Mere eller mindre tv og radio?

8. juli 2011 at 2:07 pm Skriv en kommentar

Vi ser nu lidt mindre tv, samt hører mindre radio. Det viser en opgørelse fra DR, hvis Medieforsknings-afdeling løbende publicerer data bl.a. om flertallets medieforbrug. ”Faldet er størst i gruppen 25-34 år og blandt seerne over 55 år. De yngre ser nu fjernsyn i 10 minutter mindre om dagen end for et år siden, mens tallet for den ældre gruppe er otte færre tv-minutter om dagen”. Det oplyser medieforsker Niels Marslev på DRs hjemmeside.

TV forbruget er i gennemsnit faldet fra 3 timer og 23 min. i 2010 til gennemsnitligt 3 timer og 20 min. her i 2011.  Men det er stadig en stigning på hele 42 min. siden 2005, hvor vi i gennemsnit så tv i 2 timer og 38 min. om dagen.
Noget af stigningen de foregående år har vi forklaret med, at danskerne har fået adgang til flere kanaler eller har opgraderet deres tv-udstyr med store fladskærme og andet isenkram. Måske er nyhedsværdien aftagende ved det nu”. Det vurderer medieforsker Niels Marslev.

Det er ikke på radio, den mindre tid foran tossekassen bliver brugt. For også her synes forbruget faldende. Hvor der i første halvår af 2010 var 4.485.000 danskere over 12 år, som hørte radio hver uge, ja så er tallet nu på 4.479.000 lyttere ugentlig her i 2011. Dvs. 6.000 lyttere frafaldt. Det betyder, at vi i gennemsnit lytter til to min. mindre radio hver dag pr. dansker. “Trenden med dalende lyttetid fortsætter altså, men ikke på den måde, at danskerne dropper radioen helt som medie. Slet ikke“, forklarer Dennis Christensen, der også er medieforsker hos DR Medieforskning.

9 ud af de 15 mest hørte radiokanaler er en af DRs mange radiokanaler i æteren og på DAB. P4 er det helt store trækplaster, hvor nu ‘kun’ 42,7 % af lytterne er forbi på en uge (mod 44,8 i 1. halvår i 2010). P3 har lidt mere beskedne 20,4 %, hvilket faktisk er en stigning fra 19,4 %, mens P1, denne bloggers foretrukne radiokanal, ligger på 6,6 %, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint. Er det så populariseringen af P1, der nu slår igennem…med færre P1 lyttere til følge?

Måske det er P4s svimlende tal på 42,7 % af lytterne, der får dele af det politiske landskab, til at snakke om privatisering af P4, idet konkurrence jo i dette perspektiv altid er af det gode. For det har længe været en torn i øjet på de mange, der finder, at markedsløsninger oftest, hvis ikke altid, er bedst, at DR er så dominerende.
I flg. DR Medieforskning er styrkeforholdet mellem DR og de kommercielle radioer nu “stort set uændret (…). Dog er de kommercielles lytterandel steget en smule – fra 19,9 til 20,3 procent“. Om så denne stigning i fordeling mellem offentlig og privat er nok til at stille markedstilbederne tilfredse, er nu nok næppe sikkert.

For de glade radiolyttere kan en række radiomontager varmt anbefales. F.eks. den om drengen, der endte med en måneds hæftestraf for at stjæle to juicebrikker i et køleskab. Eller hvad med en radiomontage om konferencier-rollen på Roskilde Festival.

Og hvis du stadig er i stødet til god radio, så tjek også disse monterede radioreportager om Ensomhed på Roskilde Festival, Kvinderoller på Roskilde Festival, Om at være født uden lugtesans, Urmennesket på festival og om Kulturmøder og festivaldebut.

Også Mennesker og Mediers sommerprogram skal lige anbefales. Her har Lasse Jensen i fem programmer inviteret en række udenrigskorrespondenter: DRs Mette Fugl samt Puk Damsgård, Informations Charlotte Aagaard, TV2s Ulla Terkelsen og Simi Jan i studiet til samtaler bl.a. om, hvorfor de lige blev journalister og udenrigs-reportere. Mennesker og Medier kan høres fredage på P1 kl. 13.03-14.00, men det genudsendes desuden på lørdage ml. kl. 11.03 – 12.00. Og så kan det jo også lige podcastes her.

For øvrigt ser omkring 87 % af alle danskere én af DRs tv-kanaler hver uge. Men hvad de sidste 13 % så ser, nu de aldrig ser DR, ved jeg ikke. Men hvorfor er der så mange(?), der aldrig ser DR? Er det fordi, de ikke har tv, eller er der andre årsager hertil? Dét kunne det faktisk være spændende at høre mere om!

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Podcast og kulturmøder Orientering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juli 2011
M T O T F L S
« jun   aug »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: