Archive for august, 2011

Folketingsvalg

Så blev det valg endelig udskrevet. Som vanligt gik (så godt som) samtlige medier i selvsving og svime i ren fryd over tre ugers valgkamp, der muligvis går hen og bliver en temmelig beskidt affære. Der er jo meget på spil her, hvor Lykke Rasmussen og Thorning-Schmidts respektive politiske karriere står på spil. For dem begge gælder jo: vind eller forsvind, hvilket er nogle hårde odds at være oppe i mod…

Hvad skal så være valgtes temaer, spørges der nu alle vegne. Tidligere var det en omsiggribende fremmedfrygt samt de allestedsnærværende stramninger – inkl. de kontante krav om straf, straf og endnu mere straf, der var valgtemaerne. Men med økonomisk krise og ditto stagnation i den vækst, alle fra højre til venstre i salen er enige om, klimaændringer til trods, er en god ting, har temaer som ‘de fremmede’ og strengere fængselsstraffe næppe gennemslagskraft denne gang. Og under alle omstændigheder skulle krav om strengere straffe, jo kun gælde for alle de andres kriminalitet. Når lovbrud og dermed krav om straf, pludselig gælder en selv, ja så er forståelse pludselig det, der bør gælde…

Et oplagt emne i valgkampen kunne jo være ledighed. For med den store ledighed blandt unge, risikerer vi en gentagelse af 80’ene, hvor i 10.000 vis endte som del af en fortabt generation. Og nu risikerer vi en gentagelse, hvor de nyuddannede aldrig rigtig når at få fodfæste på arbejdsmarkedet, før de så overhales indenom af endnu flere veluddannede, der også lige vil til fadet.

Med ledighed som et valgkampstema, kunne en omfattende debat om, hvordan vi genindfører respekten for de arbejdsløse, de marginaliserede og for dem, der har svært ved at begå sig på det arbejdsmarked, der alene er rummeligt af navn…men langt fra af gavn, bestemt være på sin plads! For er det ikke, op til et valg, relevant at diskutere, hvordan vi, respektfuldt forstås, får flest mulige hænder i arbejde?

Desværre er respekt for syge ledige helt i bund. Det bekræfter bl.a. Søren Møller Petersen fra Den Uvildige Konsulentordning på Handikapområdet (DUKH), i DR/P1 Orientering. F.eks. betyder sygdom (efter trafikulykker, arbejdsskader eller anden langvarig sygdom), at rigtig mange familier årligt mister deres dagpenge og på den måde deres levegrundlag. Et tal der kun vil stige, med mindre sygedagpengeloven (og dagpengeloven i det hele taget) snart ændres radikalt. For når kommunen, efter ca. et år, lukker for udbetalingen af sygedagpenge, ja så står mange syge borgere helt uden offentlig forsørgelse. Hvordan alt det så passer sammen med påstanden om en velfærdsstat, fatter denne blogger altså intet af…

For dem, der ejer egen bolig, kan ikke modtage kontanthjælp. Det samme gør sig jo gældende for dem, der er gift, fordi det er her ægtefællen, der skal forsørge en. I yderste tilfælde betyder dette, at den sygemedlte må gå fra hus og hjem. En noget anderledes situation end den der ellers synes at gælde husejere, til hvem der er blevet lovet guld og grønne skove op til valget…

Disse ledige er fanget i en Kafkask fælde, hvor de både er for syge til at arbejde, mens samtidig ikke er syge nok til at modtage førtidspension eller til at komme i fleksjob. Dermed ender de helt uden nogen indtægt. Det er særligt personer hvis sygdomsforløb er uklart, der bliver ramt, fortæller Søren Møller Petersen. “Hvis man på den ene side ikke kan sige, at folk bliver raske indenfor en treårig periode fra den dag, de bliver sygemeldt, men omvendt ikke kan udelukke, at de engang i fremtiden måske(!) bliver raske eller får det bedre, så er der ikke grundlag for at forlænge sygedagpengene”.

Det er sygedagpengeloven, der er problemet, fortæller Søren Møller Petersen. For denne lever ikke op til sin formålsparagraf. Hverken når det gælder om at sikre de sygemeldtes økonomi, eller når det gælder om at få de syge ledige så hurtigt som muligt tilbage i arbejde. Det sidste er for øvrigt noget, der koster på fællesskabets konto. For er man først ude af arbejdsmarkedet i nogle år, er det næsten umuligt at komme ind igen!

DUKH kritiserer dikrete den nuværende sygedagpengelov i deres redegørelse til beskæftigelsesministeren. En gennemgang af mere end 120 årlige person-sager, får Søren Møller Petersen til at konkludere, at problemet skal findes i måden, loven er skruet sammen på: “Vi har konstateret, at det er borgere, der fortsat er syge, der får droppet deres sygedagpenge. Vi har konstateret, at de forhåndsbestemmelser der sættes op for sygedagpengeloven… ikke opfyldes“, fortæller han. (mere…)

27. august 2011 at 4:41 pm Skriv en kommentar

Lukkede danske medier og manglende væsentlighed

Medier spørger andre om alt, men de kan selv være ekstremt lukkede“. Dette fortæller Anker Brink Lund til Politiken i forbindelse med et større publicistisk serviceeftersyn, som Brink Lund er i gang med at foretage. At pressen er lukket, når det kommer til egne sager, er der jo intet nyt i for en kritisk journalist. Faktisk er presse og journalister ikke blot lukkede for offentligheden, når det drejer sig om egne sager, men er oftest også meget sarte overfor kritik endsige det kritiske.

Hvordan kan åbenhed afvises, når udhængning af andre, i større eller mindre grad, er normen? Det er noget, der altid har undret denne blogger, der jo selv bl.a. er uddannet som journalist. Lige siden mine studenterdage i starten af forrige årti, har jeg ofte stillet det spørgsmål, men har sjældent fået noget seriøst svar herpå. For dette med krav om åbenhed indenfor pressens egne rækker, er åbenbart noget af et tabu. Hvilket Brink Lund og hans hold åbenbart også har oplevet.

Hvis du tror, at forskere er svære at arbejde sammen med, skulle du se de svar, vi får, når vi beskriver mediernes målgruppe ud fra hjemmesider og interview. De er fyldt med røde streger. Og så er der nogen, som slet ikke vil være med. Medier spørger andre om alt, men de kan selv være ekstremt lukkede“, siger Brink Lund.

Mangel på åbenhed i pressen over for forskere kom (igen) frem i forbindelse med den før nævnte artikel i Politiken. Her kan man læse, at Anker Brink Lund m.fl. i et større pilotprojektet undersøger, “om medierne lever op til målsætningerne for de 6,4 milliarder kroner, de får i mediestøtte. Samtidig – og nok så vigtigt – er det publicistiske serviceeftersyn tænkt som et værktøj, som medierne kan bruge til at blive bedre til at ramme plet med deres journalistik“. Derfor har man foretaget en analyse af 6.328 indslag og artikler (i 2010) fra et bredt udsnit af nyhedsmedier (aviser, netmedier samt radio og tv). Her har man brugt en ny metode, hvor “det publicistiske serviceeftersyn er en eksperimentel metodik, der på længere sigt kan tjene som grundlag for tildeling af offentlig mediestøtte“.

Projektet er som vanligt, når pressen undersøges, kontroversielt. F.eks. har flere mediehuse ligefrem kaldt det for “statsstyring og smagsdommeri at give karakterer for journalistik“. I projektet får hver historie fra et til tre point. Et point uddeles for væsentlighed for samfundet og borgerne, et point for relevans for brugerne samt et point for fascination. Men i følge holdet bag undersøgelsen, så lever blot 1 % af historierne op til alle tre kriterier, dvs. rammer 100 % plet. “Som det fremgår, hører den slags til sjældenhederne i den journalistiske fødekæde anno 2010“, står der i flg. Politiken i rapporten.

Danske Dagblades Forenings adm. dir. Ebbe Dal synes ikke, at det giver mening at måle journalistikken netop på denne måde. ”Mange dagblade har for eksempel pålagt sig selv en slags public serviceforpligtelse til at bringe EU-stof, fordi det er væsentligt, men ifølge metoden kan EU-stof ramme ved siden af skiven, fordi det ikke forekommer relevant for den enkelte borger og ikke er fascinerende. Det kan føre til, at aviserne bliver straffet økonomisk for at bringe EU-stof, der i et større perspektiv er betydningsfuldt, og det hænger jo ikke sammen”. Det siger han til nyhedsbrevet Dansk Presse.

Så måske det er derfor, at flere medier ikke har ønsket at svare på forskernes spørgsmål? Hos Berlingske Medier, der jo også er på støtten, bl.a. modtager de “op mod 100 mio. kr. årligt i en periode på otte år” til deres Radio 24syv, har man ikke deltaget i undersøgelsen. Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen siger bl.a., at man “ikke på nogen måde” kan bruge metoden som et grundlag for en fremtidig fordeling af støtten. Hun ser det publicistiske serviceeftersyn som en gang “uvidenskabeligt smagsdommeri“, som det “er svært at tage seriøst. De tre kriterier, analysen arbejder med, er rent subjektive, på samme måde som begrebet kvalitet er det. Vi skal ikke have politisk fastsatte kriterier for væsentlighed, relevans og fascination“.

Lisbeth Knudsen siger, at det kan underminere væsentlighedskriteriet, hvis man bortdømmer historier som irrelevante, f.eks. fordi de ikke er en del af læsernes hverdagsliv. “Er en historie om en afsløring af dårligt arbejdsmiljø på en vindmøllefabrik dårligere, fordi den måske ikke er relevant for en kontorchef i Finansministeriets budgetkontor“, spørger hun polemisk i Politiken? Hun mener desuden ikke, at metoden vil kunne bruges til at forbedre journalistikken: “Man kan ikke sætte journalistik på formel. Det bliver dåsemad

Anker Brink Lund afviser kritikken. “Det er ikke subjektivt. I hvert fald ikke hvis der er noget, der hedder professionalisme i journalistik. Vi tester, om medierne lever op til nyhedskriterier, som er bredt anerkendte i branchen, og om de henvender sig til den målgruppe, som de selv udpeger. Og vi sætter folk med jour- nalistfaglige kompetencer til at vurdere det. I de allerfleste tilfælde er de enige i bedømmelsen“, siger Anker Brink Lund til Politiken.

Et andet problem er, at “mediestøtten bliver i virkeligheden kanaliseret til de velbjærgede, de højtlønnede og de veluddannede. De kunne sagtens betale for deres egne aviser“. Det mener Henning Dyremose i anden artikel i Politiken. Den tidligere minister samt Konservative politiker er formand for det Mediestøtteudvalg, som senest d. 1. oktober 2011 skal fremlægge et forslag til en fremtidig fordeling af mediestøtten.

For i flg. Dyremose “giver vi ikke me- diestøtte af er- hvervspolitiske men af demokratiske hensyn. Derfor skal oplysningerne nå ud til så mange som muligt“. Hvilket jo så næppe er 100 % faktuelt korrekt, men det lyder da aldeles fornuftigt.

Mediestøtteudvalget har så åbenbart heller ikke fokus på den betydelige sociale slagside i fordelingen af den omfattende mediestøtte. Det mener i hvert fald Palle Smed, der er redaktør af de ufaglærtes fagblad 3F. For da portostøtten til fagblade på en halv milliard kroner forsvandt i 2004, betød det lukninger og nedskæringer på en lang række fagblade.

Det er et kæmpeproblem. Vi taler i øjenhøjde med almindelige mennesker, som ikke er de store mediebrugere. De er åbenbart ikke værd at støtte, mens Week- endavisen skal have støtte for at sælge en eliteavis, der koster 42 kroner per styk“, siger Palle Smed til Politiken. Siden afskaffelsen af portostøtten har 3F beskåret udgivelsesfrekvensen fra 44 til 12 årlige udgaver.

Matthæus-effekten kaldes det, at mediestøtten primært kommer de velstillede til gode. Men “skævheden handler ikke kun om alder, men også om uddannelse og indkomst. Det er den klassiske Matthæus-effekt, som siger, at støttekroner kommer dem til gode, som har et højt informationsniveau i forvejen. Det samme fænomen kender vi fra kulturstøtte til museer og biblioteker“, fortæller professor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, Stig Hjarvard bl.a. til Berlingske Tidende. (mere…)

14. august 2011 at 10:57 am 1 kommentar

Om IKKE at slå en ellers god historie ihjel

En af de store helt udfordringer (også for) kritisk journalistik, er, at virksomheder, forvaltninger og institutioner over mange år alle har oprustet på den kommunikative front. Og selv om nogle, især kommunikationsmedarbejdere finder, at dette også betyder en professionalisering af kommunikationen, er fakta, at meget professionel kommunikation ofte bruges til at slå relevante historier ihjel.

Journalister bør derfor kende disse tricks og redskaber, som kommunikatører benytter, når de ønsker at lægge en historie ned. Inspirationen kommer bl.a. fra Timme Bisgaard Munk, redaktør af kforum.dk, der for nogle år siden opstillede en top 7 liste over muligheder for, hvordan man netop slår en historie ihjel. Listen bygger på CBS-journalisten Sharyl Attkissons top 10 liste fra 2005, den såkaldte Top Ten Tactics to Influence Negative News: The PR Playbook.

Hvordan sikrer man, at en historie ikke kan slås ihjel? Opskriften er at modgå de nedenfor nævnte syv tricks, som meget ofte benyttes mod dårlig omtale/PR og kritiske spørgsmål. For kendere af de syv tricks kan sikre, at PR konsulenter og spindoktorer ikke slipper af sted med at slå en væsentlig historie ihjel. Strategien går bl.a. på at sælge ikke-nyheder, så virksomheder, ministerier og politikeres versioner af ‘virkeligheden’ kan fremstå helt uforstyrret. Nedenfor er listen, der er tilpasset danske forhold. Denne kan forhåbentlig være en opgradering til kritisk journalistisk og dermed modvirke manipulation og kamuflering af nyheder, som bestemte interesser ikke ønsker offentligheden og pressens opmærksomhed på.

1. “It’s Old News:
Dette er et klassisk trick, idet journalister hader at høre, at en potentiel historie er Old News. Man kan derfor være ret sikker på, at gentages dette med, at historien er old old news, har det tit til henblik at vifte nærgående journalister væk.
For når journalist tror, at disse står med old news, ja så løber de fluks deres vej. Hermed kan PR konsulenter og spindoktorer m.fl. i al stilhed dræbe den lille ubehagelige breaking news sandhed. Så hvis du hører, at det er en gammel historie, bør alarmklokkerne som minimum ringe. Og påstande om, konkurrerende aviser allerede har skrevet om det for lang tid siden, er endnu en grund til at få mistanke om, at noget er galt! For journalister har travlt og sjældent fuldt overblik over, hvad der har stået i andre aviser og medier. Og de har i hvert fald altid for travlt til at skrive noget, som et konkurrerende medie har skrevet om før.

Typiske vendinger og indikationer:

  • Det er der intet nyt i“.
  • Vi vil gerne hjælpe, men det er lidt svært for os at se, hvad nyhedsværdien er“.
  • Mange (JP, Berlingske, Politiken, DR m. fl) har allerede skrevet/bragt en del om det for et halvt år mv. siden“.

2. Brug journalisten som kilde og til at slå historien ihjel:
Målet for PR medarbejderen er jo at sikre den allermest mulige positive omtale af deres virksomhed mv. Så et ofte benyttet trick er, uden at selv afgive det mindste information, at finde ud af, hvad journalisten ved, så PR medarbejderen kan finde ud af, præcist hvor damage controllen skal sættes ind. Dette gøres helt konkret ved at sige, at man kun vil medvirke i et interview, hvis man bl.a. får flg. at vide:

  • Hvem medvirker evt. ellers i historien“?
  • Hvad er navnet på de kilder, der vil blive brugt i historien“?
  • Hvad, har hvilke kilder sagt“?
  • Hvilke billeder/optagelser vil blive brugt i historien“?
  • Hvem fik ideen til historien og hvorfor“?

Desuden vil PR medarbejderen afkræve at få alle spørgsmål på skrift. Samt, hvis historien kan skade virksomheden, politikeren eller hvem man end repræsenterer, naturligvis i sidste øjeblik afslå at medvirke i interviewet.
Strategien er at få så meget som muligt, for så lidt som muligt. På den måde bliver PR medarbejderen ikke journalistens kilde, men journalisten er derimod kilden til, at PR medarbejderen kan sælge sin version af ‘sandheden’. Journalisten er på den måde aktivt medvirkende til at slå historien ihjel, hvilket dog alene virker, hvis journalisten selv er helt uvidende herom. Men dette kræver altså blot, at PR medarbejderen lige stiller de rigtige spørgsmål, samt giver færrest muligt svar.

3. Brud på ellers indgåede interviewaftaler:
Tiden er på PR konsulentens side, ligesom tid aktivt bruges til at fjerne afslørende spor. Derfor er et ofte brugt trick at forsinke historien ved at indgå en interviewaftale, som så ændres lige i sidste øjeblik. Plat og klassisk, men særdeles virksomt! Den slags brud på interviewaftaler kan man oftest slippe af sted med op til tre gange, hvilket kan give en uge eller to, afhængig af mediets deadline. Enhver forsinkelse er nemlig en god mulighed for at slå historien ihjel. Ligeledes kan tiden bruges til at klage til journalistens ofte mere realpolitiske chef. Tiden dræber endog meget let alle slags historier, idet tid øger chancen for, at nye, større og mere tilgængelige historier kommer på banen, som journalisten i stedet for kaster sig over. Alt sammen noget, som øger sandsynligheden for, at en kritisk historie bliver skrottet.

Typiske vendinger og indikationer:

  • desværre er X syg”.
  • et vigtig møde er kommet i vejen“.
  • han/hun vil meget gerne i næste uge“.

4. Spil hasard med videnskabskortet
Taktikken er specielt velegnet til at slå historier ihjel, som har en naturvidenskabelig vinkel eller præmis. Den er med stor succes blevet brugt at tobaksindustrien i årtier og betød, at den videnskabelige sammenkædning mellem rygning og lungekræft – helt uhørt – blev 20 år forsinket. Hvis taktikken skal virke, kræver det naturligvis, at journalisten ikke har en naturvidenskabelig uddannelse, hvilket jo oftest er tilfældet. Dette er vigtigt, for ellers vil journalisten gennemskue de pseudo-videnskabelige påstande om, at der ikke er noget at komme efter…

Strategi A:
Det er blot en anekdote/røverhistorie“. Med denne strategi hævdes de kritiske data at være af ren anekdotisk karakter, samt at journalistens data/undersøgelse mv. er usandt, ukorrekt eller noget værre sludder. Journalister glemmer nemlig tit, at langt de fleste videnskabelige hypoteser står og lever med, om de kan modbevises eller ej, eller om de bliver til evidensbaserede ‘sandheder’. Men anekdoter er jo tit den form, som ‘sandheden’ ofte har, når den venter på at blive samlet op af kritiske journalister. PR medarbejderen vil derfor i denne strategi gøre alt for, at journalisten glemmer netop dette. (mere…)

7. august 2011 at 5:43 pm Skriv en kommentar


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

august 2011
M T O T F L S
« jul   sep »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot