig gældende i forhold til hårdere og hurtigere straffe til stadigt yngre mennesker. Helt konkret er debatten endt med en række tiltag som bl.a. en bandepakke, der er helt ude af proportion. Det er også endt med nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Så det er vitterligt et relevant spørgsmål, der stilles i montagen, er dette faktisk, hvad vi ønsker skal gælde i Danmark?

Samtidig har nul-tolerance uhensigtsmæssigt store konsekvenser, som det også fremgår af montagen. For det der tidligere blev regnet som drengestreger (f.eks. at tage juice uden at have fået lov), er i dag en kriminel handling, der straffes med 30 dage. Men det stopper ikke bare her. Det viser sig nemlig, at hvad der i et belastet kvarter, som f.eks. Nørrebro i København, regnes for kriminelt, regnes det derimod i Hellerup og andre velhaver-ghettoer for netop drengestreger!

De unge i velhaver-ghettoen dømmes mildere, end de unge, der bor i udsatte eller i f.eks. såkaldte indvandreghettoer. Dette oplyser Inge Bryderup, der er forsker på Danmarks Pædagogiske Universitet. Med sin kritiske tilgang til et system, der ikke blot øger straffen, uden at dét reducerer kriminaliteten, påviser hun, at der gælder meget forskellige regler for dem, der kommer fra ressourcestærke familier, end for dem der kommer fra de ressourcesvage familier. Men hvordan er man være lige for loven, en ellers helt grundlæggende præmis i et demokratisk samfund, når der jo forskelsbehandles på denne her måde?

Et presserelevant spørgsmål: hvorfor blive ved med at straffe stadig hårdere, når det ikke virker? Efter 30 år med stigende krav om flere og hårdere straffe, er der jo ikke sket det fald i kriminaliteten, som de strafliderligere ellers konstant henviser til, vil ske, bare man straffer mere og hårdt. Så hvorfor vedblive med at insistere på en fejlagtige politik?

Problemet er, at selv om men ved, det ikke virker kriminalitetsbekæmpende med de hårde straffe, har det ingen gang på jord at hævde det modsatte. Det kan man jo bl.a. forvisse sig om i en større videnskabelig undersøgelse fra 2010 af danskeres forhold til straf. Her kan man bl.a. læse, at 59 % af danskerne syntes, at straffene gennemgående er for milde, at 55 % gik ind for længere fængselsstraffe, mens 73 % mente, at voldsforbrydelser burde straffes langt hårdere, end tilfældet er (Kilde: Flemming Balvig).

Desværre viser det sig, at befolkningen ikke blot er uvidende om, hvordan og hvor hårdt der egentlig straffes, der er også en bestemt, udpræget tendens i de flestes uvidenheden, idet “man undervurderer i markant grad strengheden i de straffe, der udmåles ved vore domstole, og denne undervurdering er systematisk”(ibid.).

Der er næppe meget at sige til, at det er så nemt for dem, der ønsker de strengere straffe, at fastholde dette unyttige virkemiddel. For når befolkningens viden inden for området, er så meget ude af trist med virkeligheden, er det nemt at fastholde, at der skal straffes mere. Og når mainstreampressen ikke dækker de faktiske vilkår, altså heller ikke her efterlever deres pligt til at oplyse, bliver det jo aldrig bedre. Faktum er nemlig, at domstolene straffer hårdere, end de fleste tror og hårdere, end de fleste ønsker, når det kommer til stykket!

Også her er der brug for kritisk journalistik. For hvor er den presse, der afkræver magten dokumentation for, at de love og foranstaltninger der sættes i værk, faktisk virker efter hensigten? Og hvor er den presse, der stiller de kritiske spørgsmål til en retspraksis, der belønner bl.a. unge fra ressourcestærke familier, men straffer dem fra de ressourcesvage familier? Og hvordan er det sund fornuft at hævde, at straffe virker, uden at behøve at kunne dokumentere dette?

Hvor er den presse, der afkræver svar på, hvorfor det lige er ok. at kræve hårdere straffe for unge mennesker, når det samtidig ingen konsekvenser får, når f.eks. en minister i regeringen bryder loven? Og hvornår får vi svar på, hvorfor der plads i DR og TV2s nyheder til politikere, der kræver mere straf, mens samme politikere aldrig afkræves svar på, hvorfor magtfulde interesser gerne må bryde loven, når dette er i deres (ideologiske?) favør?

Hvorfor ingen tolerance til unge, der hugger et par juicebrikker, mens en minister som Claus Hjort Frederiksen, som vi (til forskel fra Birthe Rønn) konkret ved, at han som beskæftigelsesminister brød ministeransvarsloven bl.a. ved at afgive usande oplysninger til Folketinget…hvorfor, skal der udvises tolerance overfor en magtfuld mand som ham, men ikke overfor unge mennesker, hvis forbrydelse trods alt er i petitesseafdelingen?
Nå, alt det er jo i følge nyhedsjournalisters logik: yesterdays news, hvorfor man ikke kan bringe den historie. Men hvorfor dét lige er sådan, vil jeg nu meget gerne vide!

Nå, men tilbage til Torben Brandts montage om en 15 årig, der huggede to brikker juice, hvad han altså endte med at blive dømt 30 dage for. Hvis du f.eks. som mig, har bøvl med DRs teknik, ja så kan du i stedet for her podcaste udsendelsen

Hvis du vil høre flere features, som DR i disse år kalder deres radiomontager, så tryk på dette link.
Her kan du bl.a. høre Duften af far, om familien der blev efterladt, da en soldat blev dræbt af i Afghanistan. Eller om Anders på 32 år, en professionel soldat der møder Inge på 87 år, der var engang aktiv i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. Og hør featuren om ham der gymnastiklæreren, som blev gift med den svenske kronprinsesse. Eller den meget anbefalelsesværdige feature om Vejsidebomben, der er produceret af journalist Claus Pilehave.

Anbefales kan også Torben Paaskes montager. Og det ikke alene fordi han her i marts 2011 døde…i en alder af kun 57 år. Men også fordi Paaske havde en særlig evne til at komme ind under huden på de mennesker, han i sine mange montager portrætterede.
De interesserede kan bl.a. høre Tiden er en gave, der er optaget på et plejehjem for demente. Eller høre et længere interview med Torben Paaske om tilblivelsen af den Prix Italia belønnede montage, Bomben i Bagdad – samt om hans ‘lange liv’ i radiomontagens og radiofoniens tjeneste. Og Lykkeland 4 – Skagen, der handler om den nok så hyggelig by Skagen, der emmer af idyl og hvor lyset, er helt specielt både over og under vandet, men hvor der også ryges hash og tages ecstasy.

Kritisk journalistik er bl.a. målet med denne blog. Men det er også målet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der netop skal sikre betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

Med et sådan Center for Demokrati & Journalistik kan man også sikre, at der produceres endnu flere kritiske montager om væsentlige samfundsforhold, som f.eks. den om den store dreng der altså fik 30 dages betinget fængsel for at tage to brikker juice i et køleskab…eller nej undskyld, stjal to brikker juice fra køleskabet i den lokale skolefritidsordning.

Er du interesseret i at følge med i denne blog, tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Dogmeradio og kulturmødeprojekt Marked og journalistik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

marts 2011
M T O T F L S
« feb   maj »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: