Musikfestivalers potentiale for vækst & Orientering

19. maj 2012 at 4:47 pm 2 kommentarer

Der er ikke mange reelt kritisk, journalistiske medier i Danmark, som det jo med alt tydelighed fremgår af denne blog. Men af dem der rent faktisk er kritiske, er DR/P1s Orientering, som jeg tit & ofte roser her. Nu har jeg så haft den udsøgte fornøjelse at producere mit første indslag til Orientering. Dette omhandler musikfestivalers potentiale for vækst i det, der bl.a. kaldes for udkants-Danmark – eller, endnu mere nedladende, for “den rådne banan”.

60 % af danskerne har besøgt en af de ca. 100 musikfestivaler, der er herhjemme. Dvs. at det nærmest er en særlig dansk tradition. Det samme gælder for de mange små, lokale musikfestivaler, især dem, der over tid har udviklet sig fra en havne- og byfest til en egentlig musikfestival. Så her ligger et betydelig uudnyttet potentiale for vækst – også i ‘udkants-Danmark’. Dette skyldes bl.a., at de lokale musikfestivaler er en unik mulighed for at sikre interesse & opmærksomhed fra unge/børnefamilier (dvs. fremtiden). Musikfestivaler er nemlig typisk etableret af netop unge, initiativrige borgere, dvs. dem som et lokalområde skal bruge, hvis de skal blomstre, så fx den nedadgående spiral kan stoppes og vendes. Formålet, er her at skabe konkret (og økonomisk) værdi gennem en øget oplevelse af, at netop her er et godt sted at leve og bo.

De tendenser, som ses tydeligt blandt musikfestivaler, passer også godt ind i den udvikling, jeg plæderer for. Dels finder der en professionalisering sted, hvor mange frivillige kommer på bl.a. lederkurser. Samtidig er der mange, især unge, der gør fx karriere, dvs. de er frivillige nogle år, hvorefter de får arbejde/karriere med baggrund i deres frivillige arbejde. Og dette er blot en af mange ‘afkast’, en musikfestival kan føre med sig: at man efter et stykke tid med frivilligt arbejde, omsætter sin viden og erfaring i et lønarbejde. Det er jo mange erfaringer, man kan trække på, når man fx har haft ansvar for en gruppe med flere hundrede frivillige, der skal afvikle en meget kompleks opgave, som at få tusinder festglade festivalgæster igennem et tjek in så hurtigt som muligt, så der ikke opstår kø og frustration over, ikke at kunne komme ind til de andre…og festen.

Også rykket fra havne/byfest til en egentlig musikfestival er et af de tydelige tegn på den professionalisering, der finder sted indenfor bl.a. det frivillige arbejde med at skabe & afholde en musikfestival. Dette knytter sig til mere sammenhængende profil og brands, som mange musikfestivaler knytter an til i disse år. Jo tydeligere en profil er, desto nemmere er det for publikum at tilvælge…frem for fravælge! Alt dette kan du læse om, i den rapport, som Dansk Live (tidligere FestivalDanmark) fik udarbejdet af Rambøll i marts 2011. Rapporten er, for de entreprenante læsere, en ren guldgruppe af viden og ideer til, hvordan vækst kan(!) finde sted i ‘udkants-Danmark’.

Musikfestivalers potentiale især for udkants-Danmark, skyldes fx, at ”særligt de mindste musikfestivaler er stærkt kulturelt og socialt forankret i lokalområdet”. Så de ”tilfører området værdi og identitet, ikke mindst gennem de mange frivillige, der støtter op om begivenheden”. Her er altså mulighed for det lokale liv kan blomstre, så fraflytning mindskes og gerne helt stoppes. Samtidig er der konkret en række ”betydelige uudnyttede potentialer for (…) lokale interessenter. De positive synergi-effekter, der kan skabes i lokalområderne, findes i strategiske samarbejder ml. musikfestivalerne og det lokale erhvervs- og foreningsliv, brancheorganisationer, kommuner mv. inden for områder som indkøb, markedsføring, uddannelse og velgørenhed” (citater fra rapporten: “ De danske musikfestivaler – Den kulturelle og økonomiske betydning”).

Potentialet ligger ikke mindst i at kunne brande sin by (eller regionen) som lokalt og kulturelt fyrtårn. Horsens er et rigtig godt eksempel på dette Om noget har byen over tid skabt et brand som en spændende by at bo i. Igen med øget potentiale for tilflytning osv. I flg. P4 Østjylland svarer 2/3 af de adspurgte danskere enten ‘kultur og koncerter’ eller ‘sportsaktiviteter’ til spørgsmålet om, hvad de tænker på, når de hører ordet ‘Horsens’. Horsens borgmester, nu afdøde Jan Trøjborg, bliver citeret for bl.a. at sige, at ”Sagt lidt sarkastisk; Det er svært at bevare pessimismen”.
Jeg formoder også, at det betydelige arbejde med at brande Horsens netop som et kulturelt fyrtårn, er grunden til, at det fx lykkedes Horsens at få Giro d’Italia til byen…

Samtidig er det en relativ tilgængelig opgave at etablere en egentlig musikfestival. Og det især hvis der allerede er en by- eller havnefest, der kan tages udgangspunkt i. I en mere oplevelsesøkonomisk kontekst kan fx musikfestivalernes udvikling og værdiskabelse (kulturelt, socialt og økonomisk) beskrives med udgangspunkt i en (i rapporten opstillet) firetrins model, som er: Det tomme rum: I den første fase har arrangørerne af musikfestivalen udset sig en lokalitet for musikfestivalen. Dette kan være en bar mark, en tom plads eller forladte bygninger. Som udgangspunkt er der altså ingen oplevelser forbundet med det område, hvor festivalen afholdes.
Det programmerede rum: I forbindelse med musikfestivalen etableres der også en række oplevelser på en tidligere uudnyttede lokalitet, hvor der kommer mennesker og liv på stedet. Brugere: I takt med musikfestivalens årlige tilbagevenden tilfører fx festivalgæster, optrædende og handlende en identitet til området. Festivalen tilfører altså således området værdi. Det samlede system: Foruden de kulturelle & sociale værdier genererer festivalens tilstedeværelse på lokaliteten desuden (potentiel) økonomisk værdi for en række af forskellige interessenter. Dette fx i form af meromsætning til de lokale handlende og branding af kommunen, hvor festivalen afholdes.

Nøglen til musikfestivalernes succes og den medfølgende værdiskabelse skal findes i festivalernes evne til at knytte en identitet til området, hvor festivalerne er lokaliseret gennem tilbagevenden til og udnyttelse af stedet. En velfungerende musikfestival udvikles hurtigt til et lille samfund i sig selv, og således kan musik-festivalerne betegnes som identitetsbærere.
Dels for gæsterne, hvor musikfestivalen for mange er en årligt tilbagevendende begivenhed og en del af deres selvforståelse. Dels for borgere, frivillige/foreninger i lokalområdet, for hvem musikfestivalen udgør det kulturelle og musikalske samlingspunkt. Mens særligt Roskilde Festival og Danmarks Smukkeste Festival har formået at være identitetsbærere for deres gæster, har de mindre musikfestivaler i højere grad betydning for det kulturelle fællesskab i lokalområdet
” (jf. rapporten, s. 11).

Det måske allermest spændende er mulighederne for at samtænke uddannelse, potentielle arbejdspladser og genrel vækst. Dette gennem ”strategisk samarbejde mellem musikfestivalerne og uddannelsesinstitutioner, hvor begge parter kan bidrage med viden, erfaring og know how. På den ene side kan samarbejdet gøre musikfestivalarrangørerne endnu dygtigere til at drive musikfestival, og på den anden side kan samarbejdet bidrage med nyttig viden til forskningen inden for oplevelsesøkonomi” (jf. rapporten, s. 32).

Det er oplagt for yderområder at søge midler til forskning bl.a. i, hvordan der, med udgangspunkt i fx frivillighed, lokale aktiviteter og det lokale liv, bl.a. kan tiltrækkes uddannelsesinstitutioner. Det kan fx være samarbejde med universiteter, hvor Syd Dansk Universitet jo er oplagt, for de har allerede afdelinger rundt omkring i landet. Også produktionsskoler er oplagt. For her er et ekstra stort potentiale for ‘udkants-Danmark’. Dette fordi en betydelig del af især de unge mænd, der bliver tilbage i lokalområdet, ikke i samme omfang som især unge kvinder, uddanner sig. Så hvor kvinder fraflytter/søger mod byerne for at uddanne sig, bliver mange unge mænd tilbage i ‘udkants-Danmark’, hvorved en yderligere udgrænsning forstærkes. For hvordan skal man lige sikre fremgang, når en ikke ubetydelig del af ens befolkning ikke uddannes? Og med en voldsomm nedgang i ufaglærte job, er det næppe her, den store fremtid ligger…altså som ufaglært!

Hvis der kan indtænkes en samlet strategi lokalsamfundet m. produktionsskoler og uddannelse, kan der tilføres en betydelig merværdi til et pågældende lokalområ­de. I forlængelse heraf kan dette være en (ny) lokal strategi, hvor man vælger en tilgang, der tilsiger, at her er der fokus på at støtte lokale aktiviteter, dvs. tiltag der både styrker det frivillige, det lokale liv og det lokale engagement. Hermed styrkes den mangfoldighed, der forudsætter en levende landsby og et lokalområde, hvor fx børnefamilier trives, så der også tænkes på de næste generationer, hvor også de vil elske at bo. Dette vil være et betydeligt modtræk til negativitet og dårlig image, som præger ‘udkants Danmark’. I stedet skabes en ramme for det levende/levede liv, hvor det folkelige og det lokale Danmark trives og blomstrer → altså ‘Det Gode Sted At Bo’!

Hermed kan en lokal musikfestival fungere som laboratorium for udvikling af de nytiltag i lokalområdet, der skal sikre, at de lokale kræfter kan øve sig i at gøre en forskel for lokalområdet…med vækst til følge. Et sådan laboratorium kan, ud over førnævnte strategi med uddannelse, tænkes som en ramme for ‘det andet’, dvs. de nye ideer, der kan skabe arbejdspladser lokalt. Her er det nærliggende at tænke på de hippier, som tilbage i 70’erne begyndte at opsætte vindmøller – til ret mange lokales store moro, undren og hovedrøsten. Noget mere vanvittigt og tåbeligt skulle man da lede længe efter! Her er det desuden lige værd at huske på, at samtlige: fra SocialDemokraterne, Venstre, De Radikale, Fremskridtspartiet (også siden Dansk FolkeParti) og De Konservative alle syntes, at dette var tåbeligt utopisk. Men i dag er dette altså endt som en milliardforretning og eksporteventyr!

Ideen med at eksperimentere med ‘det andet’, dvs. alt det vi ikke i forvejen kender, hvorfor vi endnu ikke ved, hvad dette er; netop dette kan være vejen frem, nu hvor vi ikke blot skal konkurrere mellem land og by, men med hele verden, fra Indien, Kina, Brasilien osv. For ved at give plads til eksperimentet med ‘det andet’, hvilket ikke mindst musikfestivaler, som ‘umuligt humlebi-agtigt projekt’ og ditto målsætning er; dét tænker jeg da, netop er vejen frem…og ikke alene for ‘udkants-Danmark’, men måske for hele Danmark?!

Der er altså mange udfordringer forbundet ved at leve i et udgrænset område, dér hvor man kæmper med ned- og tilbagegang. Men der er også mange muligheder, især hvis der skabes rammer for at eksperimentere, hvilket en lokal musikfestival nærmest er som skabt til. For ud over at man sammen og i fællesskab løfter i flok, for at løse den ‘umulige’ opgave, det er at ud/afvikle en musikfestival, ja så er disse også, som jeg er inde på i mit indslag i Orientering på P1/DR, et sted, hvor sociale skel nedbrydes, idet en ufaglært sagtens kan være projektleder for en gruppe, der består af fx en læge, pædagog, en skolelærer, købmanden osv. Hermed skabes den perfekte ramme for netop at arbejde sammen om et kritisk utopisk og fælles projekt, der kan sikre en anden og meget mere spændende historie og udvikling en den om “’Den rådne banan”!

Kritisk journalistik er jo bl.a. målet med denne blog. Men det er også målet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der netop skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du så en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

En lille faktaboks: om definitionen af en musik-festival:
En ramme for koncerter/aktiviteter, der foregår over flere dage på samme lokalitet. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor tit camperes på et nærliggende areal. Ofte kommer gæsterne flere dage i forvejen. Hermed er en by- og havnefest ikke en musikfestival. Musikfestivaler er typisk uafhængige af økonomisk støtte fra det offentlige, ligesom man primært benytter (overvejende) frivillig arbejdskraft, ofte fra lokale almennyttige foreninger. På den måde er musikfestivaler typisk med til at understøtte et betydelig lokalt og frivilligt arbejde.

Advertisements

Entry filed under: Uncategorized.

Om det der klassekamp Roskilde Festival 2012

2 kommentarer Add your own

  • 1. Michael Bjørnbak Martensen  |  20. maj 2012 kl. 8:14 am

    Når du nu er inde på kultur, skulle du måske også se på, hvordan det går med tilbuddene i småbyer, kvarterer, osv.

    Min oplevelser er, at folk i stigende grad organiserer en masse spændende ting med løb, spejder, tennis, Zumba, teater, grill, Sankt Hans med tilhørende arrangementer, Grundlovsdag, osv.

    Vi har lige modtaget et lokalt blad, hvor tilbuddene er overvældende – og her er der blot 2000 indbyggere.

    Svar
    • 2. Nalle Kirkvåg  |  20. maj 2012 kl. 11:27 am

      Ja, der er masser af lokale tilbud mange steder. Men nu var fokus mere dette med, at netop det store arrangement, som en musikfestival er, kan nogle helt særlig ting, som der ligger et betydeligt vækstpotentiale i… Men ellers en god kommentar! Hvor er det, du bor? En by med blot 2.000 indbyggere og så alle de tilbud, det lyder jo interessant.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

maj 2012
M T O T F L S
« apr   jun »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: