Uforståelig udsalg af arvesølvet

Informations politiske kommentator, Lars Trier Mogensen undrer sig i et indlæg i Information fra d. 21. december over, at den danske stat er gang med at sælge en betydelig andel af DONG.

I flg. Trier Mogensen har, som han skriver, “statens tvivlsomme rådgiver Danske Bank (…) værdifastsat Dong Energy til blot 30,5 milliarder kroner, hvilket nærmer sig halv pris ifølge en række kilder, som branchesitet Energiwatch har talt med“.

Der er flere problemer herved, skriver Mogensen. Dels “at Goldman Sachs får lov til at købe sig ind på så billige vilkår, at banken automatisk vil score en tocifret milliardgevinst ved et salg“. Samtidig modsvares den lave pris på slet ingen måde af mindre indflydelse. Tværtimod får Goldman Sachs vetoret på en række vigtige beslutninger, bl.a.:

• Større opkøb og frasalg samt investeringer, som ikke indgår i forretningsplanen
• Væsentlige udstedelser af ny kapital og hybridkapital
• Fusion, spaltning og likvidation af DONG Energy og væsentlige datterselskaber
• Udskiftning i direktionen (adm. direktør og finansdirektør)
• Væsentlige ændringer i DONG Energys risikopolitik og mandater under denne
  (Kilde: Energiwatch.dk)

Et andet problem er dels, at den danske stat overhelehovedet sælger ud af sin andel af DONG – oven i købet til en udenlandsk bank, hvilket i flg. Trier Mogensen sker “gennem et skattelyselskab i Luxembourg” og det til et selskab, der “i ruinerne fra finanskrakket blev kaldt for en “vampyr-blæksprutte“, fordi Godman Sachs har en lang tradition for at suge værdier ud små lande og selskaber“.

Trier Mogensen undrer sig over alt dette, også fordi Goldman Sachs bizart har fået “en ’put option’, som gør det muligt at tilbagesælge aktierne, hvis alt ikke skulle forløbe som forventet. Reelt er der dermed tale om, at den danske stat låner et beløb, snarere end at egenkapitalen udvides“. Denne ‘løsning’ er i flg. Mogensen “langt dyrere end de mulige alternativer, f.eks. statsobligationer, som stort set er et gratis lån i dag“.

Hvorfor sælger staten ud af arvesølvet; er det den neo-loberalistisk pointe om, at staten ikke skal eje selskaber, der er profitable? For ud fra den logik giver det jo god mening at sælge ud af et profitabelt selskab som DONG. Men et sådan argument forudsætter, at “den røde regering” abonnerer på en neo-liberalistisk politik; men er det tilfældet? For hvis dét er tilfældet, så sætter det jo vitterlig de sammenbrudte finanslovsforhandler med Enhedslisten i et helt nyt lys…

Eller også er det bare endnu en gang påstanden om “den nødvendige politik“, et udtryk for såkaldt realitetsmagt. Uanset hvad er det et faktum, at det slet ikke er en politik, der debatteres i en bred offentlighed, hvorfor arvesølvet altså nu ryger uden en relevant og demokratisk debat samt en dikussion – om fx for og imod + om fordele og ulember osv.

Kritisk journalistik er målet med denne blog. Det er håbet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.

De fattige er sgu’ så triste…

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fortalte hele dagen lille juleaften, at “Det er ikke ydmygende for kontanthjælpsmodtagere at tage nyttejob, hvor de kan blive sat til at samle hundelorte og skrald op“, som hun fx sagde til DR. Spørgsmålet er bare, om der overhovedet er nogen, der mener, at det fx er opsamling af hundelorte og skrald, der er det ydmygende?

Hvorfor har Mette Frederiksen forsvaret de såkaldte nyttejob? Det er jo bl.a. fordi de ellers ret så ofte uenige parter som Kommunernes Landsforening (KL), FOA og Enhedslisten har kritiseret ordningen. I FOA er man bl.a. bekymret for, at det går ud over fagligheden. I Enhedslisten frygter man en øget fattigdom og fra KL, lufter man bl.a. en frygt for, at mange kommuner vil blive “kvalt i nyttejobbere“. KL citerer bl.a. Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande Kommune (fra det Venstre, der by the way er med i forliget om bl.a. nyttejob), for: “Det bliver helt klart en udfordring. Vi kan ikke bare hælde 10.000-20.000 ind i et system, der i forvejen er fyldt op“.

I flg. TV2 vil barnløse på kontanthjælp under 30 fra 1. januar modtage 1.569,23 kr. om ugen (før skat!). Hvis de i et såkaldt nyttejob skal arbejde fx 30 timer om ugen, bliver det til 52,31 kr. i timen. Og hvis det er 37 timer om ugen, giver det en timeløn på blot 42,41 kr. Gad vide om Mette Frederiksen endsige de mange journalister, der interviewede hende, vil arbejde for den timeløn?

For FOA gælder fx, at “der er skåret så meget i antallet af ordinært ansatte, samt pålagt flere arbejdsopgaver, med at oplære andre, at det er meget få fastansatte, der fysisk og psykisk kan holde til en fuldtids arbejdsuge. (…) Ser vi på dette nye opbevaringsredskab, så er der al mulig grund til, at alle skal være opmærksomme på, at der ikke oprettes nyttejob, uden at der har været fokus på alle vinkler i hvad det vil betyde for arbejdspladsen, fagligheden, arbejdsmiljøet – både for borgeren, nuværende ansatte og ikke mindst for den, der skal tage aktiveringstilbuddet“

I flg. DR er det meningen, at kommunerne skal finde omkring 5.000 nyttejob til kontanthjælpsmodtagere. Det vil betyde at 20-25.000 vi gå ind og ud af ordningen. Og det altså til en timeløn på ml. 42,41 kr. og 52,31 kr. Spørgsmålet er så, om Mette Frederiksens besværgelser om, urimeligheden i at kalde nyttejob “nedværdigende eller ydmygende“, helt misser pointen?

For er det ikke en kritik af det arbejde, der skal udføres, men netop den lave løn, der her først og fremmest er relevant? Er det ikke mindst det, en fagminister bør udfordreres på, at der med nyttejob med lønninger til ca. 50 kr. i timen eller mindre, skabes et helt nyt lavtlønsområde, der vil konkurrere m. dem,  fx SOSU assistenter m.fl. der allerede har lave lønninger?
Jeg gad for øvrigt godt vide, om de mange i forvejen lavt lønnede, der har stemt på et af de partier, der (med Enhedslisten vist nok som eneste undtagelse) alle stemte for den såkaldte kontanthjælpsreform og de potentielt løntrykkende nyttejobs; om de mon vidste, hvad deres stemme ville blive brugt til?

Beskæftigelsesministeren siger jo ganske rigtigt, at “hver eneste nat og hver eneste dag, er der tusindvis af danskere, der går på arbejde med lige præcis at rydde op og gøre rent. Og det at holde hjulene i gang og sørge for at Danmark er rent og pænt, det kan jeg simpelthen ikke se er ydmygende“. Men mon ikke disse “tusindvis af danskere“, næste gang de skal forhandle løn, på et område med ca. 20-25.000 underbetalte nyttejobbere får svært ved at fastholde en løn, de frem over kan leve af? Men måske dét er den virkelige baggrund for denne reform, at presse lønningerne nederst i lønhierarkiet?

I USA fx er bunden røget helt ud af middelklassen. Her er ufaglærte og job man tidligere med kort uddannelse kunne leve af, nærmest forsvundet. Det betyder, at rigtig mange ufaglærte samt kortuddannede nu må have flere job, for at kunne klare dagen og vejen. Eller dvs. mange kan alligevel ikke klare sig med de lavtlønsjob, der (fx også for universitetsuddannede) er den eneste jobmulighed. De må derfor på støtten, eller Foodstamps som dét hedder i USA.
Men er det virkelig et sådan arbejdsmarked, såvel den “røde regering” som flertallet af danskerne ønsker sig? Well, det spørgsmål har jeg ikke hørt nogen journalister stille til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen – endsige hørt hendes svar om dét til danskerne!

Måske en del af denne kritik skyldes, at jeg selv har arbejdet i lavtlønsjob, hvorfor jeg ved, hvor svært det er at få tingene til at hænge sammen, når man ikke, som fx journalister, tjener fra ca. 450.000 kr. årligt  – plus meget mere end det, hvis man er minister eller redaktør.
Så næste gang Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger, hun ikke er enig i kritikken i, at nytte-jobbene er ydmygende og uden værdi, at “det at gå på arbejde, det har en værdi i sig selv“, ja så er det kritiske spørgsmål, om det ydmygende ikke mere ligger i fx at blive tvunget, samt at man meget vel kan ende som løntrykker for dem, der i forvejen ikke tjener mest i Danmark? Altså med mindre værdien faktisk er netop at trykke lønnen blandt SOSU assistenter, rengøringspersonale osv.?

En mere detaljeret oversigt for, hvad man er berettet til med de nye satser for kontanthjælp, kan du læse mere om her.

Hvad det betyder, at bunden er røget helt ud af middelklassen i USA, m. bl.a. øget fattigdom plus flere og flere, der må arbejde i lavtlønsjob, nu rigtig mange job er forsvundet, efter de blev “konkurrenceudsat”, ja det kan man fx se i denne video:

Faktisk hedder det nu om dage slet ikke Foodstamps men derimod: SNAP, dvs.: “The Supplemental Nutrition Assistance Program“.

Den marxistiske pave?

Den brasilianske ærkebiskop Camara sagde engang: “When I give food to the poor, they call me a saint. When I ask why they are poor, they call me a communist“. Dette citat er pludselig kommet til ære, fordi pave Frans igen er beskyldt for at være marxist. I flg. Vibeke Sperling (Politiken d. 6.12) fordi paven bl.a. har udtalt, “at den hæmningsløse markedsøkonomi gør selv mennesker til varer, som så kastes væk. Det gælder ikke længere blot udbytning og undertrykkelse, men noget nyt“.

Den udtalelse har bl.a. fået den super konservative radiovært og debattør, Rush Limbaugh til sige fx, at “Pope Francis is a Marxist and it is hypocritical of the Catholic Church to criticise capitalism when this is where it gets its funding from” (Vatican Insider d. 14.12.13).

Rachel Donadio fra  The New York Times skriver, som en art modsvar, at “Francis’ speeches clearly draw on the themes of liberation theology, a movement that seeks to use the teachings of the Gospel to help free people from poverty and that has been particularly strong in his native Latin America“. (…) “Francis studied with an Argentine Jesuit priest who was a proponent of liberation theology, and Father Lombardi acknowledged the echoes.  But what is clear is that he was always against the strains of liberation theology that had an ideological Marxist element“.

Den tale som Donadio refererer til, er det såkaldte Evangelii Gaudium, hvor paven adresserer “the church’s primary mission of evangelization in the modern world” (Kilde: Wikipedia).  Der er tale om en længere sag, der kan læses her i en engelsk oversættelse.

At Paven ikke er marxist, forekommer mig temmelig indlysende. For alene det faktum at Vatikanet jo er blandt verdens største ejendomsbesiddere, taler vel imod den påstand. Men det er alligevel en interesant diskussion. For mens ‘de vestlige’ demokratier overlader mere og mere magt til markedet, ser vi måske her en helt ny flanke – i forhold til kritik af det marked, der synes under mindre demokratisk kontrol. At den kritik så lige kommer fra paven og det nærmest anti-demokratiske forhavende, han er chef for: Vartikanet; er jo ikke uden en vis ironi…

Det er meget værre, når de andre gør det…

Der har været run på Socialminister Annette Vilhelmsen, fordi hun d. 29. august fejlagtigt og alt for tidligt lovede Lisbeth Zornig Andersen en million kr. til projektet Stemmer på kanten. Hun overlevede dog som minister, fordi Enhedslisten valgte at give hende en såkaldt næse…

Især Venstre og De Konservative har været ude med kritik. Men måske de lige skulle feje for egen dør, inden de smider med sten ud  gn. eget glashus. Som det fremgår af Pieter Raunwes indslag: Orientering, er såkaldt “cigarkasseøkonomi“, hvor ministre lige favoriserer vennerne, ikke unormalt. Det plejer bare ikke at blive opdaget…endsige optaget.

Fx gav VK-regeringen Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen tilbage i 2010: hele “25 millioner kr., han frit kunne fordele til sociale projekter & organisationer. Det fik han for at stemme for VK-regeringens finanslov“, fortæller Pieter Raunwe i Orientering.

Ørum Jørgensen kunne oven i købet selv vælge, hvem der skulle have del i de penge. Dvs. “altså ikke en åben ansøgningsproces“, men hvor “en række kristne organisationer fik pengene“. Dette blev siden kritiseret, fordi der var mistanke om, “at nogle organisationer var blevet uretmæssigt forfordelt på et religiøst grundlag“.

Med Venstre og Konservatives velvilje til selv at give en politisk allieret penge, som denne frit kunne uddele, klinger det jo ærlig talt noget hult, at de sådan har kastet sig over Wilhelmsen, der – indrømmet – har været klodset, men ikke adskilt sig fra, hvad fx Venstre og Konservative selv tidligere har lagt stemmer til – sammen med Dansk Folkeparti.

Hvorfor ingen mainstreammedier har taget fat i den vinkel, kan jo kun undre! Men måske fordi, det var mere vigtigt og samfundsrelevant at kritisere statsministeren for hendes selfie?

Nu er vandladningens mysterier afkodet

At mænd til tider er udfordret, når det kommer til at ramme toiletkummen, er noget, vi jo ofte skal høre for. Men nu viser det sig, at denne udfordring i virkeligheden har at gøre med en noget ulig kamp med fysikkens love. Det oplyser Orientering på P1.

Forskere fra Splash Lab på Brigham Young University har dokumenteret det ved hjælp af højhastighedskameraer og en urinerings-simulatator (sic), konstrueret til formålet. Her kan man for første gang se, netop pga. de ekstremt hurtige kameraer, hvad der konkret sker, når mænd lader vandet.

Her viser det sig fx, at strålen rimelig hurtigt opløses i dråber, noget der gør det endnu sværere at styre, præcist hvor der rammes. Det kan du bl.a. se nedenfor i videoen, hvor det simuleres, hvordan en “urine stream entering the water“.

Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvor man sigter. Dét kan også være afgørende for, om alt væsken rammer der, hvor det er intensionen. Af flg. video fremgår det, at “the importance of good technique when using a urinal and offer some advice. Through high-speed video footage of a simulated male urine stream we show that reduced splash can be achieved by aiming at a vertical surface, moving closer to the urinal and by decreasing the impact angle“.

Du kan se flere videoer her, hvor bl.a. “splash back” vises . For øvrigt kan det anbefales at lægge et enkelt stykke toiletpapir i kummen, inden nødtørsten rettes her imod. Dét reducerer nemlig også “splash back“, der kan udfordre gulvhygiejne mv.

Vil du høre mere om vandladningens mysterier: tryk her. Det er nemlig igenigen DR/P1s Orientering, der leverer varen; samt viser, hvordan kritisk vinklet journalistik kan være konkret til gavn for alle; uanset om man er ramme-målet-udfordret, eller blot ikke kan forstå, hvorfor dét skulle være så svært!

Kritisk journalistik er målet med denne blog. Det er håbet over tid at er etablere et Center for Demokrati & Journalistik, der skal være med til at sikre en betydelig mere kritisk journalistik i Danmark…og for den sags skyld også gerne ude i den ganske verden.