Radiomontager. Flotte priser. Ingen penge

2. november 2011 at 5:11 pm Skriv en kommentar

Jeg vil gerne ønske et KÆMPE STORT TILLYKKE til Anna Thaulow, der lørdag d. 29.10.11 vandt den præstigefyldte Prix Europa specialpris, en af verdens vigtigste radiopriser. Det er rigtigt godt gået! Men samtidig er timingen interessant. For som Thaulow, til Katrine Hornstrup Yde i Information påpeger:
Det lidt mærkelige ved at være her i år er, at jeg på nuværende tidspunkt ikke ved, om jeg overhovedet kan få lov til at lave den slags historier igen. For lige nu er der ikke nogen steder, hvor sådan en historie vil kunne blive lavet under forhold, hvor der er nok tid og løbende feedback”. Og det er jo ret mærkeligt, for netop montagen og radiodokumentaren har Danmark i en menneskealder været verdensberømt for.

Det var med radio dokumentaren Farfars to liv, at Thaulow vandt Prix Europa. Her i kan man bl.a. høre en intim & dramatisk spændingsopbygning der reflekterer over en familiehemmelighed. Med udgangspunkt i farfarens hverdagsoptagelser på et gammeldags kassettebånd, slynges fortæller og lytteren tilbage i fortiden. “Hermed bliver ’Farfars to liv’ også et vidne om selve radio- og lydmediets evne til at vække minder og emotionel genklang”, som Hornstrup Yde skriver i Information.

Prix Europa er en branchefestival for europæisk radio- og tv-broadcasts. I år har den fejret sit 25 års jubilæum med over 1.000 deltagende journalister fra 40 lande. I følge Finske Harri Huhtamäki er det “den eneste intellektuelle og menneskelige mediekonkurrence i verden”. Festivalens mantra i år var tid. Tid til research, tid til at give historien den tid, en historie skal tage. Bl.a. kunne man opleve hele den seks dages lange skibssejlads langs Norges kystlinje, Hurtigruten, som NRK, med 3,2 millioner seere, transmitterede tidligere på året. Her kunne man i real time følge sejlruten, der siden 1893 har transporteret passagerer langs Norskekysten med Hurtigruten. Turen bliver i Norge bl.a. kaldt for ”Verdens vakreste sjøreise”. Og med programmet Hurtigruten kunne alle følge med i verdens længste TV-program!

NRK en af de public service stationer, der i mange år har satset en del på bl.a. tidskrævende radio. Her har journalisterne tre måneder til at lave én montage, samt tre uger i studiet med en tekniker. I Danmark er der nærmest omvendt, her har man på P1 blot 7-10 dage til én montage, mens Radio24Syv slet ikke bruger ressourcer på radiomontager.

I DR blev Montage-afdelingen lukket i 2007, hvilket var samme år som DR/Krester Moltzen vandt i Prix Europa for hans montage, Kærlighedspolitiet. Moltzen dannede siden, sammen med Tim Hinman, Third Ear, der med støtte fra Statens Kunstråd har produceret 20 podcasts – bl.a. Farfars to liv samt den ligeledes prisbelønnede montage Guldhornene. Desværre har også Third Ear måtte trække stikket. For selv om man i flg. Information var oppe på imponerende 18.000 lyttere pr. udsendelse, har man ikke kunne finde fortsat støtte til produktionen. Og det er trist!!

For radiodramatikeren Nils Heyerdahl er radiodokumentaren en truet art, hvilket gør mediebilledet fattigere, at vi heller ikke kan finde de nødvendige ressourcer til monteret radio. Også P1s L. Witt-Hansen var i år med på Prix Europa – med DRs bidrag ud i radiodokumentar. Witt-Hansen var af sted med Handlet til Prostitution, en montage om handel med kvinder over landegrænser, voldtægter, trusler og i det hele taget uacceptable og usle leveforhold.

Witt-Hansen, der er fastansat på P1, bl.a. som vært i Sproglaboratoriet, kan også fortælle om den alt for korte produktionstid.
Når vi i Danmark blot har ti dage til at optage og klippe en dokumentar, må man konstatere, at den af gode grunde ikke er oppe på det niveau, vi hører på festivalen her. Det gør det svært ikke at misunde, at de lande, vi sammenligner os med, har op til otte gange så lang tid til deres produktioner”, som hun siger til Hornstrup Yde i Information. I modsætning hertil brugte Thaulow 3-4 måneder på at lave Farfars to liv, som hun også skrev sit speciale om på Medievidenskab.

Måske det er de to meget forskellige produktionsforhold, der gør, at det netop var Third Ear og ikke DR, der vandt den præstigefyldte Prix Europa specialpris? For kan man overhovedet producere en så kompleks fortælling, som Thaulows uden mere tid, end det de public service (og licensfinansierede!) mediehuse vil betale for? Nej, det er næppe muligt. Så hvorfor afsættes der ikke de nødvendige midler til netop radiomontager. når det nu er noget, Danmark har været verdensberømt for? Hvor er det nye politiske flertal, når det gælder den slags. Well, det har jeg mailet til den ‘nye’ kulturminister, Uffe Elbæk og spurgt ham om. Så må vi se, hvad han svarer til det…?

En ting er i hvert fald helt sikkert, det bliver ikke Radio 24/syv, der kommer den nu så forkætrede radiomontage/dokumentar til undsætning, for de kommer tydeligvis til at bruge alle deres midler på snakkeradio og deres højt profilerede studieværter, der jo næppe er billige i drift!

Jeg havde for øvrigt den fornøjelse at arbejde sammen med Anna Thaulow under årets Roskilde Festival, hvor vi sammen med en række radio entusiaster forsøgte kritisk at komme under overfladen på Roskilde Festival.
Målet var at rive en flænge virkeligheden, så lytteren fik mulighed for at komme bag en umiddelbar virkelighed og den overflade, der som en anden film lægger sig over alt, men som selvfølgelig gemmer på andet og mere end det, der umiddelbart kan ses og opleves. Håbet var at finde noget nyt, spændende og anderledes, som er relevant og gerne også lærerigt. Og skal jeg da nok lige love for, at det lykkedes. For med en produktionstid på kun 2½ døgn, var vi på reaktionen meget tilfredse med resultatet og de 6 podcast.

Jeg skal for øvrigt lige hilse og sige, at dette blogindlæg i meget stor grad bygger på Katrine Hornstrup Ydes førnævnte artikel i Information.

Kritisk journalistik er jo bl.a. målet med denne blog. Men det er også målet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der netop skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Eksempler på kritisk journalistik Journalister tager selvfølgelig aldrig fejl…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

november 2011
M T O T F L S
« okt   mar »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: