Folketingsvalg

27. august 2011 at 4:41 pm Skriv en kommentar

Så blev det valg endelig udskrevet. Som vanligt gik (så godt som) samtlige medier i selvsving og svime i ren fryd over tre ugers valgkamp, der muligvis går hen og bliver en temmelig beskidt affære. Der er jo meget på spil her, hvor Lykke Rasmussen og Thorning-Schmidts respektive politiske karriere står på spil. For dem begge gælder jo: vind eller forsvind, hvilket er nogle hårde odds at være oppe i mod…

Hvad skal så være valgtes temaer, spørges der nu alle vegne. Tidligere var det en omsiggribende fremmedfrygt samt de allestedsnærværende stramninger – inkl. de kontante krav om straf, straf og endnu mere straf, der var valgtemaerne. Men med økonomisk krise og ditto stagnation i den vækst, alle fra højre til venstre i salen er enige om, klimaændringer til trods, er en god ting, har temaer som ‘de fremmede’ og strengere fængselsstraffe næppe gennemslagskraft denne gang. Og under alle omstændigheder skulle krav om strengere straffe, jo kun gælde for alle de andres kriminalitet. Når lovbrud og dermed krav om straf, pludselig gælder en selv, ja så er forståelse pludselig det, der bør gælde…

Et oplagt emne i valgkampen kunne jo være ledighed. For med den store ledighed blandt unge, risikerer vi en gentagelse af 80’ene, hvor i 10.000 vis endte som del af en fortabt generation. Og nu risikerer vi en gentagelse, hvor de nyuddannede aldrig rigtig når at få fodfæste på arbejdsmarkedet, før de så overhales indenom af endnu flere veluddannede, der også lige vil til fadet.

Med ledighed som et valgkampstema, kunne en omfattende debat om, hvordan vi genindfører respekten for de arbejdsløse, de marginaliserede og for dem, der har svært ved at begå sig på det arbejdsmarked, der alene er rummeligt af navn…men langt fra af gavn, bestemt være på sin plads! For er det ikke, op til et valg, relevant at diskutere, hvordan vi, respektfuldt forstås, får flest mulige hænder i arbejde?

Desværre er respekt for syge ledige helt i bund. Det bekræfter bl.a. Søren Møller Petersen fra Den Uvildige Konsulentordning på Handikapområdet (DUKH), i DR/P1 Orientering. F.eks. betyder sygdom (efter trafikulykker, arbejdsskader eller anden langvarig sygdom), at rigtig mange familier årligt mister deres dagpenge og på den måde deres levegrundlag. Et tal der kun vil stige, med mindre sygedagpengeloven (og dagpengeloven i det hele taget) snart ændres radikalt. For når kommunen, efter ca. et år, lukker for udbetalingen af sygedagpenge, ja så står mange syge borgere helt uden offentlig forsørgelse. Hvordan alt det så passer sammen med påstanden om en velfærdsstat, fatter denne blogger altså intet af…

For dem, der ejer egen bolig, kan ikke modtage kontanthjælp. Det samme gør sig jo gældende for dem, der er gift, fordi det er her ægtefællen, der skal forsørge en. I yderste tilfælde betyder dette, at den sygemedlte må gå fra hus og hjem. En noget anderledes situation end den der ellers synes at gælde husejere, til hvem der er blevet lovet guld og grønne skove op til valget…

Disse ledige er fanget i en Kafkask fælde, hvor de både er for syge til at arbejde, mens samtidig ikke er syge nok til at modtage førtidspension eller til at komme i fleksjob. Dermed ender de helt uden nogen indtægt. Det er særligt personer hvis sygdomsforløb er uklart, der bliver ramt, fortæller Søren Møller Petersen. “Hvis man på den ene side ikke kan sige, at folk bliver raske indenfor en treårig periode fra den dag, de bliver sygemeldt, men omvendt ikke kan udelukke, at de engang i fremtiden måske(!) bliver raske eller får det bedre, så er der ikke grundlag for at forlænge sygedagpengene”.

Det er sygedagpengeloven, der er problemet, fortæller Søren Møller Petersen. For denne lever ikke op til sin formålsparagraf. Hverken når det gælder om at sikre de sygemeldtes økonomi, eller når det gælder om at få de syge ledige så hurtigt som muligt tilbage i arbejde. Det sidste er for øvrigt noget, der koster på fællesskabets konto. For er man først ude af arbejdsmarkedet i nogle år, er det næsten umuligt at komme ind igen!

DUKH kritiserer dikrete den nuværende sygedagpengelov i deres redegørelse til beskæftigelsesministeren. En gennemgang af mere end 120 årlige person-sager, får Søren Møller Petersen til at konkludere, at problemet skal findes i måden, loven er skruet sammen på: “Vi har konstateret, at det er borgere, der fortsat er syge, der får droppet deres sygedagpenge. Vi har konstateret, at de forhåndsbestemmelser der sættes op for sygedagpengeloven… ikke opfyldes“, fortæller han.

Det er her, det tilstundende valg bliver afgørende. For i flg. Søren Møller Petersen er løsningen på problemet politisk. Han håber derfor, at redegørelsen vil være med til at gøre de valgkamp klare politikere opmærksomme på den store gruppe af syge borgere, der ikke får den understøttelse, de er berettiget til. Samtidig udstødes den her gruppe borger fra det arbejdsmarked, der jo efter sigende kommer til at skrige på arbejdskraft om blot få år, når de store efterkrigsgenerationer går på pension.

Så lad os insistere på respekt for syge ledige, der jo oftest blot vil have mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på rimelige og (med)menneskelige vilkår. På den måde bliver det også muligt for syge ledige at bidrage aktivt til fællesskabet. Dette kræver dog, at der tænkes i respekt for den enkelte ledige, for den der er syg og uden for arbejdsmarkedet. Dette kunne f.eks. ske ved at sikre, at kommunerne ikke spekulerer i at lade syge ledige ryge ud af (syge)dagpengesystemet, uden der forinden er fundet en løsning.

Men måske noget allerede er i gære? I hvert fald fandt jeg på Fjæsbogen et site, hvor respekt for arbejdsløse afkræves. Så lad os bruge også dette eksempel på, f.eks. gennem kritisk journalistik, at sikre en god debat, når nu valget er her. For det kunne jo være interessant, hvis den demokratiske øvelse, et folketingsvalg også er, bruges på andet og mere end til at uddele valgflæsk…f.eks. til boligejerene.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske helt automatisk…

Som eksempel på, hvordan der konkret (og for få midler) kan formidles kritisk journalistik: se bl.a. her.

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Lukkede danske medier og manglende væsentlighed Øv for en valgdækning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

august 2011
M T O T F L S
« jul   sep »
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: