Archive for november, 2013

Ingen Spotify for danske aviser?

Det lyder jo oplagt, et fælles site a la Spotify, hvor man for et fast månedlig beløb kan læse alle danske aviser. Dét skulle jo nok kunne få fx de ikke-avislæsende unge til igen at læse (abonnements)betalte aviser. Men i flg. journalist  Ole Nørskov fra Noerskov.com er der stadig lang vej i nu; som det fremgår af hans analyse på Journalisten.dk.

Det skyldes fx, at “summen af værdien af de enkeltstående artikler  langtfra er tilstrækkelig til at understøtte driften af et dagblad. Et dagblad er en brandet pakke, som består af indhold bundet sammen af værdier, kultur, design, tradition og personlighed“.

Træheden bag en manglende løsning skyldes formodentlig frygt for indtægtstab. I flg. Nørskov “er det tvivlsomt, om én eneste artikel fra et dagblad ville kunne ‘tjene sig selv hjem’ på et helt atomiseret marked“. Det lyder jo som noget, mange andre har hævdet. Fx musik- & underholdningsindustrien, der også i årevis klagede over manglende indtjening pga. streaming af musik. Men faktisk tjener musik, film- & underholdningsindustrien flere penge nu end tidligere – fx via streaming.

Måske dette er oplagt som krav for den mediestøtte, der i følge Mediawatch.dk forhandles på plads i december 2013. For som Ole Nørskov påpeger, vil en art Spotify-løsning være “høj samfundsmæssig værdi, at vi alle bliver informeret om for eksempel politiske rævekager, magtmisbrug mm. Og sagen er, at dækningen også har samfundsmæssig værdi, selv om ingen eller ganske få skulle læse artiklerne. Alene det at magthavere – hvad enten det er politikere eller erhvervsfolk – ved, at journalisterne holder øje med dem, har en præventiv effekt“.

Spørgsmålet er nu, om vi skal forlange alle danske aviser & magasiner, der årligt modtager en mediestøtte på 363,3 millioner kr. , at de inden for kort tid pålægges at oprette en fælles løsning, så man kan abonnere  via en Spotify-agtig løsning? Det forekommer i hvert fald mig oplagt! Dels for at aviserne ikke helt forsvinder…og dels for at sikre adgang til valid viden om verden.

Forudsætningen for demokratiet er jo, at vi som borgere har adgang til viden om verden, så vi på et oplyst grundlag fx kan vælge de politikere, der skal varetage den fælles ‘husholdning’ – fra valg til valg. Og hvis aviserne ikke overlever, fx ved at at få omstillet sig til ny teknologi, hvem skal så påtage sig den opgave?

Analyse via: Langt endnu til Spotify for aviser | Journalisten.dk

Kritisk journalistik er målet med denne blog. Det er håbet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du så en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

25. november 2013 at 7:31 pm Skriv en kommentar

Fremtidens boliger?

Hvordan skal vi bo i fremtiden? Dette forekommer mig at være yderst relevant, især hvis man, som jeg, ønsker en mere miljørigtig samt mindre ressourceforbrugende tilgang til det at bygge boliger.

Måske træhuse er vejen frem? I hvert fald faldt jeg lige over en artikel på trae.dk om Woodcube: et træhus i 5 etager. Huset, der hverken indeholder plast, isolering eller kemikalier, er samlet alene med træpløkker. Huset blev opført som en del af den internationale byggeudstillingen IBA2013 i Hamborg. Huset er bygget helt i træ. Eller dvs. lige bortset fra elevator- og trappeskakten, der blev bygget af beton, fordi brandreglementet ikke er indrettet til træbyggerier. Væggene er ca. 30 cm. tykke og består af flere lag grantræ. Træpløkkerne, de tørres inden de sættes på plads i væggen, hvorfor de suger fugt til sig, samt ekspanderer i væggene, så alle lagene holdes sammen.

I flg. trae.dk var ambitionen med Woodcube at opføre en enkel og miljøvenlig bygning. Og da træ binder CO2 under væksten, bliver CO2 udslippet fra produktion i princippet lig nul…transport mv. undtaget. Sammenlignet med et traditionelt fem etagers hus bliver besparelsen på hele 8.500 tons CO2.

Det vil sige, at der fx i Danmark, hvis klima er meget ligesom Hamborgs, kunne det være oplagt at begynde at tillade samt at producere sådanne træhuse an mas. Det forekommer i hvert fald mig oplagt – og ikke mindst oplagt til en kritisk, refleksiv debat!

Hvis du vil vide mere om det CO2 neutrale træhuset i 5 etager, kan du læse mere her på nyteknik.se, hvor du også kan se, hvordan de ca. 30 cm. tykke vægge er opbygget, samt hvad de konkret består af.

Kritisk journalistik er målet med denne blog. Det er håbet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

Er du interesseret i at følge med i denne blog,tryk her for abonnement. Når du har aktiveret linket, skal du blot skrive din email adresse. Kort herefter modtager du så en mail, hvor du skal bekræfte, at du vil modtage de nye indlæg på din mail. Hvilket så fremover vil ske ganske automatisk…

8. november 2013 at 4:42 pm Skriv en kommentar


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

november 2013
M T O T F L S
« okt   dec »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot