Stop forargelsesjournalisike angreb på ledige, tak!

18. marts 2012 at 12:59 pm Skriv en kommentar

Det er er noget tid siden, jeg sidst har været aktiv her. Bl.a. fordi min tid har været optaget af mit (deltids)arbejde på Københavns Universitet, hvor jeg jo underviser blomsten af Danmarks ungdom på Film- og Medievidenskab, et job jeg er meget glad for og stolt af!

Imens har debatten bl.a. været fyldt med, hvad der er ret så svært at se som andet end angreb på de (især) svage ledige, dvs. de mange udgrænsede, der er tabere i den socio-økonimiske model, vi har indrettet vores samfund under: altså det, der også hedder markedskapitalisme. For hvor der er vindere, er der jo også tabere, disse to forudsætter ganske enkelt hinanden – uden tabere, ingen vindere og så fremdeles! Og jeg må nok sige, at det er gået hårdt til den i de sidste par måneder, hvor den ene forargelses-journalistiske historie efter den anden har fyldt godt i pressen og den herskende dagsorden.

Kontanthjælpsmodtagere gider ikke arbejde. Dét kan man både se, høre og læse en hel del om, hvor historier om de påståede luddovne kontanthjælpsmodtagere igen fyldte dagsordnen. Hele ”33,9 procent af kvinderne svarer, at de ikke vil have et job”, hævdede fx JyllandsPosten. Denne ‘undersøgelse’ fik straks hele koret ud i forargelses-industrien op i de røde (blå?) felt. Og Cepos var selvfølgelig prompte på banen med forarget kritik samt endnu et krav om sænkede (velfærds)ydelser osv. Forståelig nok, for Cepos er jo sat i verden for at fremme (neo)liberalistiske synspunkter, så dét manglede jo sådan sat bare!

Det er vildt provokerende, at så mange kvinder ikke gider at arbejde”… Sådan sagde bl.a. den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). mens statsminister Thorning Schmidt ligefrem tog klart afstand fra disse ”stærkt provokerende” kvinder, der i flg. hende ikke gider at arbejde. Det var, sagde landets statsminister, en hån mod de arbejdende, med alt denne dovenskab. Desværre for de forargede viste det sig at være en løgn, eller i hvert fald usandt… med de nok så dovne kontanthjælpsmodtagere. Men mere om det senere…

Hånd i hånd med Morten Messerschmidt (DF) går de to socialdemokrater, selv om det måske ikke lige er i det selskab, de selv ser sig hjemme i… Messerschmidt var også hurtig ude og kommentere de urigtige påstande, hvor han harcelerede over ”lighedsfascismen”, som han på bedste neoliberalistiske vis kalder velfærdsstaten. ”Hvad har dog skabt et samfund, hvor ikke bare halvdelen af landets indbyggere ser sig berettiget til at leve af den anden halvdel, men hvor også den arbejdende halvdel blindt finder sig i at være skaffedyr for et samfund i moralsk forfald”? Dét skrev Messerschmidt på sin blog på JyllandsPosten tilbage i januar.

De var så bare ikke rigtigt…de tal, som bl.a. de forargede socialdemokratiske ministre, Cepos og Messerschmidt mfl. råbte op om. Tallene var nemlig baseret på et yderst tvivlsomt statistisk grundlag, der ikke lige kan sige noget som helst om det, der så hævdes, nemlig at de her kvinder på kontanthjælp ikke gider at arbejde. Ikke at dét gjorde noget, de forargede fastholdt deres kritik. Denne her en undersøgelse siger journalistik er desværre ret udbredt, som jeg tidligere har skrevet om

Der er stadig alt for mange kontanthjælpsmodtagere, der ikke gider at arbejde”. Ja, det fastholdt altså socialminister Karen Hækkerup stædigt. Og det er jo også en gammel sensationsjournalistisk dyd, ikke at lade sandheden komme i vejen for den gode historie… Jeg kan da heller ikke lige mindes, at statsministeren og/eller beskæftigelsesministeren har været ude og sige, at det der må i undskylde, dér tog vi fejl, for der var jo ikke belæg for vores påstande om, at rigtig mange kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke gider arbejde. Tværtimod har man stædig fasthold, sådan er det bare. Hvor de lige ved det fra, var der ingen der afkrævede dem svar på.

Aldrig at lade sandheden stå i vejen for en god historie. Dette er jo som nævnt en ofte praktiseret ide, der ikke alene gælder i tabloidpressen, hvor dette ellers er ret så meget fremherskende. Desværre tilslutter også mainstreampressen sig denne praksis og kedelige journalistiske norm. Selvfølgelig skal vi ikke, synes holdningen at være, afkræve magthavere og andre elitekilder svar på, hvorfor de fastholder, at noget er gældende, når de ikke kan dokumentere dette. I stedet for at afkræve svar på, ”hvor ved du det fra?” Praksis er, med mindre det lige gælder skatteyderbetalte rygekabiner, hvor forargelsen altså overhelehovedet ingen ende vil tage, at pressen oftee er mikrofonholdere for angreb på dem, der i forvejen ikke har noget medieret talerør, dvs. dem, som oftest ikke selv kommer til orde, men som bare må finde sig i endnu en ydmygelse for folk, der dels ikke selv har prøvet at være ledige, dels selv modtager en meget høj, ofte skattebetalt, løn for deres arbejde…

Kritisk journalistik mangler i katastrofal grad i de medier, der har de ‘almindelige mennesker’ som målgruppe. Her får vi ikke de kritiske historier, der taler imod den omsiggribende praksis med at sparke til dem, der allerede ligger ned. Hvorfor ikke, er det relevant at spørge…og dét ikke alene på denne blog, der netop beskæftiger sig med kritisk journalistik. Det er grundlæggende og afgørende for vores nok så hyldede demokrati, at vi som borgere, har adgang til netop kritisk, dvs. reflekteret og undersøgende journalistik. Uden denne ved vi jo reelt ikke, hvad der foregår i vores fælles demokrati. Og på den måde har vi ikke adgang til den reflekterede viden, der forudsætter, at vi kan tage de reflekterede valg, herunder vælge de rigtige politikere, som jo bestemmer over vores fælles fremtid. Dette kan nok synes banalt at nævne, men er det desværre ikke, når vi ser på, hvordan den meste journalistik forvaltes…

Men kritisk journalistik findes, i hvert fald hvis man lige leder længe nok. DRs (af gode grunde) på DR/P1 højt profilerede baggrunds-journalistiske nyhedsmagasin, Orientering er et sted, hvor man endnu har adgang til analyser samt perspektiv på bl.a. danske, europæiske samt globale samfundsforhold. Ikke mindst Cavlingpris-vinderen Jesper Tynell bør her nævnes for hans omsiggribende, utrættelige søgen efter de bagvedliggende sandheder og nuancer, der desværre alt for ofte forsvinder ud af døgnets nyhedsbillede. Han holder ofte, som en anden enmandshær, fast i de væsentlige begivenheder, der oftest falder ud af nyhedernes dagsorden til fordel for nye…DR inklusiv!

Påstande om dovne kontanthjælpsmodtagere har Tynell fx tilbagevist, ligesom han bl.a. har påvist, at det at sænke ydelserne for kontanthjælp, først og fremmest ”ikke vil gøre de økonomiske fordele ved at arbejde større. Lavere sociale ydelser er nemlig med til at trække lønningerne på arbejdsmarkedet ned. Jesper Tynell har også dækket, hvordan aktivering af syge borgere er blevet gældende politik. Og det på trods af, at han har dokumenteret, at der ikke er ”nogen form for positiv effekt ved at sende syge i aktivering”. Men selv om forsøget økonomisk ligefrem var en fiasko, som stik imod hensigten fik det de offentlige udgifter til at stige, er det altså alligevel blevet gældende lov og politik, hvor det er muligt at gennemføre aktivering af syge.

Afsløring af lovbrud og løgne hos en Venstre minister: Claus Hjort Frederiksen var for øvrigt bl.a. grunden til, at Jesper Tynell vandt den eftertagtede Cavlingpris.
Her påviste han, at Claus Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister har brudt ministeransvarsloven – ved at afgive usande oplysninger til Folketinget. Altså et klokkeklart brud på gældende lovgivning… For en regering der konsekvent slog sig op på opretholdelsen af lov og orden, er det ikke blot beklageligt, men dybt pinligt at en minister bryder loven. Samtidig er det jo et betydeligt demokratisk problem, at Claus Hjort Frederiksen ikke af den samlede danske presse blev afkrævet svar på, hvorfor han brød loven, samt hvorfor han ikke skulle straffes herfor.
For hvordan skal vi som borgere kunne sikres viden om en regerings handlen og ageren, når en central politiker slet ikke stilles til ansvar herfor?

Der er ikke arbejde nok til alle”, lød en indlysende overskrift i Information. Og her tages fat på det indlysende, at med en så massiv arbejdsløshed, er der bare ikke arbejde til alle… Og selv det jo er selvindlysende i disse krisetider, er det en pointe, der åbenbart ikke kan nævnes for tit. Dette er desuden et eksempel på, at kritisk journalistik altså findes, hvis man vel og mærke leder længe nok efter denne…

Jeg har migræne og rygsmerter, og hver nat drømmer jeg om dårlige ting fra Irak. Det fortæller en af de ledige kvinder i fornævnte artikel i Information. Mon hun er en af dem, som fx beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, statsminister Thorning Schmidt, Cepos samt Morten Messerschmidt tænker på, da de med bål og brand fremførte, at ”det er vildt provokerende, at så mange kvinder ikke gider at arbejde”? Førnævnte kilde er for øvrigt langt fra den eneste, der kæmper med ikke anerkendte begrænsninger i arbejdsevnen. Krigstraumer, alkoholisme, rygsmerter, sygdom i familien og mange andre ting, er noget af det der gør, at der virker meget langt fra Jobcentret og til arbejdsmarkedet udenfor.

Jeg kan slet ikke genkende det billede, der er blevet tegnet i medierne på det seneste. De kontanthjælpsmodtagere, der sidder over for mig, er næsten uden undtagelse ekstremt ivrige for at komme i arbejde. Jeg ser ganske enkelt ikke den der tendens til at nasse på samfundet, tværtimod. De vil så gerne være en del af et fællesskab, og de vil gerne bidrage”. Dette forklarer jobkonsulent i Københavns Kommune, Henriette Cornet Sørensen til Information. Hun mener, at der længe har været et uhensigtsmæssigt fokus på beskæftigelse som eneste løsning for ledige på kontanthjælp. Ikke mindst når man tager den aktuelle jobsituation i betragtning.

Ivrige unge mennesker der venter uendeligt længe på job, er derimod hverdag for Henriette Cornet Sørensen. For der er, som hun jo ganske rigtig siger, for tiden slet ikke job nok til alle. Derfor bør vi acceptere, at langt fra alle hverken kan, eller skal tvinges i arbejde. Gør man det, tager man bare job fra dem, der kan arbejde, samt tvinger nogle andre i beskæftigelse, som potentielt ville kunne bidrage på en anden måde, oplyser Henriette Cornet Sørensen.

Måske samfundet har mere værdi ud af, at nogle bliver hjemme og bidrager dér, spekulerer Cornet Sørensen over…? For ”tænk, hvad man kunne spare, hvis man sagde okay, her er faktisk en ressource af kvinder, der rigtig nok er langt fra arbejdsmarkedet, men som til gengæld kan passe deres børn og gamle forældre, der alternativt skulle på plejehjem, for bare at nævne et eksempel”. I stedet for at sparke til dem, som oftest ikke kan kom til orde, foreslår hun, at kræfterne sættes ind på de stærke arbejdsløse, fordi det er dem, der realistisk set har bedst chance for at komme videre i (arbejds)livet….på kort sigt i hvert fald.

Når dem ‘nedefra’ skal tage jobbene fra dem, der ønsker at arbejde, så går det ud over alle. I stedet for at mistænkeliggøre de svage kontanthjælpsmodtagere og stemple dem som dovne og ugidelige, hvorfor så ikke bare acceptere, at der i en årrække er nogen, som ikke skal arbejde? Og så til gengæld støtte alle dem, som brændende ønsker at komme i gang”, spørger Cornet Sørensen retorisk? Og det er et rigtig godt spørgsmål, der burde debatteres bredt og over hele linjen. Men det kræver så lige, at de brede medier tør tage denne debat, samt at der stilles krav til magthavere og andre elitekilder om bl.a. at svare på: ”hvor ved du det fra?”!

De mange uden for arbejdsmarkedet er ikke nyt. Ifølge professor & dr.scient.soc. Kjeld Schmidt, er det helt normalt, at det er mindre end halvdelen af en befolkning er erhvervsaktiv (dvs. i job eller aktivt jobsøgende). Den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen, dvs. børn, studerende, pensionister, syge og andre uarbejdsdygtige, udgør normalt godt halvdelen af befolkningen.
Den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for de højtudviklede lande i OECD var i 2009 på 48 %. Heraf tegnede USA sig for en rate på knap 51 % , mens i Danmarks var på knap 53 %. Danmark er ”ét af de lande, der har den højeste erhvervsfrekvens. Ikke nok med det, erhvervsfrekvensen har været jævnt stigende de sidste 100 år, fra omkring 43 % i begyndelsen af 1900-tallet til omtrent 50 % de senere år. Hvis vi tager erhvervsfrekvensen for mennesker i den såkaldt ‘arbejdsduelige alder’ fra 15 til 64 år, ligger Danmark i top med omkring 75 % erhvervsaktive, 5-10 procentpoint over USA”. Det fortæller Kjeld Schmidt Information. Og det er jo ikke den fortælling, der fylder de fleste nyhedsmediers dagsorden…

Kritisk journalistik er jo bl.a. målet med denne blog. Men det er også målet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der netop skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du så en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Journalister tager selvfølgelig aldrig fejl… Her går det godt…send flere penge!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

marts 2012
M T O T F L S
« nov   apr »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: