Om IKKE at slå en ellers god historie ihjel

7. august 2011 at 5:43 pm Skriv en kommentar

En af de store helt udfordringer (også for) kritisk journalistik, er, at virksomheder, forvaltninger og institutioner over mange år alle har oprustet på den kommunikative front. Og selv om nogle, især kommunikationsmedarbejdere finder, at dette også betyder en professionalisering af kommunikationen, er fakta, at meget professionel kommunikation ofte bruges til at slå relevante historier ihjel.

Journalister bør derfor kende disse tricks og redskaber, som kommunikatører benytter, når de ønsker at lægge en historie ned. Inspirationen kommer bl.a. fra Timme Bisgaard Munk, redaktør af kforum.dk, der for nogle år siden opstillede en top 7 liste over muligheder for, hvordan man netop slår en historie ihjel. Listen bygger på CBS-journalisten Sharyl Attkissons top 10 liste fra 2005, den såkaldte Top Ten Tactics to Influence Negative News: The PR Playbook.

Hvordan sikrer man, at en historie ikke kan slås ihjel? Opskriften er at modgå de nedenfor nævnte syv tricks, som meget ofte benyttes mod dårlig omtale/PR og kritiske spørgsmål. For kendere af de syv tricks kan sikre, at PR konsulenter og spindoktorer ikke slipper af sted med at slå en væsentlig historie ihjel. Strategien går bl.a. på at sælge ikke-nyheder, så virksomheder, ministerier og politikeres versioner af ‘virkeligheden’ kan fremstå helt uforstyrret. Nedenfor er listen, der er tilpasset danske forhold. Denne kan forhåbentlig være en opgradering til kritisk journalistisk og dermed modvirke manipulation og kamuflering af nyheder, som bestemte interesser ikke ønsker offentligheden og pressens opmærksomhed på.

1. “It’s Old News:
Dette er et klassisk trick, idet journalister hader at høre, at en potentiel historie er Old News. Man kan derfor være ret sikker på, at gentages dette med, at historien er old old news, har det tit til henblik at vifte nærgående journalister væk.
For når journalist tror, at disse står med old news, ja så løber de fluks deres vej. Hermed kan PR konsulenter og spindoktorer m.fl. i al stilhed dræbe den lille ubehagelige breaking news sandhed. Så hvis du hører, at det er en gammel historie, bør alarmklokkerne som minimum ringe. Og påstande om, konkurrerende aviser allerede har skrevet om det for lang tid siden, er endnu en grund til at få mistanke om, at noget er galt! For journalister har travlt og sjældent fuldt overblik over, hvad der har stået i andre aviser og medier. Og de har i hvert fald altid for travlt til at skrive noget, som et konkurrerende medie har skrevet om før.

Typiske vendinger og indikationer:

  • Det er der intet nyt i“.
  • Vi vil gerne hjælpe, men det er lidt svært for os at se, hvad nyhedsværdien er“.
  • Mange (JP, Berlingske, Politiken, DR m. fl) har allerede skrevet/bragt en del om det for et halvt år mv. siden“.

2. Brug journalisten som kilde og til at slå historien ihjel:
Målet for PR medarbejderen er jo at sikre den allermest mulige positive omtale af deres virksomhed mv. Så et ofte benyttet trick er, uden at selv afgive det mindste information, at finde ud af, hvad journalisten ved, så PR medarbejderen kan finde ud af, præcist hvor damage controllen skal sættes ind. Dette gøres helt konkret ved at sige, at man kun vil medvirke i et interview, hvis man bl.a. får flg. at vide:

  • Hvem medvirker evt. ellers i historien“?
  • Hvad er navnet på de kilder, der vil blive brugt i historien“?
  • Hvad, har hvilke kilder sagt“?
  • Hvilke billeder/optagelser vil blive brugt i historien“?
  • Hvem fik ideen til historien og hvorfor“?

Desuden vil PR medarbejderen afkræve at få alle spørgsmål på skrift. Samt, hvis historien kan skade virksomheden, politikeren eller hvem man end repræsenterer, naturligvis i sidste øjeblik afslå at medvirke i interviewet.
Strategien er at få så meget som muligt, for så lidt som muligt. På den måde bliver PR medarbejderen ikke journalistens kilde, men journalisten er derimod kilden til, at PR medarbejderen kan sælge sin version af ‘sandheden’. Journalisten er på den måde aktivt medvirkende til at slå historien ihjel, hvilket dog alene virker, hvis journalisten selv er helt uvidende herom. Men dette kræver altså blot, at PR medarbejderen lige stiller de rigtige spørgsmål, samt giver færrest muligt svar.

3. Brud på ellers indgåede interviewaftaler:
Tiden er på PR konsulentens side, ligesom tid aktivt bruges til at fjerne afslørende spor. Derfor er et ofte brugt trick at forsinke historien ved at indgå en interviewaftale, som så ændres lige i sidste øjeblik. Plat og klassisk, men særdeles virksomt! Den slags brud på interviewaftaler kan man oftest slippe af sted med op til tre gange, hvilket kan give en uge eller to, afhængig af mediets deadline. Enhver forsinkelse er nemlig en god mulighed for at slå historien ihjel. Ligeledes kan tiden bruges til at klage til journalistens ofte mere realpolitiske chef. Tiden dræber endog meget let alle slags historier, idet tid øger chancen for, at nye, større og mere tilgængelige historier kommer på banen, som journalisten i stedet for kaster sig over. Alt sammen noget, som øger sandsynligheden for, at en kritisk historie bliver skrottet.

Typiske vendinger og indikationer:

  • desværre er X syg”.
  • et vigtig møde er kommet i vejen“.
  • han/hun vil meget gerne i næste uge“.

4. Spil hasard med videnskabskortet
Taktikken er specielt velegnet til at slå historier ihjel, som har en naturvidenskabelig vinkel eller præmis. Den er med stor succes blevet brugt at tobaksindustrien i årtier og betød, at den videnskabelige sammenkædning mellem rygning og lungekræft – helt uhørt – blev 20 år forsinket. Hvis taktikken skal virke, kræver det naturligvis, at journalisten ikke har en naturvidenskabelig uddannelse, hvilket jo oftest er tilfældet. Dette er vigtigt, for ellers vil journalisten gennemskue de pseudo-videnskabelige påstande om, at der ikke er noget at komme efter…

Strategi A:
Det er blot en anekdote/røverhistorie“. Med denne strategi hævdes de kritiske data at være af ren anekdotisk karakter, samt at journalistens data/undersøgelse mv. er usandt, ukorrekt eller noget værre sludder. Journalister glemmer nemlig tit, at langt de fleste videnskabelige hypoteser står og lever med, om de kan modbevises eller ej, eller om de bliver til evidensbaserede ‘sandheder’. Men anekdoter er jo tit den form, som ‘sandheden’ ofte har, når den venter på at blive samlet op af kritiske journalister. PR medarbejderen vil derfor i denne strategi gøre alt for, at journalisten glemmer netop dette.

Strategi B:
Det er jo ikke videnskab“. Naturligvis er der ingen eksakt og indiskutabel definition for, præcist hvornår noget er videnskabeligt ‘sandt’; men ved at så tvivl herom, kan svagt påklædte journalister gøres vildt usikre. For det er nemlig meget sjældent, at journalister lige f.eks. har styr på alt det her med epistemologi. Denne påstand om uvidenskabelighed er derfor noget af håndvåben, der kan anvendes mod alle typer af rapporter, artikler og indslag. For alt kan jo (inden for denne logik) kaldes ikke-videnskabeligt, medmindre det er publiceret i The Lancet eller Nature (gælder dog alene naturvidenskab!)…

Strategi C:
Det er kun én undersøgelse“. Denne strategi bruges ofte, hvis journalisten har en rapport eller en undersøgelse, som ikke kan tilbagevises. Her bliver ‘sandheden’ sat i flertal, ligesom det gang på gang understregs, at det kun er én undersøgelse. På den måde nedvurderes den i journalistens øjne. Det skaber tvivl om, der måske er andre undersøgelser, som peger på noget andet, eller om flere undersøgelser er nødvendige, for at historien kan holde vand.

Strategi D:
Dette er ikke den definitive undersøgelse“. Hvad der kendetegner den definitive undersøgelse, er jo et subjektivt skøn, men det kan skabe tvivl hos dem, som ikke er så godt inde i sagerne. Videnskabelige forbehold kan man fordre svin med, og de findes i hyldemeter. Ja, oftest er disse noteret i selve undersøgelsen (i dennes metodeafsnit).

Strategi E:
Risikoen er ikke bevist, men er blot debatteret og måske sandsynlig“. Her spilles på en videnskabelig forskel mellem beviselig risiko overfor en mulig og sandsynlig risiko. Hvis en journalist har fundet en dokumenteret risiko, kan den stilles over for en undersøgelse, som fremhæver, at det ikke kan bevises endeligt. En journalist, som ikke ved, at meget få ting er 100 % videnskabeligt bevist, mens mange ting er videnskabelig sandsynlige, vil måske gå med på dette spin. Igen er det en klassisk strategi, der er blevet brugt af tobaksindustrien og medicinalindustrien med stor succes til at skjule ufordelagtige videnskabelig dokumentation om netop deres produkter.

5. Sæt tingene ind i et større perspektiv & brug uigennemskuelig procentsatser:
Ubehagelige tal kan let forsvinde i absurde sammenligninger og omregninger. En klassisk strategi er, gang med 100, sammenlign med alle, der har brugt produktet siden Adam og Eva og pludselig, er de uheldige skadevirkninger og f.eks. sure kunder reduceret til promiller og halve procenter. Målet er, at den travle journalist vil glemme, at procenter og tal netop er relative, dvs. de står i forhold til noget andet. Hvad dette andet er, er helt afgørende for de oplyste procenter og tal!
Virkeligheden kamufleres her ved, at der f.eks. fokuseres på et stort flertal, som ikke har haft problemer, ud fra den absurde præmis, at det er okay, at nogen overhovedet har problemer med virksomheden og produktet.
Igen er tobaksindustrien det klassiske eksempel: “most people who smoke will never get lung cancer, so how can you really be sure that cigarettes cause lung cancer?”

6. Astroturf løgnen som sandhed:
Brug af betalte ‘uafhængige’ eksperter og astroturf NGO-organisationer til salg af på forhånd afstemte versioner af ‘sandheden’. Netop dette trick bruges til at sikre citater fra ‘uafhængige’ eksperter med påstande om det stik modsatte af, hvad den videnskabelige baserede forskning ellers viser. Et dansk eksempel herpå er den frivillige interesseorganisation af hensynsfulde rygere (HENRY), der gennem tiden har fået betydelige midler fra tobaksindustrien.

Dette er et meget effektiv trick, hvorfor det også bruges til lobby-arbejde…men altså også overfor journalister, der benyttes til at formidle den påståede ‘anden side af sagen’, der jo er et dogme indenfor journalistik.

Et andet godt eksempel herpå kan ses i klimadebatten, hvor modstandere af global opvarmning og klimaforandringer, meget ofte benytter den slags metoder. Her får modstanderne ikke skrevet eller godkendt mange videnskabelige artikler, hvorfor de i forskningen heller ikke citeres. Men selv om klimaskeptikere i stedet for forskning oftere benytter sig af  astroturfing, nu deres påstande ikke videnskabeligt kan påvises, hvorfor man ikke kan publiceres i f.eks. The Lancet eller Nature, ja så citeres de uvidenskabelig påstande alligevel rask væk, ukritisk af visse journalister. Dette knytter an til fornævnte journalist-dogme om lade den ‘anden side af sagen’ komme frem, dvs. at der altid skal være ligelige fordeling at synspunkter. Dette meget udbredte dogme, kaldes bl.a. for fairness princippet, samt: “lidt til jøderne og lidt til Hitler“.

7. Klag altid over sandheden
Ingen sandhed kan overleve klager, blot der er nok af dem. I denne strategi sendes klagebreve til journalisten og dennes redaktør, før historien bliver trykt eller sendt. Dette kan for øvrigt sagtens gøres, lige meget hvem der har medvirket i historien. Oftest gemmes den mest komplekse (og den i juridisk forstand) farligste klage til få timer før, en artikel går i trykken, eller en udsendelse skal sendes. Det vil tit skabe så meget ballade, at historien bliver udsat og nogen gange, ligefrem droppet.

Dette skete f.eks. i forbindelse med DSB First, hvor DSBs kommunikationsafdeling brugte (i Danmark) hidtil “uhørte metoder over for kritiske medier“. Det blev siden afsløret af Journalisten, “at DSB plantede et rygte i DRs ledelse om, at en journalist på TV Avisen i virkeligheden arbejdede for DSB’s konkurrent Arriva. Metoden virkede, selv om påstanden var løgn“. Dette blev dog først afsløret, fordi DBS First siden faldt sammen som en anden mislykket soufflé!

Når først historien kommet ud, er strategien ofte bare at forsætte med at klage. Det kan nemlig på den ene eller den anden måde tit betale sig at klage. Ofte prøves en strategi med at få uafhængige bloggere eller eksperter til at videreføre klagen. En journalist eller et medie kan nemlig godt blive træt af balladen og vælger måske næste gang at fortælle en positiv historie, blot for at virke fair. Desuden bruges ofte at få journalistens redaktionschef i tale, da denne sjældent er inde i historien på samme måde som journalisten; men er optaget af at reducere evt. ballade, hvorfor denne kan være lettere til at påvirke.

Når journalister falder for alle disse tricks, har spindoktorer og PR konsulenter mv. frit slag for at spinne virkeligheden. Ligesom disse trygt kan slappe af uden irriterende, larmende og ubehagelige negative fortællinger og uden den sandhed, der vel bør være enhver (i hvert fald kritisk) journalists mål at formidle… Men gøres der op med den betydelige manipulation, er der håb om, at også de for demokratiet relevante historier kommer frem, hvilket er en styrkelse af det demokrati, alle siger, at de hylder.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Som eksempel på, hvordan der konkret (og for få midler) kan formidles kritisk journalistik: se bl.a. her.

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Orientering Lukkede danske medier og manglende væsentlighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

august 2011
M T O T F L S
« jul   sep »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: