Archive for juni, 2011

Den der krig mod terror…igenigen

Jeg har tidligere her på bloggen været ret kritisk overfor betegnelsen “krigen mod terror”, der som minimum er problematisk, men især er en idiotisk upræcis samt dogmatisk og ideologisk betegnelse, der for længst burde være luet helt ud af det danske sprog…eller i hvert fald i en kritisk presse.

Journalisten har gennem foråret 2011 kørt en kritisk serie i 6 afsnit om “det pure ordspind”. I seriens 5. afsnit undersøger Lasse Højsgaard begrebet “krigen mod terror”. Med udgangspunkt i forhenværende præsident George Bush’ betegnelse: “the war on terror” blev dette i en enige dansk presse altså til ‘krigen mod terror’. Og selvom der oven på chokket over det modbydelige overfald på World Trade Center i 2001 kunne være en vis forståelse for, at man kaldte det for en krig…mod terror, er det altså temmelig tåbeligt næsten 10 år efter at fastholde denne meget upræcise betegnelse.

For Poul Villaume, professor i samtidshistorie på Københavns Universitet, er det “en af de helt fundamentale og skæbnesvangre fejltagelser. På den måde låste man hele sin forestillingsverden fast”, fortæller han til Journalisten.

Allerede i slutningen af 2001 begyndte Villaume, i flg. Journalisten, at kritisere den fejlagtige beslutning om at benytte termen ‘krig mod terror’. Men først inden for de senere år, er han begyndt at spore opbakning i den danske presse. Og det er ret problematisk. For den hyppige brug af “krig’”, dvs. pressens blåstempling heraf, har jo spillet en væsentlig rolle for Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen og krigen i Irak, som vi gik ind i bl.a. pga. daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens påstande om masseødelæggelsesvåben, noget der jo senere viste sig at være det rene opspind, eller løgn…som man siger i dagligdagssprog.

Krigene er blevet solgt til offentligheden som krige mod terror. Terror betyder frygt, og det er enormt virksomt at spille på frygt. Lidt polemisk kan man sige, at medierne i praksis har været magtens forlængede arm og videreført den politik, Bush igangsatte”, fortæller Villaume til Journalisten.

Både war on terror og krigen mod terror er i dag synonym med omsiggribende militære operationer i både Afghanistan, Afrika, Filippinerne og i en periode også i Irak, selv om Irak ikke var ‘i seng med’ Al-Qaeda, som Saddam Hussein personligt hadede, samt aktivt og med vanlig brutalitet bekæmpede.

Men kritikken er, som ofte før, da skudt helt ved siden af, hvis man spørger f.eks. Kristian Mouritzen, der er udenlandsredaktør på Berlingske Tidende. Med en vanlig afvisning af kritik, siger han til Journalisten, at “det er en præcis betegnelse, og jeg mener ikke, det er et problem at bruge et begreb, en politiker har opfundet, hvis det er et præcis og dækkende begreb”. Hvordan og hvorfor krigen mod terrorer et præcis og dækkende begreb”, fremgår dog ikke af det korte interview…

Ok. Kristian Mouritzen imødekommer dog kritikken så langt, at man i flg. ham kan “diskutere brugen i dag, men jeg synes ikke, det er voldsomt politiserende. Det er jo et kendt udtryk, der bruges overalt”, siger han til Journalisten.

Men at noget kendt, er da ikke sig selv ensbetydende med, at det er relevant. Jeg er selvfølgelig med på, at det at være kendt, i dag jo udlægges som en kvalitet i sig selv. Skulle man være i tvivl herom, kan man tjekke det omsiggribende reality-tv og den kendtheds diskurs, dét har medført. Men det er sgu’ da ikke et videre brugbart argument for en udenlandsredaktør på en af landets største aviser, at det er “et kendt udtryk, der bruges overalt”!

På Kristelig Dagblad er udenrigsredaktør Henrik Bruun mere imødekommende over for kritikken. Han fortæller til Journalisten, at “det taler imod at bruge det, at man hopper med på en oratorisk vogn. Når man så bruger det alligevel, er det, fordi folk forstår, hvad det betyder. Jeg mener, vi plejer at lade det ledsage af sætninger som: ‘Det amerikanerne betegner som ‘krig mod terror’. Men det er klart, det smutter også en gang imellem”.

Men i USA er der faktisk grøde i den officielle krigsretorik. Det ses tydeligt på det skift, der fandt sted i termen global war on terror, som Obamas regering der tilbage i februar 2010 udskiftede med den noget mindre mundrette term: “Overseas Contingency Operation“.

Der er god grund til at gå væk fra at kalde en konflikt mellem forskellige religiøse, kulturelle og økonomiske interesser for en global krig mod terror – eller på dansk: krigen mod terror. Især når det kommer til pressens italesættelse af konflikten – eller konflikterne. Det er nemlig ikke en og samme konflikt, der udkæmpes, når det gælder terror.

F.eks. er Hamas og Al-Qaidas kamp jo vidt forskellige, selv om begge parter er hengivne krigere for Allah – i hvert fald i deres egen forståelse. Ifølge Reza Aslan, der er assistant professor på University of California samt mellemøst analytiker, kæmper Hamas for et konkret mål (en Palæstinensisk stat). Al-Qaida derimod kæmper for kalifatet – en i deres forståelse slags himmel på jord.

Dette forklarede Aslan, af alle steder, i The Daily Show tilbage i april 2009 (DR2), hvor han var forbi for at reklamere for sin nye bog (How to win a cosmic war). Samt altså forklare hvorfor det er tåbeligt at putte Al-Qaida i samme kategori som f.eks. Hamas, hvilket skete med betegnelsen global war on terror. Og stadig sker med den danske betegnelse: krigen mod terror.

Den amerikanske regeringens toprådgiver ud i kontra terrorisme, John Brennan, understregede da også denne pointe, da han d. 6.8.2010 holdt sin første offentlige tale. Ifølge ham var det en betydelig fejl, da Bush’ regering valgte at kalde kampen mod bl.a. Al-Qaida for netop the war on terror.

Terrorisme er blot en taktik anvendt til at opnå et mål, som i tilfældet Al-Qaida handler om at opnå global dominans gennem et islamisk kalifat”, fortalte Brennan til Information. Og han fortsætter: ”terrorismen er derfor ikke en strategi, så hvorfor skulle en stor og magtfuld nation som USA lade sit forhold til en milliard muslimer verden rundt defineres af en lille gruppe muslimers snæversynet had og nihilistiske aktioner”? (mere…)

5. juni 2011 at 9:45 am Skriv en kommentar


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juni 2011
M T O T F L S
« maj   jul »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot