Om konkurrencestaten

31. juli 2014 at 7:14 pm Skriv en kommentar

Ordet konkurrencestat var næppe kendt endsige udbredt for blot få år siden. Dét har dog ændret sig radikalt, siden den “røde regering” trådte til. Med finansminister Bjarne Corydons indtræden på den politiske arena, kom også konkurrencestat på dagsorden – som del af socialdemokratiets økonomiske politik. Det indebærer i flg. Corydon, at “hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster“, som det fremgik af Information d. 7.6.14.”

Til Politiken d. 23.8.13 sagde Corydon bl.a., at “sandheden er, at vi er i fuld gang med en voldsomt positiv dagsorden, der handler om at styrke og modernisere velfærdsstaten og at resultatet af den forandring, vil være et langt bedre samfund end det, vi har i dag“. Et udsagn der af mange er blevet udlagt som: at for at bevare velfærdsstaten, må vi altså afskaffe velfærdsstaten. Men hvordan kan dét nu være?

Der findes 2 typer velfærdsstater: 1. den (nu tidligere) solidariske velfærdsstat & 2. (konkurrence)velfærdsstaten. Den første byggede på idealet om, at dem der ikke har velstand, sikres adgang netop hertil. Kan de arbejde, skal de selvfølgelig det (= stå til rådighed for arb.markedet). Men kan de ikke bidrage fx gennem arbejde, blev man sikret nogle basale rettigheder; bl.a. en indkomst man reelt kunne leve af, dvs. ikke blot overleve på.
Dette gøres der op med allerede under SR-regeringen i 1998, hvor man afskaffede Bistandshjælpen til fordel for Kontanthjælp. Hvor den første var rettighedsbaseret, er kontanthjælpen primært pligtbaseret; selv om man da har ret til at klage (men dog sjældent, får medhold!).

Hvem gavner det at piske de syge, de halte, krøblingerne, de langsomme, de småtbegavede?” Dét spørger Verner Møller, Institut for Folkesundhed, (Aarhus Universitet) polemisk om i forb. med hans undren over det Socialdemokratiske forsvar for konkurrencestaten. Og han fortsætter: “måske opper de sig; humper lidt hurtigere, bruger stavepladen en smule mere gesvindt. Men vil de nogensinde lære at sætte pris på piskens snert og synes, at samfundet er blevet bedre for dem?
Forhåbentlig ikke, for så vil de jo holde op med at anstrenge sig og nyde blodets svalende løb over ryggen
” (Kilde: Information d. 9.7.14)

Verner Møller undrer sig også over, hvem det i konkurrencestatens navn gavner, når man pisker “dem, der er ansat til at hjælpe de syge, de halte, krøblingerne, de langsomme og dem med indlæringsvanskeligheder? Måske rubber de neglene og yder en smule mere, fordi de med deres specialiserede uddannelser jo ikke har noget sted at flygte hen og frygter fyresedlen. Men ingen tror vel oprigtigt på, at de ved fyraften dejser om i sofaen med følelsen af, at samfundet er blevet bedre for dem?” Om man er enig i det, er selvfølgelig et holdningsspørgsmål; men…

Én ting er dog sikkert, der kan ikke være vindere uden tabere; disse forudsætter hinanden! Og så er spørgsmålet jo, hvem (og hvor mange) der skal vinde og ikke mindst hvem, der skal tabe i dette spil om fremtiden? Ind til videre er taberne især dem, der er sat på de laveste ydelser – fx unge kontanthjælpsmodtagere; det er ydelser, der producerer øget fattigdom. I flg. Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014), er der i dag 39.200 økonomisk fattige danskere.
I flg. Information svarer det til 0,7 % af befolkningen, hvoraf børn under 18 år udgør de 7.900. Men det er også ufaglærte, hvis job er outsourcet til Kina/Indien. Det er de håndværkere, der, ikke helt uden grund, er ved at blive udkonkurreret af fx polske håndværkere. Og så er det ikke mindst faglærte, der mister deres job pga. social dumpning & de lave lønninger, dét ofte medfører – fx Metrobyggeriet i København, der vælter sig i politisager” – bl.a. pga. elendige arbejdsforhold, som ikke ville blive accepteret med en dansk overenskomst!

Hvem mon bliver den næste gruppe, der taber i konkurrencevelfærdsstatens krav om konstant højere arbejdstempo til gavn for produktiviteten i samfundet?
Bliver det de vellønnede, fx akademikerne, eller måske journalisterne der står for tur næste gang? Som Verner Møller påpeger, gælder et konstant øget arbejdstempo & krav til produktivitet ligeså dem, der har vænnet sig til tempoet. Også af dem “må man forlange mere. For konkurrencestaten tåler ikke stagnation. Den er bygget til præstationsoptimering. Enhver skal drives til at yde sit ypperste. Hele tiden“…

Sammen med Foreningen PolykromFonden er jeg ved at igangsætte et projekt om de udgrænsede. Her er målet bl.(meget!)a. at undersøge virkningerne af den massive omlægning af Danmarks velfærdsstat. Fx kan et fokus være, hvem der er vindere og hvem, der er/bliver tabere, samt prisen herfor. Det er en ret så ny ide til et (forsknings)projekt, hvorfor der endnu er ikke så meget at skrive herom. Men indtil videre er arbejdstitlen: Man skal have en stemme for at blive hørt. Mere herom snarest…

Kritisk journalistik er målet med denne blog. Det har i lang tid været håbet at ku’ etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden. Men måske dét nu er ved at ændrer sig til ovennævnte forskningsprojekt: “Man skal have en stemme for at blive hørt“. Well, det vil tiden vise, men mere herom…om snart.

Reklamer

Entry filed under: Uncategorized.

Er Simon Andersen et godt valg for Radio24syv? Aktualitet med løfter om perspektivering på P1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Trackback this post  |  Subscribe to the comments via RSS Feed


Nalle Kirkvåg

Nalle Kirkvåg

Journalist, cand.comm. Og BA i pædagogik + BA i psykologi.

Ekstern lektor på Københavns Universitet, projektudvikler og kommentator. Er ekspert i kritisk journalistik, medier og presse.

Har som journalist bl.a. arbejdet for DR (P1 & P4), Nat & Dag, Jyllands-Posten, XFM og Tjeck Magasine.

juli 2014
M T O T F L S
« jun   sep »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Blogs I Follow


Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

%d bloggers like this: