Aktualitet med løfter om perspektivering på P1

Det er jo ingen hemmelighed, at vi er en del, der med en vis bekymring følger P1s udvikling. I efteråret 2014 er man i gang med en større omlægning af hele fladen. For den skal nemlig være live og ikke mindst aktuelt. Så på dr.dk kan man fx læse, at “Orientering og P1 Morgen de seneste år [har] opprioriteret perspektiveringen af dagens vigtigste, aktuelle historier (…). P1 vil i højere grad levere selvstændige nyhedshistorier og nye vinkler, og det vil også blive afspejlet i radioaviserne“. I følge Anders Kinch-Jensen, P1s kanalchef er målet at “frigøre nogle af radioavisernes sendeminutter og bruge flere af nyhedskræfterne på at opdyrke mere selvstændige og originale journalistiske historier”.

Men når aktuelt knytter sig til tid, skaber dét flere mulige problemer. Hermed bliver det, der lige er sket, vigtigst og dét, der prioriteres. Samtidig af-aktualiseres alt det, der skete for noget tid siden; også selv om det jo stadig kan være aldeles aktuelt og relevant. Så det er altså ikke det, at P1 ændrer sig, der udfordrer; dét er fint nok.
Men de ændringer vi kan se frem, giver i et historisk lys grund til en vis bekymring, eller i hvert fald uro. Der er en betydelig risiko for, at man går i ‘Deadline-fælden‘. Deadline på DR2 startede jo også med at skulle perspektivere dagens vigtigste historier, men er endt som et reservat for snakkehoveder, politiske kommentatorer og betydelig mere aktualitet end det perspektiverende.

Deadlines udvikling fik daværende vært Kurt Strand til at tage sit gode tøj og gå. Han troede nemlig ikke på, at DR fremover “for alvor efterspørger de kompetencer, jeg har, og jeg er ikke blevet modsagt af dem, der havde mulighed for at gøre det“, som han sagde til DRs nu lukkede interne medie DRåben. Måske Kurt Strand også var kritisk overfor den allestedsnærværende brug af politiske kommentatorer, som man er så glade for på Deadline.
Med disse i livenyheder allestedsnærværende politiske kommentatorer er kritisk journalistik blevet afløst af ”fortolkningens kunst, og her er der langt større spil for fantasien, end man finder i rugbrødsjournalistikken, der må basere sig på noget så kedeligt som fakta“, som Stig Hjarvard, professor på Film- & Medievidenskab på Københavns Universitet skrev allerede i 2007 (i hans artikel: “Medie-spin tildeler journalister helteroller“).

At liveinterview kan være kritisk, høres fx i Sproglaboratoriet på P1. D. 25.9 var Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU på besøg live i studiet. Her oplyste han bl.a. om, hvorfor uddannelse af humanister er vigtigt, på trods af Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen vil lukke 4.000 studiepladser på Humaniora, fordi disse i flg. hende og regeringen er uddannelser, som formentlig aldrig fører til et arbejde. Man kunne også høre om “personalenedjustering” (et ægte Orwellsk ord!) hvor man jo ikke kalder det, hvad det er: en fyring. Nepper Larsen fortalte desuden om “sindet” og neurovidenskab, filosofi, humanister plus samfundsvidenskabers relevans i et moderne samfund.  I flg. Nepper Larsen er netop humanisme oplagt til at supplere naturvidenskab og den manglende langsigtede politik, der på sigt fx kan overskride konkurrencestatens kortsigtede totale fokus på arbejdsmarkedets her-og-nu-krav. Og vidste du fx, at det er være taxichauffør trækker andre neurale spor i hjernen, end hvis man er musiker? Også det blev lytteren live oplyst om i Sproglaboratoriet.

Et andet eksempel på aktualitet og kritisk journalistik fungerer live er Orientering på P1. Her har der været aktuelt fokus på FNs klimatopmøde, hvor Karen Hjulmand og Kirsten Larsen rapporterede live fra New York, fx om kreative klimaløsninger, hvor Bjarke Ingels fra arkitektfirmaet BIG fortalte om hvordan bl.a. parker fungerer som klimasikring, samtidig med de er rekreative områder.
Også Københavns Overborgmester Frank Jensen var med og fortalte om, hvordan København arbejder med klimasikring, bl.a. på Islands Brygge med dets rekreative og klima-sikrede arealer. Begge er eksempler på, at liveinterview/radio kan fungere glimrende. Altså hvis der afsættes researchtid, samt dem der deltager, faktisk ved noget om emnet. Dette gælder også journalister! Men DRs fyring af Niels Lindvig antyder desværre, at fagjournalistik i hvert fald ikke skal sikre: “perspektiveringen af dagens vigtigste, aktuelle historier“.

En helt stor ændring/satsning er det nye P1 Eftermiddag (hverdage ml. kl. 14-16). Her er målet, at de “kendte og stærke værter Karen Secher og Tore Leifer hver dag formidler de vigtigste historier fra kulturens verden og fra krydsfeltet mellem kultur og samfund“. Allerede her begynder alarmklokkerne at ringe… For på DR kan man jo ikke få taletid, med mindre man allerede er kendt; en betydelig afdemokratisering af public service, der mindsker almindelige menneskers og især de udgrænsedes adgang til medierne.

Om P1 Eftermiddag lever op til egne krav om at “dække vigtige begivenheder og emner“, må tiden vise. Men som minimum bør det jo komme an på en prøve. Selv har jeg stor respekt for de to (radio)værter. Karen Secher havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med, da hun var en af flere værter på forløberen til P1 Morgen. Også Tore Leifer, er et prøvet og sikkert kort. Han har bl.a. været tilrettelægger af Kunstquizzen på DR K, vært på det nedlagte Kulturnyt på P1, ligesom han er noget så spændende som uddannet kordirigent fra Musikkonservatoriet samt cand. mag. i film og musik fra Københavns Universitet.

På P1s flade skal alle programmer være live ml. kl. 6-18 “med kanalens stærke og profilerede værter ved roret“. Tydeligvis er det et kvalitetstegn at være profileret. I følge DR er “målet med ændringerne er at styrke formidlingen og give kanalens mange oplysende programmer et mere levende fundament“.
På dr.dk citeres kanalchef Anders Kinch-Jensen bl.a. for, at P1 nu ”vil være endnu bedre til at dække vigtige begivenheder og emner, mens de er allermest aktuelle. Men samtidig vil vi fastholde det grundlæggende løfte til lytterne om at være kanalen, der kan levere den viden og det perspektiv, som ingen andre kan. Så P1 vil fortsat være kanalen med det store perspektiv og de mere tidløse emner – fordi de gør os klogere på vores samtid. Alt i alt er jeg sikker på, at lytterne vil opleve P1 som en mere levende og sammenhængende radiokanal”.

Forudsætningen for P1 kan “fastholde det grundlæggende løfte til lytterne om at være kanalen, der kan levere den viden og det perspektiv, som ingen andre kan“, er det kritiske! For live journalistik og aktualitet er der altså ingen mangel på i dette land, tværtimod. Her er det lige værd at påpege, at kritisk ikke betyder at være imod eller = at kritisere. Det er heller ikke lig med at være venstreorienteret, sådan som nogle mener, det er tilfældet.  Well, ikke med mindre man er kronisk ukritisk som netop borgerlig, hvad jeg langt fra oplever, er tilfældet.

Kritisk betyder bl.a., at en redaktion beslutter, hvorfor en historie skal dækkes; altså ud over at denne er aktuel. Her det vigtigt at minde om, at nyheder jo ikke er noget, der lige plukkes ud af den blå luft! Nyheder er derimod begivenheder, der tillægges en særlig betydning, hvorfor de bringes i et medie (tv, radio, print). Dette til forskel for de millioner af andre begivenheder samme dag…der ikke tillægges denne betydning, hvorfor disse ikke bringes i et medie.

Kritisk betyder også, at nyheder sikrer og øger borgernes viden. Dette er nemlig forudsætningen for en helt grundlæggende demokratisk mulighed → så frit som muligt at kunne handle og agere i hverdagen. Idealet er, at nyhedsmedierne er med til sikre dette. Men forudsætningen herfor, foruden økonomisk formåen, er adgang til viden og indsigt, så man kan tage aktivt stilling og beslutte begavet herefter. Og det er den viden og indsigt, der skal leveres, hvis P1 fortsat vil indfri løftet “til lytterne om at være kanalen, der kan levere den viden og det perspektiv, som ingen andre kan“.

Kritisk betyder som nævnt også, at man har fagjournalister, der ved, hvad de så snakker om. Og her lover fyringen af Niels Lindvig altså ikke godt. For han var jo en af DRs bedste fagjournalister, med bl.a. fagområder som Irland, USA samt Nord- & Sydamerika. Hvor DR vil finde erstatningen for så vidende en journalist, står helt og aldeles hen i det uvisse!?

Fagjournalistikkens vigtighed skyldes især, at fx politikere i liveudsendelser bare skal holde den kørende i 5 (max 10) minutter, indtil den næste gæst skal på live. Dét gælder ikke kun politikere, men alle typer elitekilder – fx de bankøkonomer der optræder utrolig tit og helt uudfordret, overalt i nyhedsmedierne hvor fokus er på aktualitet. Og hvis der ikke er en fagjournalist, der fx som Niels Lindvig ved, hvad han/hun snakker om, så kan man jo bare sige alt muligt, uden dét efterprøves. Det viser sig også at gælde eksperter, der tit lufter egne holdninger, som er det den pure faglige sandhed. Og netop det kan fagjournalister gennemskue samt spørge ind til. Men dette forudsætter jo, at der er fagjournalister, at disse ikke fyres til fordel for generalister!

Hvordan det kommer til at gå med P1 og den profilerede P1 Eftermiddag, vil tiden jo vise. Men som nævnt tyder flere eksempler, at der er grund til en vis skepsis. Det kan også vise sig, at denne bloggers kritiske og til tider automatiske pessimisme, viser sig forkert. Dét håber jeg; det vil være skønt at tage fejl her og pragtfuldt, hvis P1 formår at forny sig, uden at dette går ud over kvaliteten, sådan som det har været tilfældet på DR2! Og mener P1, Anders Kinch-Jensen og alle mulige andre i DR seriøst alt det, de stiller i udsigt, ja så har jeg flere ideer til, hvordan I kan sikre, at I netop gør det, I siger, I vil…og ikke det modsatte. I så tilfælde ringer i bare!

Kritisk journalistik er målet med denne blog. Det har i lang tid været håbet at ku’ etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark; der ved gud brug for dét…